Solferie i Grækenland

Trænger du til en ferie i solen? Grækenland er på mange måder det perfekte mål for en solferie ikke kun på grund af det solrige klima, men også fordi landet har næsten uendeligt mange smukke destinationer at vælge imellem.

Middelhavsklimaet med masser af sol og varme somre er naturligvis den mest oplagte grund til at rejse Grækenland på en solferie, men det er langtfra den eneste grund til at landet er højt på danskernes liste over favoritrejsemål.

Med hundredvis af øer, hver med sit specielle præg, og en lang kystlinje har Grækenland noget for alle, uanset om du er til en ferie med forlystelser, eller helst vil slappe af i rolige omgivelser. Rejsende i alle aldre rejser hertil for at nyde godt af de mange solskinstimer på strande med turkisblå vande og mulighederne for at udforske spændende seværdigheder.

Vælger du en solferie i Grækenland, kan du se frem til at tilbringe lune sommeraftener på hyggelige taverner, hvor du nyder udsøgte måltider fremtryllet af årstidens friske råvarer.

Grækenland rummer en langt større variation end landets størrelse egentlig berettiger til. På en solferie i Grækenland vil du således møde en perlerække af spektakulære landskaber bestående af alt fra små olivenlunde til smukke strande og dramatiske bjerge. En rundrejse er naturligvis også en mulighed for at besøge nogle af Grækenlands mange store seværdigheder samt dykke ned i den græske kulturs fascinerende traditioner og skikke i små og store byer.

Uanset hvor du rejser i Grækenland, kan du ikke undgå at mærke historiens vingesus, de gæstfrie grækere hænger sig dog ikke i fortiden, men forstår at nyde nutiden. På en rundrejse vil du således også få rig lejlighed til at stifte bekendtskab med den berømte sydeuropæiske charme i uberørte landsbyer og på hyggelige taverner.

Vil du opleve det ægte Grækenland og ikke de sædvanlige turistfælder på din rundrejse? Vi har gjort benarbejdet for dig og fundet de hoteller og ferieboliger, som kan danne ramme om en unik rejseoplevelse.

>> Læs mere om vores rejser til Grækenland