Rejser til Island

Island er for de fleste ensbetydende med tjekkede Reykjavík, den afslappende Blå Lagune, Björk, gejsere, gletsjere og eventyrlige vandfald. Islands befolkning udgør ca. 300.000, hvoraf de fleste bor rundt om hovedstaden og rejser du til Island, er det nemt at komme i kontakt med den lokale befolkning. Den største turisme finder sted om sommeren, og det kan da også være lidt af en barsk omgang at besøge landet i vinterhalvåret. Det kan dog godt anbefales, hvis man godt kan lide at føle naturen for fuld udblæsning. Såfremt du rejser uden for sæsonen anbefales det at lave dine reservationer i forvejen, da du risikerer at hoteller og restauranter kan have lukket uden for Reykjavik.

Velkommen til Island med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Island hvor du bor på nøje udvalgte hoteller i din ferie. Du kan rejse til Island hver dag året rundt og som altid tilbyder vi afrejse fra alle lufthavne i Danmark og også fra Hamborg hvis du bor i den sydlige del af landet. Du bestemmer selv i hvor mange dage du vil rejse, og om du vil bestille en pakkerejse med alt inkluderet eller blot booke dit hotel igennem Escapeaway. En pakkerejse giver dig fuld tryghed med rejsegaranti og består af fly, hotel og evt. lejebil eller transfer tur/retur fra lufthavnen i Keflavik til dit hotel.

>> Læs også om rejser til Færøerne

Oplev Island på en rundrejse

Mange vælger at opleve Island på en rundrejse, hvor du bor på to eller flere hoteller på din rejse. Øen byder på fantastisk men også meget forskellig natur, og her er en kør-selv ferie den helt rigtige rejseform hvis du vil opleve de mange dele af øen. Læs mere om de forslag vi har lavet til en rundrejse eller bestil et skræddersyet tilbud på en rejse til Island helt efter dine ønsker og behov.

 

 

Rejsemål på Island

  • Reykjavik
    26 hoteller
    Reykjavik er verdens nordligst beliggende hovedstad og udgør en fascinerende blanding af gammelt og nyt. Her mødes du af kontraster i form af blandt andet  farverige huse beklædt med bølgeblik og nye monumentale glasbygninger.
  • Borgarnes
    1 hotel
    Borgarnes er en charmerende lille by på en halvø i Borgarfjörður omkring en times kørsel fra Reykjavík. Byen, hvis historie strækker sig mere end tusinde år tilbage, er i dag indgangsporten til den spændende Snæfellsjökull nationalpark.
  • Faskrudsfjordur
    1 hotel
    Den lille fiskerby Faskrudsfjordur, som ligger smukt placeret i bunden af en fjord, var i sin tid et vigtigt knudepunkt for den franske fiskerflåde. I dag er Fáskrúðsfjörður et tilsvarende godt udgangspunkt for at udforske det østlige Islands smukke natur.
  • Patreksfjordur
    1 hotel
    Patreksfjordur giver dig en god base, hvorfra du kan udforske Vestfjordene, der rummer noget af det mest uberørte natur på Island. Byen er ganske vist ikke ret stor, men har alligevel et par restauranter og butikker, hvor du kan få det meste.

Populære hoteller på Island

Island, Myvatn
9,2
Fabelagtigt
1681 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 499 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Island, Patreksfjordur
8,4
Meget godt
420 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 434 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Island, Borgarnes
9,1
Fabelagtigt
1208 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 120 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Inspiration og fakta

Jeg har her samlet en lille guide med fakta og informationer til dig som skal rejse til Island på ferie. Husk at du altid kan få meget mere inspiration til din rejse på vores blog, her skriver vi om erfaringer fra egne rejser til Island og om emner som de største seværdigheder, om vejret når du rejser, det lokale kulturliv, naturligvis om den imponerende natur, om manden og meget mere, herunder tips til oplevelser og udflugter.

Naturen er hele rejsen værd

Island som er fyldt med vilde, barske og farverige landskaber er absolut ikke et land som alle andre. Det kaldes ”landet af is og ild”. De fleste som rejser til Island, holder ferie her for at opleve den fantastiske natur.

Fra nord mod syd på bunden af det Atlantiske Ocean løber en vulkansk bjergkæde. Den Atlantiske Oceanryg, som Island udgør en nordlig del af. Islands nærmeste naboer er Grønland i vest, hvor afstanden er omkring 300 kilometer på et korteste sted, og Færøerne, som ligger omkring 400 mod sydøst.

Islands kraftigt sønderbrudte bjerggrund består af basalter, tuf og yngre lavalag. Landet er lidt mere end dobbelt så sort som Danmark. I syd er kysten flad, men ellers er den som oftest stejl og gennemskåret af fjorde samt omgivet af småøer. Indlandet er et højplateau med en del høje bjergtoppe.

Omkring en tiendedel af Islands areal er dækket af is i form af gletschere eller jøkler. Vatnajökull er verdens største gletsjer uden for de arktiske områder. Island har mange søer og elve, som af og til har høje vandfald.

Myvatn i nord er en berømt fuglesø. Visse år rammes en del vandløb af voldsomme oversvømmelser, såkaldte jøkelløb, når store is- og vandmasser frigøres fra jøklerne, hvilket af og til forekommer som følge af vulkanudbrud.

I dag er der kun få rester tilbage af fortidens fjeldbirkeskove. Landskabet er generelt nøgent med græsmarker, fjeldheder og moser. Store områder i indlandet er dækket af sten og grus, hvor intet kan gro. Der findes ingen større, vilde landpattedyr bortset fra de rener, som i sin tid blev bragt hertil udefra.

Island ligger umiddelbart syd for Polarcirklen, men takket være Golfstrømmen er klimaet relativt mildt med kølige somre og milde vintre, og de fleste havne er isfrie året rundt. Nogle gange forårsager drivis fra Grønland kraftige temperaturfald. En vedvarende strøm af lavtryk, som passerer i østgående retning, giver et blæsende og omskifteligt vejr. Der falder mest regn i de sydøstlige egne af landet, mens nordkysten er mere tør.

Gletsjere og vandfald

Der er rig mulighed for at komme på en gletsjerudflugt. Et af de mest populære udflugtsmål er Snæfellsjokull vulkanen, som er skjult af en gletsjer. Det var her, Jules Verne skrev ”A Journey to the Centre of the Earth", da der findes en indgang som skulle føre til jordens centrum. Det er temmelig let at komme fra Reykjavik til den ”Blå Lagune”. Ud over at det varme vand har en fantastisk helbredende virkning skulle det ligeledes være et perfekt ”skønhedsmiddel” for huden. Der findes et vandfald et indvendigt dampbad en lava hule samt en sauna.

Varme kilder

Der findes flere hundrede varme kilder på Island, særligt i området omkring Reykjavík, hvilket har givet byen dens navn, "Røgvigen". I dag bliver næsten alle boliger i Reykjavík opvarmet ved hjælp af damp og varmt vand fra undergrunden. Visse steder findes der også gejsere (springkilder) og kilder med kogende dynd og svovl. Det er et besøg værd at tage til Great Geysir i Haukadalurvalley for at se det helt fantastiske syn af en varmekilde der springer op til 60 meter op i luften. Der er også andre varmekilder f.eks. i nærheden af Strokkur, hvor udbruddene har en højde på omkring 20 meter.

Vulkaner

Den store ø, som Island jo er, placeret i Nordatlanten tæt på Nordpolen er det sted, der har de fleste vulkanudbrud i verden. Hekla, på Islands sydspids, har været i udbrud ikke mindre end 16 gange.

Omkring 30 af Islands mange hundrede vulkaner er fortsat aktive. De seneste århundreder er der gennemsnitligt forekommet udbrud hvert femte år. Følgerne har til tider været katastrofale. I 1783 udspyede vulkanen Lakagígar mere lava end nogen anden vulkan i verden i historisk tid, og de giftige gasser samt askeskyerne forårsagede misvækst og hungersnød. Andre berømte vulkaner er Hekla, Katla, Krafla og Askja. Hekla (på dansk kendt som "Hekkenfeldt", en formodet nedgang til helvede) var senest i reelt udbrud i 1980. Under voldsomme vulkanudbrud på havbunden sydvest for Vestmannaeyjar (Vestmannaøerne) i efteråret 1963 steg en helt ny ø, Surtsey, op af havet. På Vestmannaøernes hovedø, Heimaey, åbnede et nyt krater sig ti år senere.

Hvad enten du ønsker at gå på oplevelse for at se på fugle eller hvaler, eller du foretrækker at tage på mere aktive udflugter på ski eller hesteryg, så lokker Island simpelthen til begge dele.

Masser af fisk på Island

Det islandske køkken består hovedsageligt af 3 ingredienser så som fisk, fisk og mere fisk. Mange af de fineste fisk i verden fanges i vandet rundt om Island. Så benyt dig endelig af de mange skønne tilbud og skønne fiskemenuer. Men husk, der er også andre lokaliteter, som man ikke bør glemme.

Geografi og klima i tal

  • Areal: 103.000 km2
  • Tid: som Danmark minus 1 time
  • Hovedstad: Reykjavík ca. 110.000 indbyggere, med forstæder ca. 160.000
  • Øvrige større byer: Akureyri ca. 16.000, Kopapavogur og Hafnarfjördur ca. 18.000, resp. 17.000 indbyggere - regnes ofte som forstæder til Reykavík, Keflavík ca. 8000, Garbabaer ca. 8000, Akranes ca. 5000, Vestmannaeyjar ca.5000
  • Gennemsnitstemperatur/døgn: Reykjavík 1 grad (januar), 11 grader (juli)
  • Gennemsnitsnedbør/måned: Reykjavík 97 mm (oktober), 41 mm (juni)
  • Højeste bjerg: Hvannadalshnúkur (i Öraeafajökull, 2119 m.o.h.)
  • Længste flod: Thjórsjá (237 km)
  • Største gletscher: Vatnajökull (8400 km2)
  • Største ø: Heimaey (13 km2)

Året rundt

Om sommeren er der er næsten konstant dagslys. Fra midten af november til slutningen af januar, er der er meget mørkt om vinteren. Der er faktisk kun lyst i et par timer om dagen. Man kan som regel opleve Nordlyset om efteråret og i begyndelsen af vinteren. Nordlyset ses ofte om efteråret og i de tidlige vintermåneder nord på øen. Det er også det tidspunkt, hvor solen slet ikke bryder igennem og man har mørke i døgnets 24 timer. Som navnet siger, er der koldt på Island, men ikke så koldt som man skulle tro på grund af det varme vand der passerer med Golfstrømmen. Sommertemperaturen i Reykjavik skifter mellem 5 grader om natten til 25 grader om dagen. Middeltemperaturen i Januar måned er ca. 0,5 grader. Den vådeste del af Island finder man sydpå, men det sner sjældent.

Rejsen rundt på Island med fly, bus, og bil

Indenrigsfly er muligt fra Rejkjavik til andre destinationer med Iceland Air. Det anbefales at flyve om vinteren, da det er lettest, hurtigst og som regel også den billigste måde at komme rundt på og husk at vejeret om vinteren kan gøre at du skal beregne mere tid end normalt. Iceland Air har også forbindelser til busser, som fragter folk til destinationer hvortil der ikke afgår fly. Lufthavnen som har flyafgange fra Island til Danmark og det øvrige Europa og USA er Keflavik International lufthavn, som ligger sydvest for Reykjavik.

Hvis man ikke vil flyve er den eneste transportmulighed bus, hvis du ikke selv vil køre i bil. Busserne kører næsten overalt og man behøver ikke at købe billet i forvejen, den kan købes hos chaufføren. Vil du bestille billeje på Island kan du se priser og informationer i bil-søgemaskinen. Sommeren er den periode hvor der er flest turister der rejser til Island og også her flybilletterne er dyrest. Der findes en enorm kontrast med de sorte lavamarker, de kogende blå varmekilder samt smukke grønne dale.

Turistinformation

På Islands turistbureaus officielle hjemmeside kan du læse om alt dette, og finde flere oplysninger om aktuelle islandske begivenheder og nyheder. Du kan også finde en liste over flere islandske lokale turisthjemmesider, og forslag til din rejse rundt på Island.

>> Se også rejser til USA
>> Læs om pakkerejser med rejsegaranti

Andre links