Naturferie Italien

Bølgende marker, dramatiske kystlinjer, høje bjerge og dybe søer, Italien har det hele. Drømmer du om en naturferie med store oplevelser, kan du derfor næsten ikke vælge noget bedre rejsemål.

Italiens meget varieret natur byder på en bred vifte af friluftsaktiviteter, både for dem som søger et adrenalinkick og dig, som heller vil udforske naturen på mere rolig vis. Derudover er Italien både et populært vinterrejsemål med mange skidestinationer i bjergene, men tiltrækker også om sommeren naturentusiaster fra hele verden, som kommer for at nyde den unikke kombination af smuk natur og kulturelle seværdigheder.

Du kan for eksempel bruge en naturferie i Italien på at udforske en af landets 22 nationalparker og mere end 300 naturparker, hvor du udover flora og fauna, har mulighed for at opleve traditionelle landsbyer og ikke mindst billedskønne landskaber. Det kunne for eksempel være en tur til nationalparken Cinque Terre sydøst for Genova, hvor du kan vandre på ældgamle stier mellem fem idylliske kystbyer, som klynger sig til bjergskråningerne med udsigt over det azurblå hav.

Næsten lige meget hvilken del af Italien du rejser til på din naturferie, er der således masser af muligheder for at tage på spændende udflugter. Efter en dag med oplevelser i det fri, er der ikke noget bedre end at vende tilbage til et hotel, hvor du føler dig hjemme og kan slappe af. Det kan du på vores håndplukkede hoteller og ferieboliger i Italien, som desuden er en chance for at opleve den ægte italienske atmosfære.

Læs mere om alle rejser til håndplukkede hideaways i Italien

Læs mere

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér