Rejser til Faliraki

Faliraki som ligger på den nordøstlige kyst af Rhodos, er en del af De Dodekanesiske Øer, og en af de mest populære badebyer på øen. Byen som ligger i kommunen Kallithea, var engang blot en lille fiskerby. Men rigeligt solskin, hyggelige barer og betagende natur har forvandlet den til et velbesøgt rejsemål og et ideelt valg for dig, der søger oplevelsesrig ferie i Grækenland!

Det er dog en myte, at kun de unge vil nyde en ferie i Faliraki, da byen har mange attraktioner at tilbyde alle aldre. Uanset om du ønsker at feste eller slappe af, vil det være muligt med en rejse til Faliraki.

Velkommen til Grækenland med Hideaways, vi er specialister i rejser til Faliraki og andre rejsemål på Rhodos hvor du bor på nøje udvalgte hoteller i din ferie.

 

Rejsemål i Rhodos

Find rejsen til Rhodos her

Information og fakta

Faliraki som kan bryste sig af en storslået fem kilometer lang sandstrand, er et travlt og livligt feriested kun 9 kilometer fra Rhodos by. En ferie her byder på et livligt natteliv med mange barer, restauranter, butikker og natklubber. Der er der derfor masser at tage sig til både på stranden og oppe i feriebyen, hvilket nok især vil tiltale unge ferierejsende. Der er således rig lejlighed til at lufte danseskoene om aftenen i Faliraki, der for eksempel kan begynde på Bar Street og slutte på Club Street. Foretrækker du mere rolige aftener er der dog også mere rolige barer i udkanten af byen, hvor du kan slappe af med venner og familie og i stedet samle ny energi til næste dag.

Der er også meget at komme efter i Faliraki for familier. Først og fremmest er der de fine Blå Flag-strande samt have et vandland i nærheden med masser af sjov for alle aldre. Udforsk den lange strækning med gylden sandstrand, der skråner blidt ned i Ægæerhavet, der lokker med stort set alle former for vandsportsaktiviteter med alt fra stille snorkling og vandcykler til jetski og parasailing. Hvis du vil finde et mere roligt sted på stranden, så tag op forbi havnen til Kathara bugten, en strand med sand og sten, hvor du kan slappe af og nyde den smukke middelhavssol. Eller tag til den dejlige Lido strand, som også er meget stille og mere naturskøn end hovedstranden.

Golfentusiaster kan nyde godt af, at der ligger en 18 hullers golfbane i den nærliggende ferieby Afandou omkring 6 km væk. Det er en oplagt chance for at bytte strandsandet ud med den naturskønne golfbanes grønne green nogle timer tid.

Lejer du en bil, kan du køre til middelalderbyen Rhodos. Du kan dog også hoppe ombord på en vandtaxa, hvis du ikke har lyst til den 20-minutters biltur. En ferie i Faliraki og på øen Rhodos ville ikke være komplet uden at se denne smukke by. Her kan du spadsere rundt i de brostensbelagte gader og stoppe ved Stormesterens Palads fra det 14. århundrede, som blev bygget som et sommerhus for Mussolini.

Sørg også for at prøve havnefrontens restauranter med deres fristende græske retter.  Udover de traditionelle, lokale retter er her et bredt udvalg af internationale retter. Tag dig tid til at nyde lange og afslappede frokoster og middage med meze og typiske græske retter som Moussaka, grillede og møre lamspyd, duftende oregano og lækre græske salater. Alle sanser bliver forkælet på en ferie i Faliraki.

Seværdigheder

Falirakis hovedattraktion er den fantastiske 5 kilometer lange, brede strand af gyldent sand, der er blevet tildelt EU's eftertragtede Blå Flag. Den svagt skrånende strand er velegnet til børn. Du finder her alle tænkelige faciliteter, herunder udlejning af parasoller og liggestole, talrige strandbarer og et væld af vandsportsaktiviteter.

Tager du en sejltur langs kysten, kan du udforske de tilstødende bugter (herunder Anthony Quinn bugten, hvor Navarones Kanoner blev filmet) eller besøge den historiske by Rhodos. Dette UNESCO verdensarvssted er en chance for at udforske en smukt bevaret middelalderby domineret af Stormesterpaladset.

Vejr

Trænger du til sol og varm, kan du glæde dig til feiren på Rhodos, som har fantastiske temperaturer hele året rundt. De varmeste måneder er dog juni, juli og august. Temperaturen ligger her i gennemsnit omkring 25 grader, så husk solcreme!

Mad og drikke

Faliraki har et stort udvalg af restauranter, der kan imødekomme stort set alle smagsløg. Du kan besøge køkkener fra hele verden - pizza, kinesisk, indisk, thailandsk - samt tavernaer med lækre lokale græske retter. Start med et udvalg af Meza, småretter, såsom dolmades (fyldte vinblade) eller meliasti (fetaost indpakket i filodej og stænket med honning). 

Fisk og skaldyr udgør ikke overraskende en stor del af de rhodiske restaurantmenuer, hvor du kan prøve alt fra gemisti supia (fyldt blæksprutte) til makaronada me Thalassina, en velsmagende pastaret med rejer, muslinger og blæksprutter. Eller du kan prøve grillet kød, lam, svinekød eller oksekød. Til dessert må du ikke gå glip af de lækre loukoumades - donutlignende strimler af stegt dej toppet af med honning og sesamfrø. Sidst men ikke mindst, er dette en en med en tusindårig tradition for vinproduktion, så nyd en af de lokale årgange med dit måltid. Afslut med en ouzo, den klassiske græske brændevin.

Nattelivet

Faliraki har længe været kendt som et af de bedste steder for natteliv blandt de græske øer. Du finder således alt fra strandbarer og cocktailbarer til pubber med irsk tema og karaokebarer. De fleste af de mest populære barer og klubber er koncentreret langs to hovedgader - 'Bar Street' og 'Club Street' - hvor festen i sommerhøjsæsonen fortsætter til daggry. De fleste har live-optrædener, quiz-aftener og andre arrangementer, og du kan også tage på et barcrawl eller et festkrydstogt. Bemærk at mange af de All inclusive hotellerne i byen også byder på fantastisk underholdning med deres egne barer og klub-aftener. Hvis du ikke føler dig i humør til fest, er der masser af mere fredelige muligheder andre steder i byen, hvor du kan nyde en tilbagelænet aften.

Aktiv ferie

Der er gode muligheder for at et adrenalinsus i Faliraki med for eksempel bungee jumping, parasailing, wakeboarding, vandski, windsurfing og jetski. Du kan leje en kajak for at udforske de små bugter, der ligger langs kysten, eller dykke eller snorkle for at udforske undervandsgrotterne. Inde på land kan du bruge ferien på ridning, mountainbiking og off-road eventyr i 4x4 jeeps. Det smukke skovområde gennemskæres af flotte vandrestier, herunder ruter omkring Attavyros, det højeste bjerg på Rhodos.

Kultur

Falirakis ligger kun 20 minutters kørsel eller en hurtig færgetur fra Rhodos gamle bydel. Det er en udsøgt bevaret middelalderby, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Den brostensbelagte labyrint af smalle gader er vældig stemningsfuld og rummer bemærkelsesværdige bygningsværker som Stormesterens Palads. Holder du ferie på Rhodos, bør du heller ikke gå glip af chancen for at besøge spektakulære oldtidsruiner, som den imponerende akropolis Lindos, den gamle by Ialysos, der dateres tilbage til det 3. årtusinde f.Kr., eller den endnu ældre by Kamiros, som blev grundlagt i det 5. årtusinde f.Kr.

Byer i nærheden

Afandou
Den livlige landsby Afandou er fyldt med traditionel charme. Den ligger desuden ved den længste strand på øen - og er bare 10 minutter fra Faliraki. Hvis du kan løsrive dig fra stranden, finder du på landsbytorvet alt fra traditionelle håndværkbutikker til familiedrevne tavernaer. Et dejligt sted at opleve en snert af autentisk græsk landsbyliv.

Kolymbia
Lidt længere sydpå fra Afandou, finder du den fredelige ferieby Kolymbia. Her kan du dase på ikke færre end tre smukke palmestrande, alle med gode vandsportsmuligheder. Når solen går ned, kan du trække dig til en strandbar for nogle traditionelle græske retter og et glas ouzo.

Rhodos by
Øens hovedstad, Rhodos by, er også inden for rækkevidde. Ankom i stil ved at tage en vandtaxi eller hop på en bus - det tager kun 20 minutter. Gå direkte til den gamle bydel med sine middelalderlige gader og storslåede palads. Eller spadser ned til havnen for at se fiskerbådene eller nyde en kølig drink. Byen kan også prale af nogle fantastiske strande og et trendy natteliv.

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér