Forestil dig, at du vågner om morgenen i din luksussuite og trækker gardinerne fra. Solen skinner, og du nyder den betagende udsigt over Det Ægæiske Hav. Du går udenfor og tager en morgendukkert i din private swimmingpool. Dette kan blive starten på din næste drømmeferie på Rhodos, hvis du vælger at bo på Amathus Elite Suites. 

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Amathus Elite Suites ligger på en bakkeskråning ved Ixia på Rhodos' vestkyst. Dette lille, eksklusive hotel har 36 indbydende suiter, og du kan vælge havudsigt og privat swimmingpool, hvis selvforkælelsen skal være optimal. Opholdet er med morgenmad, men du kan også vælge halvpension eller helpension hjemmefra, hvis du gerne vil nyde feriens måltider på hotellet. Amathus Elite Suites er oplagt til en romantisk ferie for to. 

Det kan være svært at forlade din eksklusive suite, men der venter dig også skønne oplevelser udenfor. Amathus Elite Suites har et indbydende spa-center med udendørs og indendørs swimmingpool, fitnessrum, jacuzzi, sauna, dampbad og forskellige skønheds- og massagebehandlinger. Hovedvejen løber for foden af bakkeskråningen, og på den anden side finder du hotellets strandafsnit på Ixia Beach, der primært består af sand med rullesten. Rhodos by ligger kun 5 km fra hotellet, og jeg anbefaler dig at tage en tur ind til den gamle bydel og slentre rundt i de smalle gader bag de gamle borgmure. Jeg anbefaler primært Amathus Elite Suites til voksne, men børnefamilier er også velkomne og vil kunne nyde en afslappende ferie i private omgivelser. 

Officiel kategori

Hideaways' kategori

Nyhed
811 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Afstand til centrum: ca. 2 km
  • Udelivet i Faliraki: ca. 13 km
  • Sommerfugledalen i Petaloudes: ca. 19 km
  • Epta Piges med den krystalklare sø: ca. 26 km
  • Tsambika, en af øens fineste strande: ca. 27 km
  • Akropolisklippen, Lindos: ca. 48 km
  • Bjergbyen Siana med udsigt over havet: ca. 61 km
  • Rhodos Lufthavn: ca. 9 km (20m)

Værelser

Her er 36 pænt indrettede suiter i forskellige kategorier, og du kan fx vælge havudsigt eller suiter med privat pool, hvoraf nogle også har en lille have. Alle suiter har balkon eller terrasse og er indrettet med bl.a. TV, te- og kaffefaciliteter, badekåbe og slippers, CD/DVD-afspiller, minibar og strandhåndklæder. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Amathus Elite Suites:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs swimmingpool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

100 Iraklidon Avenue,37
851 01 Ixia-Rhodes

Koordinater

Latitude: 36.4199
Longitude: 28.1887

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.