Rundrejse fra vest til øst på den italienske riviera

Ligurien, den italienske riviera, blomster-rivieraen… Kært barn har mange navne. Den har længe stået i skyggen af den franske riviera, men det er på tide, at blomster-rivieraen træder ud af skyggen. Denne vidunderlige og smukke kyststrækning tilbyder en afslappet atmosfære, fantastiske strande, hyggelige byer og en smuk og frodig natur. Herudover et spændende middelhavskøkken, hvor pesto, olivenolie og focaccia er medvirkende til, at dine smagsløg også vil føle, at de holder ferie med stort F.

Mange, der har været i Italien, nævner ofte Rom, Toscana og Gardasøen som deres favoritrejsemål, og det kan man heller ikke fortænke dem i. Men det betyder desværre også, at mange "glemmer" eller overser at besøge den italienske riviera.

Derfor har vi skabt denne oplevelsesrige rundrejse, hvor du får lov til at opleve en hel region på én og samme ferie – fra vest til øst (eller omvendt, om man vil). Tag med til en malerisk perle i bjergene, tilbagetrukket fra kysten og en af de smukkeste kystbyer i hele Italien. Du får lov til at kombinere roen i bjergene med livsglæden i en kystby. Den røde tråd bliver den romantiske stemning, som er gennemgående i hele regionen, og uanset om du planlægger en bryllupsrejse eller allerede har været gift i 25 år, så er det en fantastisk tur for voksne.

Du bor først på hyggelige Relais del Maro, som ligger tilbagetrukket i bjergene i en lille landsby, men alligevel tæt på kysten. Her kan du tilbringe tre spændende dage med egne udflugter, vandreture og lokal mad. Oplev passionen hos lokalbefolkningen og besøg nogle af de fine sandstrande.

Efter dette ophold bevæger du dig til Liguriens østlige del, hvor du bor fire nætter på Hotel Vis à Vis i skønne Sestri Levante. Her vil du elske at begive dig rundt i byens gader og stræder eller tage en dukkert i havet, og fra hotellet er der en storslået udsigt. Besøg Cinque Terre, hvis du vil vandre, eller hvis du vil gøre et romantisk stop i Portofino. Læs gerne om begge hoteller ved at klikke på hotelbeskrivelserne længere nede på siden.

Venligst bemærk, at regionen er lang og smal. Du befinder dig derfor tæt på flere lufthavne, som kan kombineres ud fra dine ønsker. Nice ligger mod vest, Pisa mod øst og Milano mod nord. Du behøver ikke at flyve ud og hjem fra samme lufthavn, selvom prisen ofte bliver bedst med en klassisk returbillet, og det er billigst at afhente og aflevere lejebilen i samme lufthavn.

Vi ønsker dig en romantisk og oplevelsesrig rejse i Ligurien!  

Læs mere om Rundrejse fra vest til øst på den italienske riviera

Highlights

  • Du bliver betaget af Liguriens mange farver
  • Smag lokal pesto, nybagt focaccia og friske oliven
  • Bo på 2 udvalgte og romantiske hideaways
  • Besøg byer, som du aldrig har hørt om - såsom Finale Ligure
  • - og listen fortsætter med Pietra Ligure, Genova og Manarola
  • Du er tæt på havet og har dermed altid mulighed for en dukkert
  • Kombiner afslapning med vandring og/eller daseri ved poolen
  • ... focaccia med pizza. Ligurien har noget for alle!
     

Benyttede hoteller

Relais del Maro

Læs mere

Hotel Vis à Vis

Læs mere

Afstande og attraktioner

Relais del Maro

  • Centrum af Borgomaro – 0 meter
  • Badebyen Imperia – ca. 15 km
  • Kasinoet i San Remo – ca. 49 km
  • Olivenmuseet, Il Museo dell’Olivo, i Imperia – ca. 14 km
  • Grotterne i Toirano – ca. 55 km
  • Vandlandet Le Caravelle i Ceriale – ca. 50 km
  • Museet tilegnet Fiat 500 i Garlenda – ca. 35 km
  • Lufthavnen i Nice i Frankrig – ca. 107 km
  • Lufthavnen i Genova – ca. 120 km
  • Lufthavnen Malpensa i Milano – ca. 295 km

 

Hotel Vis à Vis

  • Centrum af Sestri Levante - ca. 200 m
  • Togstationen i Chiavari - ca. 700 m
  • Strandene i Sestri Levante - ca. 300 m
  • Hotel Vis à Vis' private strand i Cavi - ca. 3 km
  • Moderne Santa Margherita - ca. 27 km
  • Legendariske Portofino - ca. 30 km
  • Farverige Camogli - ca. 33 km
  • UNESCO-lokaliteten Cinque Terre - ca. 47 km
  • Designer-outlet ved Cinque Terre: Shopinn Village Brugnato - ca. 32 km
  • Genovas store akvarium og middelalderbykerne - ca. 45 km
  • Pisa (lufthavn) - ca. 117 km
  • Milano (lufthavn) - ca. 180 km
  • Firenze (lufthavn) - ca. 203 km
     

Dagsprogram

Kort dagsprogram - vores forslag

Bemærk, at nedenstående blot er forslag, du bestemmer naturligvis selv, hvad du vil se og gøre på din ferie.

Dag 1: Ankomst til Ligurien og Relais del Maro

Dag 2: Besøg nogle af de nærliggende badesteder, f.eks. Imperia ca. 15 km væk

Dag 3: Tag på vandring i bjergene, men glem ikke at være tilbage til eftermiddagste på hotellet :)

Dag 4: Tid til at skifte til dit nye hotel - kør langs den italienske riviera til Sestri Levante og Hotel Vis à Vis

Dag 5: Hop på toget til Cinque Terre og oplev de fem byer til fods. Glem ikke vidunderlige Manarola...

Dag 6: Tag en halv dag på hotellets private strand i Cavi og tag en spadseretur gennem byen om eftermiddagen

Dag 7: Besøg den legendariske by, Portofino, spis frokost i Santa Margherita og afslut med middag 'hjemme' i Sestri Levante

Dag 8: Tid til at tage til lufthavnen for hjemrejsen

Rejsetemaer

Vi vurderer, at denne rundrejse er speciel relevant, hvis du interesserer dig for følgende temaer:

Rundrejsen inkluderer

Rundrejsen inkluderer

  • Fly til f.eks. Milano, Nice el. Pisa t/r
  • 3 overnatninger på Relais del Maro
  • 4 overnatninger på Hotel Vis à Vis
  • 7 x morgenmad

Rundrejsen inkluderer ikke

  • Lejebil, vælg mellem forskellige kategorier og størrelser
  • Benzinforbrug og evt. vejafgifter
  • Måltider med undtagelse af morgenmad
  • Afbestillings- og/eller rejseforsikring
  • Evt. bagage afhængigt af flyselskab
  • Evt. entreudgifter på udflugter

Information

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.