Hotelanmeldelser af Hotel Arc en Ciel

Læs personlige anmeldelser af Hotel Arc en Ciel som ligger i Ligurien. Bedømmelserne er skrevet af gæster, der har rejst med Hideaways. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensurerede, så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Arc en Ciel. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

8,0

8,0

10,0

Lille og virkelig dejligt hotel.

Vi havde 6 overnatninger på Hotel Arc en Ciel i påsken 17. Det var lige før sæsonens start, så der var kun få andre gæster, hvilket var fantastisk, for der var en behagelig ro og afslappende atmosfære lige fra vores ankomst. Hotellet har en fantastisk beliggenhed i udkanten af Diano Marina på en klippe lige ud til havet. Der er en skøn solterrasse med solsenge, som vi heldigvis havde vejr til at benytte flere af dagene. Vi benyttede os dagligt af hotellets gratis låne-cykler, f.eks. til små udflugter til nabobyerne, eller bare når vi skulle ud og spise om aftenen. Hotel-personalet var yderst venlige, imødekommende og hjælpsomme, og de fleste talte rigtig godt engelsk. Værelserne blev gjort flot rent hver dag. God morgenmadsbuffet hver dag med mange valgmuligheder. Vi har haft den skønneste forårsferie. Hotellet får vores bedste anbefalinger, og vi kommer helt sikkert igen.

Hideaway's gæstebedømmelser

Bedømmelse 8,7 af 10
Baseret på 3 anmeldelser