Rejser til Ponza Ø

Stejle klipper, hvide sandstrande og et paradis for dykkere

Tag til Ponza hvis du elsker havet, som her har fantastiske farver op mod de hvide klipper eller grotter. Du kan solbade på stranden eller tage på en sejltur til de andre Pontinske øer, dykke eller bare slentre i de smalle hvide gader i hovedbyen.

Øgruppen, som udover den største ø, Ponza, består af Palmarola, Zannone, Gavi, Ventotene og Santo Stefano, ligger ud for Rom og kan nås med færgen fra Terracina og Formia.

Modsat nærliggende Capri er Ponza relativt ukendt blandt internationale rejsende. Til gengæld er øen en lokal favorit blandt romerne, som kommer her for at koble af og nyde den idylliske middelhavsstemning.

Kort over Ponza Ø

Klik på kortet herunder for at få et overblik over byen og et indtryk af områdets geografi, samt hvilke ferieboliger vi kan tilbyde her.

Dramatiske skift

Ponza og de andre pontinske øer er alle af vulkansk oprindelse så kystlinjen er præget af dramatiske skift mellem tårnhøje klippeformationer og dejlige strande med fint hvidt sand. Den mest berømte strand er Chiaia di Luna, men der findes utallige små bugter og hjørner, som minder om paradisiske landskaber.

Beøg Ponza uden bil

På Ponza findes flere boligkvarterer - eller bydele - som er forbundet med hinanden ad snørklede og smalle veje. Selv de lokale tør kun køre her med små biler, der alligevel er præget af lange ridser på siderne. Vi kan derfor kun anbefale at komme til øen uden bil og bevæge sig rundt på gåben eller på cykel og scooter, som kan lejes på øen. Der er også bus, som kører hele vejen på langs af øen mellem havnen og Le Forna. Det er også muligt at lade sig fragte med vandtaxi rundt mellem øens bugte og strande eller eventuelt selv leje en lille båd.

Dykkerkurser

Øens specialiteter er baseret på fisk. Restauranter og spisesteder ligger i alle bydele, mens indkøbsmulighederne er få, når man kommer væk fra havnen (Il Porto). Et tip hvis du kommer her på en dagsudflugt: book bord på et af de lokale trattoriaer eller restauranter ligeså snart du kommer i land, så du er sikker på senere at kunne nyde det lokale køkkens herligheder.

Dykkercentre findes i Santa Maria og i Le Forna. Lægeerklæring og to pasbilleder forlanges ved indskrivning til PADI dykkerkurser. Det er desuden muligt at leje båd eller komme med på sejltur til øerne Zannone og Palmarola. Dykkere fra hele verden kommer hertil for at udforske dyrelivet under havoverfalden, vrag fra oldtiden og 2. verdenskrig.



Hoteller og ferielejligheder på Ponza

Vil du ikke nøjes med at opleve Ponza øen på en dagsudflugt, er her både ferielejligheder og hoteller. Den største koncetration af ferieboliger findes omkring Le Forna.

Italienerne holder selv ferie i slutningen af juli og august, og på dette tidspunkt (og i påsken) kan der være rift om indkvarteringsmulighederne. Du kan nemt få et overblik over de tilgængelige ferieboliger på Ponza i søgemaskinen her på Escapeaway Rejser, hvor alle vores håndplukkede ferielejligheder, hoteller og villaer er samlet.

Lufthavne

Skal du holde ferie på Ponza, er det mest oplagt at finde en flyrejse til Rom. Der er talrige forbindelser - heriblandt fra Danmark - til de to internationale lufthavne med både lavprisflyselskaber som easyJet og Ryanair samt traditionelle operartører som Lufthansa, British Airways og SAS.

I søgemaskinen her på siden kan du udover ferieboliger også finde de aktuelt bedste priser på flyrejser til samtlige lufthavne i Italien med alle anerkendte flyselskaber.

Bestil din rejse til Ponza i Lazio som en samlet pakke 

Hos Escapeaway Rejser har du mulighed for at rejse nøjagtig som det passer dig bedst, du kan som altid bestille dit ophold, eller du kan vælge at booke en samlet pakkerejse til Ponza eller et af de mange andre rejsemål i Lazio, med fly, ophold og evt. en lejebil. Fordelene ved en pakkerejse er at du naturligvis er dækket af Rejsegarantifonden, pakkerejseloven og den udviddet ansvarsforsikring som Escapeaway Rejser har tegnet hos Gouda Rejseforsikring. Du kan vælge at rejse i nøjagtig det antal dage der passer dig bedst og du kan flyve fra de fleste lufthavne i Danmark.

Bestil din rejse til Lazio som en samlet pakke, nemt, hurtigt og billigt. 

Lokale links

Du kan finde mere information om øen på den officielle turisthjemmeside her

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller på Ponza Ø