Candidasa ligger i en sydvendt bugt på den østlige side af Bali og var oprindeligt en lille, søvnig fiskerby. Hvis du gerne vil nyde godt af de fredelige omgivelser og det rolige tempo og samtidig gerne vil bo på et hotel med gode faciliteter og mulighed for forskellige aktiviteter, så er Candi Beach Resort & Spa måske noget for dig. Her kan du bo i pæne værelser, bungalows og suiter – eller du kan vælge en villa med privat pool.

Katja Valentina Kramp
Udvalgt af
Katja Valentina Kramp

Én af de bedste faciliteter på Candi Beach Resort & Spa er de to poolområder med swimmingpools, børnepool og solterrasser med solsenge og parasoller. Begge poolområder ligger nede ved stranden, som næsten kun benyttes af hotellets gæster. Her er god plads til både at slappe af med en god bog, nyde solen, svømme en tur eller lege med ungerne. Skal du endnu længere ned i gear, har hotellet også eget spa-center, ”Ocean Spa”, der tilbyder forskellige, indbydende massagebehandlinger, fx balinesisk massage med varme sten og citrusolie. 

Noget særligt at fejre

Opholdet på Candi Beach Resort & Spa er med morgenmad, så her kan du starte dagen med morgenbuffet og havudsigt fra restaurantens terrasse. Til frokost og aftensmad er her to forskellige restauranter, ”Ocean Terrace Restaurant”, der primært serverer internationale retter, og ”Biru Restaurant”, hvor du kan udforske det balinesiske køkken. Bor du i suite eller villa, kan du også bestille en privat middag, der serveres på din terrasse. Har du noget særligt at fejre, arrangerer hotellet også gerne en romantisk middag på stranden eller i et ugeneret hjørne af den store, frodige have, som hotellet ligger i. 

Kokospalmeklatring og palmebladetegning

Hvis du er interesseret i at udforske det spændende liv under havoverfladen på din ferie, er du kommet til det rigtige sted. På Balis østkyst er der fine koralrev, oftest meget klart vand og endda mulighed for vragdykning. Candi Beach Resort & Spa har eget dykkercenter, ”Diving Candidasa”, hvor du kan tage PADI dykkerkurser for både begyndere og øvede. Foretrækker du oplevelser på landjorden, arrangerer hotellet forskellige aktiviteter, som fx balinesisk madlavningskursus, kokospalmeklatring og palmebladetegning. Candi Beach Resort & Spa er et hotel med en afslappet og positiv atmosfære, og personalet er imødekommende og servicemindede. Her er god plads til både voksne og børn, og hvis dit rejsebudget kan bære det, vil jeg anbefale, at du vælger en villa med privat pool, så du kan kombinere de gode fællesfaciliteter med de private rammer i din villa. 

Derfor skal du vælge Candi Beach Resort & Spa 

  • Fordi du gerne vil bo ved stranden
  • Her kan du bo i villa med privat pool
  • Hotellet har eget dykkercenter
  • Hvis du gerne vil bo i en stor, frodig have
  • Hvis du gerne vil holde ferie i rolige omgivelser

Godt at vide om Candi Beach Resort & Spa

Selve Candidasa by er i manges øjne ikke ret spændende, og de fleste holder ferie her for at bade, dykke og slappe af i rolige omgivelser. 

Selvom hotellets grund grænser ned til stranden, kan der godt være op til 200 m fra dit værelse/villa til stranden, da grunden er stor. 

Læs mere om Candi Beach Resort & Spa

Officiel kategori

Hideaways' kategori

Nyhed
1034 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Tagallalang Rice Terraces (rismark) – ca. 57 km 
  • Kintamani & Mount Batur (vulkan) – ca. 55 km   
  • Pura Tanah Lot (vandtempel) – ca. 66 km 
  • Ubud Monkey Forest (abe-skov) – ca. 45 km 
  • Pura Ulun Danu Bratan-templet – ca. 86 km 
  • Munduk & Melanting (vandfald) – ca. 104 km 
  • Ubud by (jungle) – ca. 44 km 
  • Nusa Lembongan & Nusa Penida (ø-gruppe) – ca. 15-20 km 
  • Ovenstående med færge/båd fra syd/øst-kysten
  • Bali lufthavn - ca. 63 km 

Værelser

Candi Beach Resort & Spa har 94 pænt indrettede værelser, bungalows, suiter og villaer i forskellige kategorier. Alle værelser har balkon/terrasse og faciliteter som aircondition, deponeringsboks, te- og kaffefaciliteter, minibar, TV, DVD-afspiller, Wi-Fi og telefon. Villaerne har privat pool og en lille have. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Candi Beach Resort & Spa:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Mendira Beach, Sengkidu, Candi Dasa, Karangasem,
80033 Candidasa

Hotellets hjemmeside finder du her.

Koordinater

Latitude: -8.5034
Longitude: 115.5523

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Belmond Jimbaran Puri
Indonesien, Bali
  • Nærmeste lufthavn: 4 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Impiana Private Villas Seminyak
Indonesien, Bali
  • Nærmeste lufthavn: 11 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Sea Breeze Candidasa
Indonesien, Bali
  • Nærmeste lufthavn: 62 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi