I en smuk bygning fra begyndelsen af 1900-tallet, finder vi dette lille hotel med det usædvanlige navn Pillows Anna van den Vondel. Hotellet, som blev totalrenoveret i 2017, byder på en hjemlig atmosfære, smukt interiør og komfortable værelser. Desuden bliver der taget godt hånd om dig af personalet. Selvom hotellet har bare 30 værelser findes her en simpel restaurant, The Living, med åbent køkken. En af dine nærmeste naboer bliver den smukke park Vondelpark, og du kan nemt komme rundt i byen til fods.

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Hotellet Pillows Anna van den Vondel ligger i centrum af Amsterdam men akkurat udenfor den del af byen, der hedder Amsterdam Centrum, og det tager dig cirka 15 minutter at gå til starten af området. For at komme til Red Light District tager det cirka en halv time, og til Rijksmuseum tager det et kvarter. Omkring dig har du flere barer, caféer og restauranter, hvilket er praktisk de dage, du ikke vil bevæge dig så langt. 

The Living er hjertet

Restauranten The Living er hotellets hjerte. Indretningen er behagelig og atmosfæren afslappet. Her kan du slå dig ned med en lille drink inden maden, og måske planlægge næste dags eventyr. Restauranten har åbent i løbet af dagen og aftenen, hvor der serveres enkle retter og små hapsere. Køkkenet er åbent, Domestic Kitchen, så du kan følge med i kokkens gøren og laden og måske endda opsnappe et trick eller to, så du siden har et es i ærmet, når du selv skal lave mad. Domestic Kitchen kører med faste menuer fra tirsdag til fredag (med forbehold for ændringer), og menuen ændres ofte. 

Derfor skal du vælge Pillows Anna van del Vondel

  • Du vil bo med komfort
  • ... og kunne booke værelse med terrasse
  • Hotellet har en simpel restaurant
  • ...samt en terrasse/indergård
  • Du sætter pris på god behandling
  • Du kan bevæge dig rundt til fods

Godt at vide om Pillows Anna van den Vondel

Her er vaskeriservice samt 24 timers roomservice. Trafikeret vej ved siden af. Domestic Kitchen er åben tirsdag-fredag (med forbehold for eventuelle ændringer). Værelser med gulvtæppe. Parkering på gaden. Wifi. Ønsker du at leje cykel, så henvend dig venligst i receptionen, som kan være behjælpelig med dette.

Læs mere om Pillows Anna van den Vondel

Officiel kategori

Hideaways' kategori

Nyhed
405 anmeldelser

Faciliteter

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
se alle

Kort og afstande

  • Den stemningsfulde Vondelpark: ca. 600 m
  • Museum for moderne kunst - Moco Museum: ca. 1.1 km
  • sluk tørsten på Heineken Experience: ca. 1.8 km
  • Van Gogh-museet: ca. 1.1 km
  • Rijksmuseum (Nationalmuseum): ca. 1.4 km
  • Huset hvor en af verdens mest berømte dagbøger blev skrevet, Anne Frank-Huset: ca. 2.3 km
  • Det stemningsfulde kvarter - De Jordaan: ca. 2.3 km
  • Det Kongelige palads i Amsterdam : ca. 3.1 km
  • ARTIS Amsterdam Royal Zoo: ca. 4.4 km
  • Rembrandt-huset: ca. 4.3 km
  • Amsterdams modstandsmuseum: ca. 5 km
  • Videnskabsmuseet NEMO: ca. 5 km
  • Oplev 500 års maritim historie på Søfartsmuseet: ca. 7 km
  • Johan Cruyff Arena: ca. 10 km
  • Amsterdam Lufthavn: ca. 15 km (30m)

Værelser

Hotellet har 31 værelser med queensize seng samt badeværelse med brus/badekar. De er udstyrede med aircondition, satellit-TV, minibar, Nespressomaskine/tefaciliteter og safetyboks. Her er valg af pude. Værelse (deluxe) har terrasse. Værelse (luxury) har en fransk altan og udsigt over byen. Værelse (grand deluxe) ligger øverst oppe og har skrå vægge. Suiten har terrasse og et opholdsområde samt udsigt over haven.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Pillows Anna van den Vondel:

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Anna Van Den Vondelstraat 6
1054 GZ Amsterdam

Koordinater

Latitude: 52.3608
Longitude: 4.8697

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.