Gennem årene har jeg tilbragt mange stunder heroppe i Italiens nordlige dele, men jeg må erkende, at lige netop Prosecco-området er blevet sat lidt til side, og her set i bakspejlet kan jeg slet ikke selv forstå, hvorfor jeg ikke har givet dette fantastiske område mere opmærksomhed, tid og omtanke. Her er jo utroligt smukt, og jeg kan knap nok se mig mæt på den vidunderlige natur og de charmerende udsigter. Desuden er jeg Prosecco-entusiast, hvilket jo gør det her område til himmerige for mig, hvor ikke bare vinen, men også en skøn atmosfære hersker. Og midt i alt det smukke ligger Relais Duca di Dolle, en hyggelig vingård med fabelagtig udsigt.

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Kærlighed ved første blik

Vejen frem til Relais Duca di Dolle går gennem et frodigt landskab fyldt med vinranker, og jo nærmere, du kommer til endemålet, desto bedre bliver både udsigten og oplevelsen. Selv sad jeg med næsen klistret mod ruden, som så ofte, når jeg slipper for at sidde bag rattet, for at være sikker på at få så mange indtryk som muligt ætset ind på nethinden. Vel fremme og ude af bilen bestemte jeg mig for, at mit møde med hotellet måtte vente nogle minutter endnu, eftersom jeg helt enkelt var nødt til at standse op, lade blikket vandre ud over bakkerne og indånde skønheden foran mig. Hvilken beliggenhed, heroppe på den lille bakke, omgivet af grønt, grønt og endnu mere grønt. Dette er et sted, hvor du kan slappe helt af, både i sindet og sjælen.

Charmerende hus med “blomstrende” facade

Relais Duca di Dolle er et charmerende landhus med lys facade, smukke træluger og fine blomster, som lyser op som glade farveklatter. Vi fik fortalt, at dette fra starten var hjemstedet for et middelalderkloster, hvilket måske ikke er så mærkeligt med tanke på, at det ligger her, i Prosecco-distriktet. Camaldolese-munkene var nemlig de første til at starte vintraditionen på disse bakker; en arv, som lever videre også i dag til min og alles glæde.

Og selvom huset har haft forskellige ejere igennem årene og gennemgået renoveringer, synes jeg, den rigtige atmosfære stadig sidder i væggene. En reception, et morgenmadslokale og en fælles tv-stue (værelserne har nemlig ikke fjernsyn); det er alt, hvad her er, og det er et bevidst valg, eftersom man her lever efter andre værdier, nemlig at omgås hinanden og nyde naturen og stilheden, langt væk fra hverdagens stress.

Her kan jeg slå mig til ro

Efter vores lille runde på Relais Duca di Dolle, var det tid igen at begive sig ud i den friske luft, og jeg kunne næsten ikke komme hurtigt nok ud, eftersom jeg jo var blevet helt betaget af udsigten! I haven findes der stole og borde, hvor du kan slå dig ned med en god kop kaffe og et fint poolområde med jacuzzi, bekvemme solstole og parasoller. Her kunne jeg sagtens slå mig til ro med en god bog og et glas boblende hvid, sådan lidt nonchalant lænet tilbage for at også at kunne få udsigten over de bølgende bakker med.

Morgenmaden serveres i hovedbygningen, og det som dukker frem er oste, salami, frisk frugt, hjemmelavede kager, juicer, kaffe, te, yoghurt, æg, med mere. Tæt ved receptionen findes et prøvesmagnings- og relax-værelse, hvor du kan nyde et glas prosecco og lidt snacks som tilbehør. Der er ingen restaurant på Relais Duca di Dolle, men du behøver ikke tage langt, for du finder hyggelige, traditionelle restauranter i Rolle, som ligger ca. 900 meter væk.

Følg bare vejen

Nu kan du jo ikke befinde dig i dette vidunderlige område uden at se dig lidt omkring, og her er meget at se. En rute, du bør prøve, er La Strada del Prosecco, hvidvinens vej, som nu har fået nyt navn: “Strada del Vino Prosecco”. Denne vej er unik, og strækker sig på en 47 km. lang rejse gennem Conegliano, Feletto, Quartier del Piave og Valbdobbadene. En vej fyldt med vinmarker og charmerende byer.

En anden personlig favorit er Treviso, som er en bedårende lille by, der minder lidt om Venedig. Her er hyggelige restauranter, isbarer, butikker, smukke huse og vand, der snor sig gennem byen. For dig som endnu ikke har været i Venedig, kan du benytte chancen nu, for du er kun en times kørsel derfra. Og skulle du have lyst til en hel dag med sol og bad, har du Lido di Jesolo inden for behagelig køreafstand. Med andre ord, Duca di Dolle tilbyder dig en perfekt kombinationsferie!

Godt at vide

  • Relais'et har 75 hektar jord, hvoraf 15 er dedikeret til vinproduktion
  • … og selvfølgelig er det prosecco, der produceres: )
  • Der er et par mountainbikes, du kan leje efter tilgængelighed
  • Du kan gå på WiFi, som fungerer bedst i fælleslarealerne
  • En fælles grillplads står til din rådighed, hvis du får lyst til at grille
  • Dette er et sted, der passer til små og store, i højsæsonen kan det være lidt af en "larm og støj" ved poolen

 

Læs mere om Relais Duca di Dolle

Officiel kategori

Hideaways' kategori

117 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste mindre by, Cison di Valmarino, ca. 6,5 km
  • Markuspladsen i Venedig, ca. 85 km
  • Treviso, lille Venedig og tiramisuens hjemby - ca. 55 km
  • Verona, romantikkens by - ca. 182 km
  • Det berømte vindistrikt, Valpolicella, kendt for Amaronevinen - ca. 200 km
  • Cartizze-bakkerne, den bedste Prosecco og smukkeste landskab - ca. 18 km
  • Asolo, kendt som Trevisos perle - ca. 39 km
  • Gardasøen, Italiens største sø - ca. 171 km
  • Gardaland, Italiens største forlystelsespark ved Gardasøen - ca. 208 km
  • Comosøen, Italiens tredje største sø - ca. 401 km
  • Bellagio, byen med den fantastiske udsigt langs med søen - ca. 384 km
  • Iseosøen med Monteisola, Europas største sø-ø - ca. 292 km
  • Venedig Lufthavn - ca. 89 km
  • Bergamo Lufthavn - ca. 295 km

Værelser

Der er kun et par enkelte lejligheder og 8 værelser på Relais Duca di Dolle. Vi tilbyder de værelser, som er på 16m², og som er udstyrede med aircondition, minikøleskab og badeværelser med hårtørrer.

Du kan også bestlille en lejlighed med mulighed for selvforplejning. Lejliheden "Ceo" er på 75 m² og ligger i stueetagen i annekset, der kaldes for "det røde hus". Lejligheden har et soveværelse og en opholdsstue med et lille køkken, et badeværelse og en stor terrasse, der ligger vendt ud mod vinmarken. Lejligheden "Duca" er ligeledes på 75 m² og ligger også i stueetagen i "det røde hus". Lejligheden har et soveværelse og en opholdsstue med et lille køkken, et badeværelse og en stor terrasse med panoramaudsigt. Der er synlige træbjælker samt terracotta-gulve i begge lejlighederne. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Relais Duca di Dolle:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Pia Orientali 5
31030 Rolle di Cison di Valmarino

Koordinater

Latitude: 45.9525
Longitude: 12.1762

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Italien, Veneto, Negrar
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Veneto, Lazise
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Lombardiet, Gardasøen
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi