Rodos Park er et charmerende hotel, hvor flere kendisser og politikere har boet gennem årene, hvilket jeg nu ikke finder særlig overraskende, for så snart jeg kommer ind i lobbyen med det herlige mix af forskellige møbler, lamper og spejle, fornemmer jeg en helt speciel hjemlig atmosfære. Smukke afstemte farver på tekstiler, vægge og lofter skaber en fin elegance på denne lille perle i Rhodos by, som er medlem af Small Luxury Hotels of the World. Her føler jeg mig som en fisk i vandet, og det er ikke blot på grund af atmosfæren, men også den skønne beliggenhed nær ved alt det bedste, som Rhodos by har at tilbyde. Jeg er jo, når alt kommer til alt, en bybo, som holder af shopping og hyggeligt udeliv.

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Som en anden verden...

Jeg er ikke specielt imponeret af mit førstehåndsindtryk af hotellet – det ser faktisk lidt gammeldags ud og ligner ikke noget, der ”gemme på” et 5-stjernet hotel. Men så snart jeg kommer ind gennem portene, ændrer jeg mening, for det er som at træde ind i en helt anden verden!

Det her er virkelig klasse, tænker jeg, da jeg går ind i receptionen, hvor den kvindelige hoteldirektør tager imod os med et fast håndtryk og et venligt blik.

I tilslutning til receptionen ligger L' Epoque Lounge – et rum som skabt til afslapning i smuk næsten herregårdslignende stil, som gør det svært at tro, at du befinder dig midt i Rhodos by. Her, får vi at vide, skal der herske fred og ro, for det er et sted til afslapning og læsning i selskab med en kop te eller noget andet godt at drikke. Det føles næsten lidt andægtigt, da vi ”stiger” ind i rummet for at se os omkring, hviskende til hinanden: )

Går du derimod til venstre ved receptionen kommer du til restauranten, Brasserie, hvor også morgenmaden serveres. Og nu talen falder på morgenmad vil jeg gerne benytte lejligheden til at påpege, at det passer mig vældig godt at stå for definitionen af, hvordan en god morgenmad bør være. Jeg bliver inviteret til at prøvesmage, men har desværre (ja, jeg må sige 'desværre') allerede spist morgenmad, men takker derimod ja til en glas friskpresset appelsinjuice, og den smagte som sædvanlig vidunderligt.

Udenfor restauranten ligger en skøn terrasse, hvor du kan nyde både morgenmad og det skønne vejr – noget vi skandinaver holder meget af. I Brasserie serveres ud over morgenmad også frokost og middag, og disse måltider kan naturligvis også nydes både ude og inde. Retterne på menuen, som serveres her, er specialiteter fra både Middelhavslandende og resten af verden.

Il Parco hedder den anden restauranten, som ligger ved siden af polen omgivet af have og træer. Her laves typisk Middelhavsmad, der kan nydes til toner af dæmpet musik.

En oase – perfekt til afslapning

Kontrasten mellem feriepulsen, som du efterlader bag dig og den ro, du føler, når du går gennem portene ind til Rodos Park er som nævnt mærkbar. Og hotellets fine poolområde føles virkelig som en oase, hvor du kan puste ud efter dagens strabadser enten i en af de behagelige liggestole under en parasol eller i de bløde sofaer med noget godt at drikke indenfor rækkevidde. Smukke stenfigurer, krukker, grønne planter og farvestrålende blomster bidrager til den dejlige atmosfære.

På Rodos Park Suites & SPA behøver du ikke tørste, for her er nemlig fire forskellige barer at vælge mellem. Galaxy Roof Lounge Bar finder du, præcis som navnet antyder, oppe på taget. Her kan du sammen med udsigten og solnedgangen nyde et glas champagne, en cocktail og nogle gode tapas. L' Epoque Lounge Bar, rummet til afslapning, ligger som nævnt ved receptionen, og er det perfekte sted til et godt glas rødvin i skæret fra levende lys. All day poolbar er leveringsdygtig i forfriskninger i løbet af dagen ude ved poolen, og her kan du også bestille lettere måltider som burgere, forskellige sandwich og smoothies. Til sidst har vi L'Agence Lobby Bar, ved receptionen, som serverer nye spændende drinks så vel som de gode, gamle klassikere.

Hvis ikke alt det er nok, så kan du altid besøge hotellets Wellness og SPA-afdeling som er stor og elegant med bl.a. sauna, aromatiske bade, forskellige 'brus', jacuzzi og et fitnesscenter. Du kan også mod betaling få flere forskellige behandlinger.

Godt at vide

Rodos Park Suites & SPA passer godt til et voksent publikum. Den perfekte beliggenhed gør, at du til fods kan komme til den gamle bydel – det tager 10-15 minutter at spadsere til Suleman Mosque, det arkæologiske museum, til shopping og udendørs serverings-steder. Men du har barer og restauranter endnu nærmere. Der er busholdeplads ca. 300 m fra hotellet. Restaurant Il Parco har kun åbent om sommeren. Dresscode tilskriver lange bukser for mænd ved middagsbordet: )

Læs mere om Rodos Park Suites & SPA

Officiel kategori

Hideaways' kategori

571 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand, Windy Beach – 1,2 km
  • Rhodos bys fine centrum med butikker og restauranter – 800 m
  • Akropolisklippen, Lindos – 47,8 km
  • Epta Piges med den krystalklare sø – 26,4 km
  • Sommerfuglendalen i Petaloudes – 18,7 km
  • Bjergbyen Siana med udsigt over havet – 63 km
  • Tsambika, enaf øens fineste strande – 27,5 km
  • Populære Elli Beach – 1,4 km
  • Udelivet i Faliraki – 14 km
  • Rhodos by lufthavn – 14,6 km

Værelser

De bløde tæpper i gangene fører dig til hotellets 59 nyrenoverede værelser og suiter – i forskellige kategorier. Ud over at de alle er æstetisk indbydende er de yderst komfortable og har enten en king-size seng eller to twin-senge. Alle har balkon. Eventuel 3. soveplads vil være på sofaseng.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Satellit-TV
  • Wi-Fi
  • Safetybox
  • Minibar
  • Te-og kaffefaciliteter
  • Hårtørrer og badekåbe
  • Barneseng uden ekstra betaling
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Rodos Park Suites & SPA:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Riga Fereou Street 12
85100 Acharavi

Koordinater

Latitude: 36.4451
Longitude: 28.2202

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.