Kør selv ferie i Italien

På kør selv ferie til Italien har du masser af tid og mulighed for at få ekstra mange gode ferieoplevelser. Med frihed til at lave svinkeærinder kan du lade dig inspirere af et interessant skilt på hovedvejen, gøre holdt ved en vingård eller blot stoppe bilen for en kort pause, når turen pludselig går forbi et uventet smukt landskab. Du bestemmer selv farten og retningen. Hos Hideaways finder du et spændende udvalg af billige ferieboliger og hoteller til din ferie i Italien, vi tilbyder bla. hoteller og ferieboliger til kør-selv på rejsemål som Toscana, Umbrien og Sorento- og Amalfikysten. Se en oversigt med alle hoteller og ferieboliger nederst her på siden eller læs meget mere om rejser til Italien.

Se alle priser og rejser til Italien med Hideaways

Hvor skal du bo på din ferie i Italien

Italien byder på overvældende mange turistdestinationer og seværdigheder. Når du er på kør selv ferie til Italien, har du frihed til at ændre på rejseruten. Kør en anden vej, hvis den planlagte rute virker mere langsommelig eller overbelastet end forudset hjemmefra. Er dine overnatninger bestilt hjemmefra, skal du ikke forhaste dig og stresse for at finde tilfredsstillende overnatning inden mørkets frembrud. Kør selv ferien til Italien giver dig ro og frihed til at opleve det ægte Italien.

Du kan få mere inspiration til din kør-selv ferie til Italien på vores blog om rejser. Læs om seværdigheder, mad og vin, rejsetips, se foto fra nye Hideaways og meget mere. Læs indlæg om Italien på bloggen.

Kør-selv ferie til Toscana

Toscana er den region i Italien, som har flest gæster fra Danmark. Langt de fleste vælger at køre i egen bil til Toscana, men efterhånden er der også mange, som flyver til lufthavne som Firenze og Pisa. Hos Hideaways kan du rejse, som du vil, og du finder et stort udvalg af hoteller og billige ferieboliger til kør-selv ferie til Toscana. Fra den danske grænse til Toscana er der ca. 1.500 kilometer, så det er muligt at køre til Tosca på en dag, men mange vælger at overnatte undervejs f.eks i Tyskland eller Østrig.

Læs mere om kør-selv ferie til Toscana

Kør-selv ferie til Umbrien

 Der er kun en smule længere at køre til Umbrien end Toscana, men det er absolut de ekstra kilometer værd. En kør-selv ferie til Umbrien er en oplevelse, hvis du sætter pris på smuk natur, god mad og vin og en spændende historie. Det er f.eks også oplagt at tage på dagsudflugter til flere af de kendte seværdigheder i Toscana som f.esk Seina og Firenze, for der er ikke langt i bil, hvis du altså bor i den nordlige del af Umbrien. Klik på nedenstående link og få mere information om kør-selv ferie til umbrien.

Læs mere om kør-selv ferie til Umbrien

Kør-selv ferie på Sicilien

Det er muligt at rejse på kør-selv ferie til Sicilien, men der er langt, meget langt. Derfor vælger de fleste også at flyve til Sicilien og kører selv rundt på øen, og det er en fantastisk rejseform og den bedste måde at opleve Sicilien på. Du kan vælge enten at have fast base på en af de mange håndplukkeder hoteller og ferieboliger eller bestille en af vores populære bilrundrejser på Sicilien. En bilrundrejse betyder, at vi har lagt en rute og udvalgt hideaways, som ligger geografisk godt placeret, så du skal tilbringe mindst mulig tid i lejebilen. En kør-selv ferie på Sicilien bør være på mindst 8 dage, men vil du ud i hvert et hjørne af øen, vil jeg anbefale dig at afsætte 2 uger, så har du også tid til at tage et par fridage ved poolen.

Læs mere om kør-selv ferie til Sicilien

Rundrejser i bil

Hos Hideaways er vi specialister i rundrejser i bil. Vi har på forhåndt lavet nogle spændende ruter og udvalgt de bedste hoteller og ferieboliger. Hvis du ikke finder en rundrejse som passer dine ønsker, er du velkommen til at kontakte os for et skræddersyet tilbud på en rundrejse i Italien.

Se alle rundrejser i Italien

Bilferie i Italien

Jeg håber at du har fundet inspiration til din ferie i ovenstående, ellers kan du læses meget mere om bilferie i Italien, her finder du tips og råd om feri ei bil, og naturligvis også rejseforslag.

Læs mere om bilferie i Italien

Billeje til ferien

Hideaways samarbejder med AutoEurope om billeje i Italien. Autoeurope er et tysk biludlejningsfirma som har en høj service og billige priser. Du kan leje bil med Hideaways i alle byer og lufthavne i Italien.

Læs mere om billeje i Italien

Inden du kører

Husk at tjekke din bil, så den er klar til en tur på flere tusinde kilometer. Vær sikker på, at du har advarselstrekant og førstehjælpspude i bilen. Husk, at der i Italien er tvungen brug af sikkerhedsvest, når man bevæger sig på motor- eller landeveje. Vesten skal ligge et sted i bilen, hvor du kan komme til den, så du ikke først skal ud og rode bagagerummet igennem. Tilrettelæg din kør-selv ferie, så du undgår at køre gennem Tyskland om dagen, hvor der er størst risiko for kødannelse. Bestil eventuelt en overnatning på vej til Italien, så du ikke kører i søvnig eller udmattet tilstand.

Under rejsen

Du skal selvfølgelig have en ekstra nøgle med til bilen, og den skal ikke anbringes i samme taske eller jakke som hovednøglen. Efterlad ingen værdigenstande i bilen, og åbn eventuelt handskerummet, så man udefra kan se, at der ikke er noget at hente. Undgå at køre i de weekender, hvor der er ekstra pres på vejene. I Italien er der for eksempel helligdag 15. august, og man skulle tro, at hele befolkningen er ude og køre bil denne dag. Det italienske vejnet er godt udbygget, og der er mange alternativer til motorveje. Du kan køre gratis på de mindre veje, og udsigten er som regel meget smukkere. I nogle italienske byer er det et lovkrav, at du køber et miljømærkat, hvis du vil køre ind i bykernen. Du kan som regel købe mærkatet i kiosker og på turistkontorer.

>> Læs mere om hoteller

Læs mere

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller