Hotel Avaton Resort & SPA
Officiel kategori
Vores vurdering
Beskrivelse
Intimitet og personlig service kombineret med traditioner og smukke omgivelser er noget jeg, men sikkert også du, værdsætte, og Avalon Resort er sådan et lille hotel. Med sine blot 9 værelser og dejlige beliggenhed kan det næppe blive mere intimt og så dejligt afslappende, præcis som man ønsker det på sin ferie. I mine noter står der, det her kan jeg lide, lille og intimt og et meget smukt sted. Man kan fristes til at tro, at det vil være tilstrækkeligt som beskrivelse af hotellet, men jeg tror nu nok, at jeg er nødt til at yde Avaton Resort mere retfærdighed og udvide min beskrivelse lidt :). Under alle omstændigheder er dette hotel for dem, der ønsker en høj standard hele vejen igennem på deres ferie.
Professionel service og super kvalitet
Vi er ankommet til Imerovigli, en hyggelig landsby også kaldet "balkonen til det Ægæiske Hav". Hvide charmerende huse og krogede stræder sætter, sammen med den vidunderlige beliggenhed med panoramaudsigten, deres præg på landsbyen. Vi er endelig på vej til Avaton Resort, et af ??de mindre hoteller, som jeg virkelig glæder mig til at se. På grund af hotellets beliggenhed har vi parkeret bilen lidt væk, og jeg får fortalt, at det ikke er et problem for gæsterne, da hotellet sikrer, at bagagen bliver hentet, selvom parkeringspladsen kun er omkring 75 meter væk. Skal der være service, så må det være sådan.
Med udsigt over højderyggen og havet
En mindre vej med sten leder os frem til hotellet, hvor vi kan se en hvid bygning med rundet tag. Poolen og havet glitrer mellem husmurene, vi går ned ad trappen, og allerede nu føles dette hotel intimt og ægte.Beliggenhed, åh denne herlige beliggenhed med havet foran dig, Thirassia, højderyggen, der stikker beskyttende ud i havet som en forlængelse af øen, og udsigten mod Oia, tager det ikke mange minutter, før jeg er forelsket, igen, hvilket ikke er overraskende, da hele Santorini emmer af romantik.
Avaton Resort er et boutique-hotel i minimalistisk stil med søde, hvide bygninger og et dejligt, lille pool-område, som ligger smukt ud mod havet, og jeg forstår, at her kan du nyde fantastiske solnedgange. De smagfuldt indrettede værelser vender mod havet, og den smukke gårdhave er perfekt til afslapning og hygge. Igen ser jeg mig selv, behageligt tilbagelænet, suge det hele ind, så jeg kan gemme minderne til kolde vinterdage.
Romantisk SPA bliver til restaurant
Nu skal jeg se hotellets spa-faciliteter, og jeg bemærker, at spa’en er noget, de er særlig stolte af her på Avaton Resort. I den vulkanske grotte blinker "stjerner" i loftet og den indendørs pool lyser smukt op, atmosfæren er behagelig og afslappende herinde. Forskellige skønhedsbehandlinger, massage osv. er på menuen, og produkterne, der anvendes, er inspireret fra græsk filosofi og baseret på naturlige råvarer.
Om aftenen trylles der, for "hulen" forvandles til en del af restauranten. Her udnyttes nemlig en lille plads på bedste vis og med i købet får man en beroligende, romantisk atmosfære, en genistreg, hvis du spørger mig. Også her er menuen nøje udvalgt, og de friskeste, lokale råvarer benyttes i køkkenet, når de dejlige specialiteter fra Grækenland og Middelhavet fremstilles. Vil du hellere have middagen serveret udendørs eller på dit værelses private terrasse, er det ikke noget problem. Det er kun et ord til det professionelle personale. Det gælder også for morgenmaden. I løbet af dagen serveres lette måltider, lokale vine og fine cocktails ud på terrassen ved poolen. Så du skal bare slappe af, få dig en drink og nyde opholdet og udsigten.
Godt at vide
Avaton Resort er et voksenhotel, hvilket er let at forstå, da hele hotellet ånder intimitet. Hotellet har ingen privat parkering, men du har parkering omkring 75 meter væk. Uden for hotellet, er der en sti, der fører til Fira og Oia . Skulle du dog ønsker at tage bussen, er der et busstoppested kun 350 m væk. Flere taverner, butikker osv. er inden for kort gåafstand. Hotellet har ingen elevator, og en del trapper. Ønsker man en speciel diæt, kan det som regel arrangeres, men bør meddeles før ankomst.
Derfor skal du vælge Hotel Avaton Resort & SPA
- Nærmeste lufthavn: 9 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
Hoteltype
Et hotel med charme og karakter
Kort og afstande
Kort og afstande
- Nærmeste centrum, Imerovigli – 500 m
- Nærmeste strand, Kamari - 10 km
- Flere strande f.eks. Perissa - 16 km
- Smukke Oia med den vidunderlige udsigt og solnedgang – 9 km
- Skaros, udsigten og slotsruinerne – 1,3 km
- Faros Akrotiriou-Oias, med bådforbindelser til de andre øer - 4,4 km
- Udgravningerne ved Akrotiri – 14 km
- Charmerende Fira med sine hvidkalkede huse – 2,3 km
- Agios Giorgios, vandsport og prisvindende restauranter – 14,9 km
- Santorini lufthavn, Thira – 8,5 km
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Avaton Resort & SPA . Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for balkon/terrasse
- Mulighed for hav-/søudsigt
- I by eller landsby
- By under 3 km væk
- SPA/wellness (oftest mod gebyr)
- Hotelbar
- Indendørs pool
- Mulighed for privat pool
- Tæt på vandet (under 4 km væk)
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
847 00 Imerovigli
847 00 Imerovigli
Koordinater
Latitude: 36.4369
Longitude: 25.4224
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 10 km
- Nærmeste strand: ca. 4.2 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 12 km
- Nærmeste strand: ca. 500 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 9 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
Rejsemål Santorini
Vis flereAndre hoteller Imerovigli
- Aqua Luxury Suites
- Hotel Amber Light Villas
- Boutiquehotel On The Rocks
- Andronis Concept-Wellness Resort
- Hotel Avaton Resort & SPA
- San Antonio Luxury Hotel and Suites
- Rocabella Santorini Hotel
- Pegasus Suites & Spa
- Iconic Santorini, a Boutique Cave Hotel
- Tholos Resort
- Above Blue Suites
- Dreams Luxury Suites