Vandreferie på Amalfikysten - 7 dage

Vores vurdering

Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Amalfikysten i Syditalien er verdensberømt for sin skønhed og det med rette. Glæd dig til at opleve det mere 'ægte' Amalfi, og kom tættere på både lokalbefolkningen og naturen. Spis dig mæt i de mange, lokale lækkerier, smag på udsøgte vine og andre italienske delikatesser og tag nye madopskrifter og dejlige minder med hjem i bagagen.

Oven over Conca dei Marina på en bakke ligger San Lazzaro, og der er her, du kan komme til at bo seks nætter på Agriturismo Il Castagno eller Beata Solitudo. Alternativt bor du i Furore, der ligger tættere på kysten. Ud over mad og drikke står der vandring på programmet samt lidt tid for dig selv. Bemærk, at hotellerne er meget enkelt indrettet og valgt ud fra beliggenheden. Det handler nemlig om selve oplevelsen og ikke kun om boligen.

Denne rejse er lavet således, at hotellerne og oplevelserne allerede er planlagt hjemmefra. Det eneste, du selv skal gøre, er at vælge, hvilken flyrejse og lejebil du ønsker (step to og tre i bestillingsprocessen). Hvis du allerede har bestilt flybilletter eller ønsker selv at køre fra Danmark, så kan du også bare nøjes med at bestille programmet nedenfor her på hjemmesiden (søg "kun ophold" i søgemaskinen).

Kort dagsprogram

Dag 1: Ankomst til hotellet og velkomstmiddag

Dag 2: Vandretur samt pizza-night inkl. husets vin

Dag 3: Furorefjorden og afslapning på stranden samt middag

Dag 4: Dagen er til fri disposition

Dag 5: Vandring, skønne vandfald og Amalfi

Dag 6: Den berømte "gudernes sti" 

Dag 7: Afrejse - check ud

Dagsprogram 

Dag 1: Ankomstdag

Da vi ikke ved, hvornår og hvordan du ankommer til hotellet, er dagen til fri disposition. Du kan vælge at flyve til Rom eller Napoli og derfra leje en bil. Dette anbefales især, hvis du ønsker at fortsætte turen på egen hånd bagefter. Alternativt kan du tage et tog fra Rom til Napoli og derfra fortsætte til hotellet. Ligegyldigt hvad, venter der forude 6 dage med masser af oplevelser og skøn mad. Om aftenen er der middag på hotellet.

Dag 2: 360 graders udsigt over kysten

Efter en god nats søvn og lidt morgenmad er du klar til at kaste dig over dagens oplevelser. Start dagen med en tur til Lauretanoslottet, der har den smukkeste udsigt over Amalfikysten. Spis frokost på en af de mange, hyggelige beværtninger, inden du bliver hentet af guiden, og turens første vandretur skal gås. Turen starter ved Piazza Bomerano og tager dig gennem skov, åbne marker og bakket landskab. Du vandrer på både asfalt og grusvej samt trapper og sten. Den anden halvdel af vandreturen er den mest udfordrende, da det mest går opad, det er dog det hele værd, når du når toppen. Tag en velfortjent pause og nyd den flotte solnedgang, inden turen går tilbage til hotellet. Dagens tur er på ca. 10 km og forventes at tage omkring 4 timer. Du når en højde på ca. 1150 m.


Efter en skøn dag i naturen står der pizza på menuen, du befinder dig jo trods alt i pizzaens hjemland. Glæd dig til stemningen på en af de hyggelige, lokale familierestauranter, hvor de selv producerer økologiske råvarer, og hvor vine, der serveres, selvfølgelig er fra egne druer.

 

Dag 3: Furore fjorden og en tur ned til stranden

Efter en god kop espresso og lidt i maven er det atter blevet tid til at snøre vandreskoene. Turen i dag er på knap 10 km og beregnes til at tage 4 timer. Første stop er ved Fiordo di Furore, der ligger mellem Amalfi og Positano. Herfra har du den smukkeste udsigt ned på de små fiskerbyer, strandene, små møller og vandtårne fra 1700-tallet. Der vil være et lille kaffe- og kagestop på et gammelt kloster, inden turen fortsætter ned mod Praiano og Marina di Praia stranden. Her lever de lokale fiskere stadig deres traditionelle liv, hvor de sejler rundt i deres små både for at forsyne restauranterne med friskfanget fisk og skaldyr. Frokosten er på egen hånd, men sørg for at det bliver på en af de mange fiskerestauranter, der ligger i byen. Prøv evt. en omgang skaldyrsrisotto med citron.

Har du pakket badetøjet, kan du passende slutte eftermiddagen af med lidt sol på maven og en velfortjent svømmetur. Du bliver hentet ved 16-17 tiden og kørt tilbage til dit hotel. Middagen klarer du selv, for det er blevet tid til et madlavningskursus.

Dag 4: Fri leg med dig selv som guide

Dagen i dag er til fri disposition, og mulighederne er mange. Så udforsk området og gør lige, hvad du har lyst til. Gå på opdagelse i skønne Positano, spis is i Amalfi eller shop amok i Sorrento. Hop på en båd og besøg øerne Capri eller Ischia eller sæt dig i vandkanten med en god bog og nyd omgivelserne.

Dag 5: Keramik, møller og vandfald

Endnu en skøn dag med vandreskoene på venter. Så efter morgenmaden bliver du hentet af din guide, og dagens vandretur kan begynde. Turen i dag er på små 5 km og varer omkring 4 timer. Turen vil føre dig gennem Valle delle Ferriere (jerndalen), som er en smuk del af Italien med flere små vandfald, floder, møller og snoede stier. Det er en meget populær vandrerute gennem dalen, som også kaldes "mølledalen" pga. sine papirfabrikker, som i dag er ruiner. Vær opmærksom på, at der er ganske mange trapper i området.

Turen slutter i Amalfi, hvor du kan slappe af og nyde et køligt glas ved vandet (og prøvesmagning af citronkage). Dagens frokost er på egen hånd, men jeg kan varmt anbefale restaurant Borgo Antico i Pontone, som ikke kun laver god mad, men også har en flot udsigt. Nyd eftermiddagen på langs eller os rundt i byens hyggelige gader. Du bliver hentet ved 16-17 tiden og kørt tilbage til dit hotel.

Dag 6: Den berømte "Il sentiero degli Dei"

I dag skal du ud og gå på en af de mest berømte og populære vandrestier i området, "Gudernes sti". Turen starter i byen Bomerano og vil derfra tage dig gennem frodige landskaber, citronlunde, dybe dale, skove og forbi forladte gårde, alt imens du 500 m nede vil have udsigt til havet. Turen slutter ved stranden i Positano, hvor resten af dagen er på egen hånd.

Turen i dag er en halvdagstur på ca. 12 km, der forventes at tage ca. 4-5 timer. Du kan vælge at gå turen om morgenen eller efter frokost. Hvis du vælger at gå turen om morgenen, anbefaler vi, at du har en god sandwich med i rygsækken. Går du først efter frokost, er en af områdets hyggelige gårde et skønt sted at spise. Tag en snak med guiden, så skal han nok hjælpe dig bedst muligt. Du hentes i Positano ved 16-17 tiden.

Dag 7: Vi håber, du har fået set og oplevet det, du ønskede

Efter morgenmaden er det tid til at checke ud og sige farvel for denne gang. Vi håber, at du har fået oplevet en masse, nydt godt af de smukke omgivelser og fået smagt på en masse lokale, italienske delikatesser.

Prisen inkluderer:

  • 6 x overnatninger m. morgenmad
  • 2 x middage bestående af antipasto, primo og/eller secondo samt lokal vin og vand
  • 1 x gourmet pizza aften med lokalt produceret vin
  • Lokal vin og vand til middagene
  • 1 x prøvesmagning af hjemmelavet is
  • 1 x madlavningskursus en af dagene
  • 4 x guidede vandreture

Prisen inkluderer ikke:

  • Lokale turistskatter
  • Mad og drikke udover det, der allerede er nævnt i programmet
  • Drikkepenge til guiden

Prisen inkluderer heller ikke, men kan tilkøbes

  • Fly og evt. bagage (ikke alle flyselskab inkluderer bagage)
  • Lejebil
  • Rejse- og afbestillingsforsikring.

Du bor på et af nedenstående hoteller

Hvert hotel har sin charme, og trods den enkle indretning ligger de alle perfekt til turens formål.

Agriturismo il Castagno - Ligger placeret i  naturskønne omgivelser med en smuk udsigt over landskabet og kysten. På Il Castagno leves livet efter traditionelle værdier, og maden er lavet fra bunden med grøntsager fra egen have og selvdyrket vin lavet på egne druer. Her kan vi også tilbyde dig dobbeltværelse med helt eller delvis havudsigt

Locanda del Generale (Beata Solitudo) - Det historiske hotel ligger i Agerola San Lazzaro på en stor ejendom ca. 650 m.o.h. En del af  bygningen bliver brugt som vandrehjem, og resten fungerer som Bed & Breakfast med kun 7 værelser. Stedet bliver bestyret af de to ildsjæle, Paolo og Anna–Maria, som vil gøre alt for, at dit ophold bliver så nemt og bekvemt som muligt. Angela er hende, der sørger for morgenmaden, friskpresset juice, italiensk kaffe, brød, æg og andet godt.  Mums! Beata Solitudo har ikke sin egen restaurant, men ligger tæt på både restauranter og butikker.

Hotel Risorgimento -  Er et lille hotel beliggende i centrum af San Lazzaro. Den smukke bygning stammer fra det 19. århundrede og rummer 22 værelser. Nicola er ejer af hotellet, der har en dejlig terrasse med udsigt over Monte Lattari National Park og Middelhavet. I restauranten kan du nyde velsmagende, økologiske retter med produkter dyrket i området.

Fico D'India - Har en skøn beliggenhed i Furore med udsigt over havet. Hotellet serverer ægte og god mad "antichi sapori" og har terrasser med udsigt. De fleste værelser, som er enkelt indrettede, har udsigt over havet fra vinduet.

Agriturismo Zi Carmine - ligger i Agerola San Lazzaro og er et enkelt, men populært hotel, hvor maden er rigtig god. Det lokale og traditionelle kommer helt til sin ret her.

Jeres guide - Guiden Enrico blev født i Napoli i 1984 og har siden sin barndom elsket naturen. Han bor i Agerola (Amalfikysten), og når han ikke er guide, dyrker han økologisk landbrug. Han er en berejst mand med mange gode historier i ærmet, og så kender han bjergene i området som sin egen bukselomme.

Godt at vide om "Vandreferie på Amalfikysten"

Ankomstdag valgfri. På denne tur er du garanteret rigtig god mad. Glæd dig til at spise på små, hyggelige, lokale gårde/restauranter, hvor maden er økologisk og hjemmedyrket, og hvor "Slow food" begrebet virkelig kommer til sin ret.

Der er parkeringsmuligheder på både Il Castagno og Beata Solitudo. På Risorgimento parkerer du på gaden. Husk at pakke de gode vandrestøvler, solbriller og en lille, let rygsæk til vand, snacks m.m. Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet afhængig af vejr og vind. Når det gælder de guidede ture, så går du og dit selskab for det meste med privat guide. Vi vil dog tage forbehold for, at der nogle gange kommer andre vandrerinteresserede med på turen. Dette kommer an på antallet af guider. Guiderne taler engelsk.

Derfor skal du vælge Vandreferie på Amalfikysten - 7 dage

  • Nærmeste lufthavn: 66 km

Et hotel med charme og karakter

Vandreferie på Amalfikysten - 7 dage er ikke tilgængelig i øjeblikket

Vandreferie på Amalfikysten - 7 dage er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

Beata Solitudo

  • Nærmeste by San Lazzaro -  0 m
  • Havet og stranden - ca 2,8 km til fods
  • Skønne Positano - ca 12 km til fods (ca 30 km med bil)
  • Sorrento og båden til Capri - ca 37 km
  • Hyggelige Amalfi - ca 5 km til fods (ca 18 km med bil)
  • Ravello, ligger på en bakke - ca 8 km til fods (25 km med bil)
  • Napoli lufthavn - ca 52,6 km
  • Roms lufthavn - ca 282 km

Hotel Risorgimento

  • Nærmeste by, San Lazzaro -  0 m
  • Havet og stranden - ca 3,2 km til fods
  • Skønne Positano - ca 12 km til fods (ca 30 km med bil)
  • Sorrento og båden til Capri - ca 36,8 km
  • Hyggelige Amalfi - ca 5,4 km til fods (ca 18 km med bil)
  • Ravello, ligger på en bakke - ca 8,3 km til fods (25 km med bil)
  • Napoli lufthavn - ca 52,8 km
  • Roms lufthavn - ca 282 km

Agriturismo il Castagno

  • Nærmeste by, San Lazzaro - 1000 m
  • Havet og stranden - ca 4 km til fods
  • Skønne Positano - ca 12,5 km til fods (ca 30 km med bil)
  • Sorrento og båden til Capri - ca 37 km
  • Hyggelige Amalfi - ca 6,2 km til fods (ca 20,5 km med bil)
  • Ravello, ligger på en bakke - ca 9,1 km til fods (27 km med bil)
  • Napoli lufthavn - ca 52,2 km
  • Roms lufthavn - ca 282 km

Fico D'India

  • Nærmeste by, Pianillo - 1000 m til fods (ca. 2,3 km med bil)
  • Havet och stranden - ca. 6,1 km til fods
  • Skønne Positano - ca. 9,4 km til fods (ca. 25 km med bil)
  • Sorrento og båden til Capri - ca. 37 km
  • Hyggelige Amalfi - ca. 8,3 km til fods (ca. 13 km med bil)
  • Ravello, ligger på en bakke - ca. 11,2 km til fods (20 km med bil)
  • Napoli lufthavn - ca. 51,3 km
  • Roms lufthavn - ca. 281 km

Din indkvartering afhænger af ledighed og rejseperiode, men du kender selvfølgelig dit hotel før din afrejse. Som udgangspunkt får du et dobbeltværelse (standard). Værelserne er generelt enkle, både hvad angår stil og indretning. Locanda del Generale (Beata Solitudo) har Wi-Fi, Satellit-TV, minibar og safetyboks. Hotel Risorgimento har Wi-Fi, Satellit-TV, minibar og safetyboks. Agriturismo Castagno har Wi-Fi, minibar og safetyboks. Samtlige ferieboliger har private badeværelser. Fico D'India har Wi-Fi, aircondition, minibar og TV. Agriturismo Zi Carmine har TV, Wi-Fi og privat badeværelse.

Det er ikke alle hoteller på rundrejsen, der findes i Hideaways' sædvanlige program, men fortvivl ikke, alle de benyttede hoteller har samme standard og gode beliggenhed - og som det altid er med Hideaways, så er alle hoteller naturligvis håndplukkede.

Når du har bestilt rundrejsen online på hjemmesiden (med eller uden fly og evt. lejebil), så vil du efterfølgende modtage en bekræftelse på præcis de hoteller, som du kan glæde dig til at bo på.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Vandreferie på Amalfikysten - 7 dage. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

will be adviced

Koordinater

Latitude: 40.6409
Longitude: 14.5772

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Syditalien, Campania, Praiano
9,6
Fabelagtigt
330 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 70 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Syditalien, Campania, Praiano
9,5
Fabelagtigt
227 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 70 km
  • Nærmeste strand: ca. 950 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Syditalien, Campania, Praiano
9,5
Fabelagtigt
588 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 69 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant