Oppe i den nordlige del af Lazio ligger denne perle af et hideaway. En spændende region, der grænser op til det charmerende Toscana i nordvest og Italiens grønne hjerte, Umbrien, i øst. Med andre ord får du lidt af det bedste fra tre verdener, og det er lige her, at du finder Agriturismo Cerqueto. En hyggelig gård, der ikke bare producerer egen olivenolie og vin, men også hjemmelavet marmelade, honning, pasta, tomatsauce, grappa med mere. 

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

At bo på landet, hvor du er omgivet af 100% natur er noget, som mange efterspørger på deres ferie, og jeg forstår godt hvorfor. Alle naturens farver i skøn harmoni og den totale stilhed omkring dig - det er i hvert fald noget, som jeg selv holder meget af, når jeg er på ferie. Præcis sådan er det på Agriturismo Cerqueto - et rigtigt, italiensk landsted.

Begynd ferien med afslapning

Hvis jeg må komme med et godt råd til dig, så sørg for at slappe af de første dage - uden nogle planer - når du er ankommet til Agriturismo Cerqueto. Om ikke andet så bare for at nyde atmosfæren og lade dine batterier op. Slå dig ned i en af solstolene ved poolen (med eller uden parasol: ) eller tag på nogle smukke vandre- eller cykelture i området. Eller tag et tæppe og en god bog under armen og læg dig godt til rette i skyggen under et træ? Mulighederne for at komme helt ned i gear er mange...

En del af ferien er også at spise gode og lokale råvarer - måske endda tilsat vin produceret i området. Det har du muligheden for at "prøvesmage", når du vælger Agriturismo Cerqueto som dit feriested, for her bor du uden forplejning og har dermed alle muligheder for selv at lege "italiensk kok" og sommelier. Forstil dig f.eks. en picnic, hvor du slår dig ned på grunden og kan nyde at se solen gå ned - er det noget, som kan friste?

Et klassisk hus på landet

Gården har en fredfyldt beliggenhed ca. 3,5 km uden for Acquapendente, og huset stammer fra midten af det 1800-århundrede. Ved renoveringen af bygningen bestemte ejerne sig for at bibeholde så meget som muligt af de oprindelige materialer, og det giver huset sit klassiske og historiske look.

Her findes en udendørs pool med et børneafsnit, og i haven kan du plukke nogle af årstidens frugter. På Agriturismo Cerqueto producerer de olivenolie, vin og andre produkter. Her dyrkes kikærter, bønner og forskellige typer af urter. Sidst, men ikke mindst, så fremstilles her også tomatsauce og marmelade - og godterne kan naturligvis prøvesmages under ferien, og du kan endda købe lækkerierne med hjem som et smagfuldt minde: )

Nye oplevelser venter

Når du føler, at du er klar til nye eventyr, så er din eneste udfordring: Hvilken retning skal du køre? Agriturismo Cerqueto's beliggenhed giver dig nemlig flere muligheder for oplevelser i hele tre regioner. Lazio (det er her, du bor) samt Toscana og Umbrien.

Du er ca. en halv times kørsel fra Lago di Bolsena og en time fra Viterbo. For at komme til det historiske og og velbesøgte Tarquinia skal du køre ca. 64 km, og lægger du yderligere ca. 4 km til, så har du havet foran dig - hvor du kan sole og få sand mellem  tæerne. Selv er jeg meget forelsket i Porto Santo Stefano, som ligger på en halvø udenfor Orbetello.

Vælger du at køre nordpå, så passerer du grænsen til Toscana, og her vil jeg anbefale dig at besøge Montepulciano og Pienza, der lokker med masser af atmosfære og mange udsigtspunkter. Eller nyd panoramaudsigterne i Umbrien, der er fuld af bløde og grønne bakker. Hvis Umbrien står på dagens program, så besøg eventuelt Spoleto, Spello eller Perugia, der i daglig tale også kaldes for "kyssets by". 

Godt at vide om Agriturismo Cerqueto

Fra Rom lufthavn kan du vælge tre forskellige veje for at komme frem til  Agriturismo Cerqueto. Den ene tager dig øst for Bracciano- og Bolsena-søen, denne vej er ikke den korteste, men den hurtigste. Du kan også vælge at køre langs kysten for så at svinge ind i landet eller tag vejen, som går imellem disse to muligheder. 

I Acquapendente finder du butikker, restauranter, barer, apotek, post og bank. Hvis du handler ind til en grillaften, så kan du benytte dig af den fælles grillplads på Agriturismo Cerqueto. 

Der findes WiFi i fællesområderne. Lokal turistskat betales på stedet. Depositum på EUR 155,00 skal lægges på stedet ved ankomsten. El, gas og vand, sengelinned og håndklæder indgår i lejen. Varmeforbrug betales på stedet og efter forbrug. Ved afrejsen skal køkkenet efterlades rengjort.

 

Læs mere om Agriturismo Cerqueto

Officiel kategori

Hideaways' kategori

9,2 Vores gæsters
bedømmelse

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Børnepool el. afsnit
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by med restauranter, Acquapendente - ca. 4,5 km
  • Storbyen Rom med alle dens seværdigheder - ca. 152 km
  • Den pittoreske kyst ved Porto Santo Stefano - ca. 93 km
  • Viterbo's historiske centrum - ca. 51 km
  • Vatikanstaten, Peterskirken og det sixtinske kapel - ca. 153 km
  • Porta Portese, marked med alt mellem himmel og jord - ca. 168 km
  • Pak badetøjet og tag en tur til havet - ca. 55 km
  • Tivoli og Villa d'Este - ca. 155 km
  • Pavens sommerresidens, Castel Gandolfo - ca. 171 km
  • Frascati's vinområde - ca. 164 km
  • Sperlonga's pittoreske bymidte - ca. 270 km
  • Sabaudia hvor Mussolini har sat sine aftryk - ca. 247 km
  • Rom lufthavn - ca. 157 km

Værelser

Her findes blot seks lejligheder på Agriturismo Cerqueto, der ligger fordelt på to etager. De er rummelige og enkelt indrettede - og naturligvis har alle eget badeværelse (bruseniche). Du kan også leje hele huset og dermed få det hele for dig selv. Lejlighederne Farro og Girasole deler en lille terrasse/veranda, som du har adgang til via en trappe. Den lejlighed, der hedder Lejlighed med 2 soveværelser kan være en af de nedennævnte: Vite, Farro eller Ulivo. Der er ankomst og hjemrejse om lørdagen.

Studiolejlighed (Castagno) ligger i stueplan pg er på ca. 36 m2
Her har du opholdsrum med tekøkken og sovesofa/dobbeltseng

Lejlighed m. 1 soveværelse inkl. (Ginestra) ligger i stueplan og er på ca. 45 m2
Her har du opholdsrum med tekøkken, sovesofa og et soveværelse

Lejlighed m. 2 soveværelser (Vite) ligger i stueplan og er på ca. 65 m2
Her har du opholdsrum med tekøkken og sovesofa/dobbeltseng samt to soveværelser (et med adskilte senge)

Lejlighed m. 2 soveværelser (Farro) ligger på 1. sal og er på ca. 65 m2
Her har du opholdsrum med tekøkken og sovesofa/dobbeltseng samt to soveværelser (et med adskilte senge)

Lejlighed m. 2 soveværelser (Ulivo) ligger i stueplan og er på ca. 65 m2
Her har du opholdsrum med tekøkken og sovesofa/dobbeltseng samt to soveværelser (et med adskilte senge)

Lejlighed m. 3 soveværelser (Girasole) ligger på 1. sal og er på ca. 65 m2
Her har du opholdsrum med tekøkken og sovesofa/dobbeltseng samt tre soveværelser (et med adskilte senge og et med grand lit)

Faciliteterne er:

  • TV
  • Tekøkken
  • Badeværelse m. bruseniche el. badekar 

 

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Agriturismo Cerqueto:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Falconiera 101
01021 Acuapendente

Hotellets hjemmeside finder du her.

Koordinater

Latitude: 42.7358
Longitude: 11.8389

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Borgo della Meliana
Italien, Toscana
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Agriturismo Il Pozzo
Italien, Toscana
  • Nærmeste lufthavn: 108 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Agriturismo La Fenice
Italien, Toscana
  • Nærmeste lufthavn: 119 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi