Vi ser frem til at byde dig velkommen til Piemonte med Hideaways. Vi er specialister i vinrejser til Alba og andre gastronomiske destinationer i Italien. Vores hoteller og indlogeringer vælges altid med omhu af vores medarbejdere, så tøv derfor ikke med at kontakte os, inden du booker din rejse.
Rejser til Alba
Byen Alba er en mellemstor by, der sammen med regionshovedstaden Torino er en af de vigtigste i Piemonte. Vi befinder os i hjertet af vinområdet Langhe, og her kan du nemt kombinere en ferie med oplevelser i Albas seværdige centrum med ture i den smukke natur og i de mange vinmarker. Det er en sand fornøjelse at køre rundt om vinmarkerne, der altid byder på enestående naturoplevelser. Med Alba som base under din ferie er du tæt på stort set alt. Hos Hideaways kan du også booke et ophold på landet og i stedet besøge Alba på en af dine udflugter.
Oplev byens centrum
Udover at dine smagsløg bliver forkælet på en ferie i Alba, byder byen også på mange andre, kulturelle oplevelser i det middelalderlige centrum. Gå en tur ad gågaden, Via Vittorio Emanuelle, og kig ind i nogle af delikatesseforretningerne, tag en kop kaffe (eller et glas vin) på torvet Piazza Michele Ferrero. Torvet er opkaldt efter den verdensberømte skaber af den endnu mere kendte chokolade, Ferrero Rocher, der stammer fra Alba. Hvis du er så heldig at være i byen i weekenden, anbefaler vi, at du besøger byens marked, der arrangeres hver lørdag i den gamle bydel. Det er en god mulighed til at købe lækre og lokale varer med hjem. Når du ankommer til Alba i bil, er der mange parkeringsmuligheder, men af miljømæssige årsager kan turister ikke køre ind i den gamle bydel.
Besøg Alba om efteråret eller foråret
Fra september til november er der størst aktivitet i Piemonte og Alba. Under denne periode høstes druerne i vindistriktet på de mange vingårde. Lokale druer som Nebbiolo, Barbera, Barbaresco og Barolo bliver under denne periode lavet til verdensberømte og udsøgte vine. I oktober arrangeres Palio degli Asini, som er et hestevæddeløb, midt inde i den gamle by, Borgo, et betagende arrangement, du ikke må gå glip af. Om efteråret er der flere festivaler og fester med fokus på mad og ikke mindst trøffel, der er en lokal juvel på restauranterne i Alba og rundt om i Piemonte. Skulle du i stedet besøge Alba om foråret, er der mindre aktivitet på vingårdene, hvilket gør, at det kan være lettere at arrangere vinsmagninger rundt omkring. Vi vil derfor anbefale, at man besøger Piemonte om efteråret eller foråret.
Læs mere om Alba