Castello della Castelluccia

Officiel kategori

Vores vurdering

9,6
Fabelagtigt
140 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Ca. 24 km nord for det historiske Rom, ligger Castello della Castelluccio, et slot som blev bygget i 1200-tallet af adelsfamilien Cancellieri. Oprindeligt lå her en romersk villa og slottet har haft flere ejere gennem tiden. Det mest charmerende ved stedet, foruden at det er så velbevaret, er, at der selv i dag er en helt magisk og romantisk atmosfære. 

Den fine stenbygning ser indbydende ud, og specielt når solen går ned, og de små lamper tændes i den smukt anlagte have, er stemningen på sit højeste. I haven er der blomster og planter fra middelhavsområdet, og det er også her du finder den dejlige swimmingpool. 

Nyd udsigten fra terrassen

Når jeg befinder mig uden for Rom, trives jeg som en fisk i vandet, og jeg er ret sikker på, at de fleste ikke har den fjerneste anelse om, hvor smukt her er. De bølgende bakker er prydet af smukke olivenlunde, og i visse områder omkring storbyen også af vinranker. Jeg forstår virkelig godt, hvorfor romerne, når det var muligt, lod pompøse villaer opføre uden for byen, et sted hvor de kunne trække sig tilbage og nyde livet.

Fra terrasserne på Castello della Castelluccia (bemærk terrasser i flertal), kan du slå dig ned med en kølig drink og nyde de smukke omgivelser. Magnolia-terrassen ligger lige ved det private kapel St. Barbara, og har udsigt over haven med de smukke appelsintræer. Terrassen ved fontænen er omgivet af århundredgamle pinjetræer, og lyden af det rislende vand giver en særlig ro.

Til sidst har vi grevens terrasse, Il Conte, hvor du har smukke udsigter over landskabet. Svært at vælge? Ja, det forstår jeg bestemt godt :) Men vi kan vel sige som så, at hvis du begynder med at spise en god frokost eller middag i hotellets restaurant, La Locanda della Castelluccia, så kan du efterfølgende tage dig en lille spadseretur i området, og derefter beslutte, hvilken terrasse du foretrækker. Du kan bestille din yndlingsdrink i baren ved lobbyen, som har åbent mellem kl. 9 og 23. Denne bar flyttes udendørs i sommerhalvåret. 

Hvad er en ferie uden sol og badning?

Ikke meget, hvis du spørger en romer. På Castello della Castelluccia er der en dejlig pool, hvor du kan slappe af på en af de behagelige solsenge med eller uden parasol, og når du har lyst til en forfriskning, kan du henvende dig i baren, som også serverer lette måltider. Skulle du mod forventning ikke føle dig tilstrækkeligt afslappet i disse omgivelser, kan du tage en tur i hotellets SPA-afdeling, hvor du foruden tyrkisk bad og hydromassage også kan bestille forskellige behandlinger og massage. I området er der også flere forskellige bademuligheder at vælge imellem, hvis du har lyst til en tur på stranden.

De nærmeste er Ladispoli, Fregne og Lido di Ostia. Her er sandet mørkt lavasand og områderne er enkle. Hvis du derimod begiver dig syd for storbyen, kan du vælge mellem fine kystbyer som Anzio og Nettuno, og kører du lidt længere mod syd, kommer du til Sabaudia, Terracina og Sperlonga. 

Godt at vide om Castello della Castelluccia 

Da omgivelserne og miljøet er på den romantiske side, er der en del brylluper og private fester på hotellet. Eventuel turistskat betales på stedet. Der der flere restauranter i La Giustiniana, hvorfra du også kan tage lokale transportmidler (der er en togstation) ind til Rom, hvis du foretrækker at lade bilen stå, hvilket vi anbefaler. I området er der mulighed for at vandre, cykle og ride, og der er en golfbane ca. 3 km fra stedet. Poolen er åben fra maj til oktober afhængig af vejret. 

Derfor skal du vælge Castello della Castelluccia

  • Nærmeste lufthavn: 42 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Vatikanstaten, Peterkirken og Det Sixtinska Kapel: ca. 16 km
  • Porta Portese, loppemarkedet med alt mellem himmel og jord: ca. 18 km
  • Marcigliana: ca. 23 km
  • Rom - Den evige stad...: ca. 24 km
  • Frascati er præget af smukke villaer, gode restauranter og sprød hvidvin: ca. 45 km
  • Tag til Tivoli uden for Rom og besøg Hadrians Villa: ca. 47 km
  • Smag og køb dejlige vine fra Cantine Silvestri - hils fra Escapeaway: ca. 64 km
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 42 km (40m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 43 km (50m)

På Castello della Castelluccia er der 23 værelser i forskellige kategorier, hvor ingen af værelserne ligner hinanden. De har dog alle antikke møbler og gode faciliteter. 

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Sat-TV
  • Telefon
  • Wi-Fi
  • Safetybox
  • Badeværelse med bruser/badekar og hårtørrer

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Castello della Castelluccia. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Carlo Cavina 40
00123 Rome

Koordinater

Latitude: 41.9810
Longitude: 12.3989

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Umbrien, Macchie
9,4
Fabelagtigt
65 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 104 km
  • Afstand til centrum: ca. 9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Lazio, Rom
9,1
Fabelagtigt
687 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Lazio, Rom
9,0
Fabelagtigt
1306 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering