Cascine Conchette

Vores vurdering

Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Det rustikke murstenshus fra omkring 1470'erne ser ved første øjekast meget ægte ud og ligner på ingen måde et feriested, snarere tværtimod. Og det er præcis det, der er charmen ved den gamle vingård, Cascine Conchette. Men lad dig ikke narre. Cascine Conchette tilbyder lejlighed eller villa med hyggelig indretning. Der hører en stor have og en pool til huset, hvor du kan slappe af de dage, du ikke er på eventyr.

Piemonte har et vidunderligt landskab, som du aldrig bliver træt af at beundre. De smukke, grønne bakker og markerne med deres vinstokke og hasselnøddetræer giver sammen med det rustikke præg en uforglemmelig oplevelse. Og de sympatiske ejere fra Østrig, Jörg og Sabine, byder dig varmt velkommen til Cascine Conchette.

Historisk bygning fra 1400-tallet

At huset har en historie at fortælle er en selvfølge, og alligevel føles det, som om der er flere hemmeligheder omme bag jernlågerne. Vi taler om en rigtig gammel bygning, og du vil bl.a. opdage den fine, lille fontæne og den hemmelige have. Alt står i fin kontrast til omgivelserne og den landlige atmosfære. Du har mulighed for at bo med selvforplejning, og her er ikke nogen restaurant. Du har dog et par stykker at vælge imellem blot 6-11 minutters bilkørsel fra hotellet, og til den lille, søvnige by, Bastia Mondovi tager det kun 7 minutter med bil. Her er også restaurant, bar, posthus og madbutikker.

Vin, nødder, trøfler og meget mere

For mig, der elsker både vin, nødder og trøfler, er Piemonte et sandt paradis. Her er masser af restauranter af høj klasse, og så har de et stort forspring, fordi de har adgang til alle de lokale specialiteter. Ud over maden er vinen det, de fleste tænker på, når snakken falder på Piemonte. Fra Cascine Conchette har du mulighed for at besøge forskellige vingårde, hvor du både kan smage på den fine drik og også købe noget med hjem. Der er 40 km til den hyggelige by, Alba og til Asti er der ca. 68 km. På vejen mellem Alba og Asti bør du ikke gå glip af området omkring Neive og køre på den romantiske strækning, Strada Romanticha delle Langhe e del Roero, som er fuldstændig bedårende.

Derfor skal du vælge Cascine Conchette

  • Beliggenheden, som er rolig og fredfyldt
  • Den dejlige pool og de grønne områder
  • De søde værter
  • Udgangspunktet for at opleve mere af Piemonte
  • De rummelige boliger med privat udeplads.

Godt at vide om Cascine Conchette

Lokal turistskat betales på hotellet. Et depositum på €300 skal betales ved ankomst. Slutrengøring koster €40 for studiolejligheden, €60 for lejligheden med 1 soveværelse, €70 for lejligheden med 2 soveværelser og €90 for lejligheden med 3 soveværelser og villaerne. Køkkenet skal rengøres og affaldet bæres ud inden afrejse. Vaskemuligheder findes mod betaling. Varme betales efter målerforbrug. Du kan tilkøbe vinsmagning og morgenmad. Barneseng kan lejes. Medbringelse af husdyr er efter forespørgsel og mod en afgift. Der er mulighed for opladning af el-biler mod en afgift. I oktober afholdes den årlige trøffeluge.

 

 

 

Derfor skal du vælge Cascine Conchette

  • Nærmeste lufthavn: 119 km
  • Afstand til havet: ca. 60 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Cascine Conchette er ikke tilgængelig i øjeblikket

Cascine Conchette er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Afstand til havet: ca. 60 km
  • Nærmeste golfklub (Golf Club Boves): ca. 35 km
  • Afstand til indkøbsmulighed (Mondovi): ca. 12 km
  • Nærmeste restaurant: ca. 3 km
  • Nærmeste større by (Bastia): ca. 3 km
  • Farigliano: ca. 13 km
  • Gastronomiske oplevelser i Alba: ca. 43 km
  • Vandlandet Cupolelido: ca. 56 km
  • Storbypuls i Torino: ca. 87 km
  • Torino Lufthavn: ca. 119 km (1h 30m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 192 km (2h 30m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 200 km (2h 20m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 220 km (2h 30m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 253 km (3h 0m)

Her er i alt to huse (villa) og fem lejligheder. De har satellit-TV, internet, hårtørrer samt diverse køkkenudstyr. Det er muligt at grille og vaske.

Studiolejligheden (Niella) til 2 personer er på ca. 35 m². Her er et alrum med køkken og spiseplads, og sovepladserne er i samme rum. Her er tilhørende terrasse.

Lejligheden (Barolo) rummer 2-4 personer og er på ca. 40 m². Her er et alrum med køkken og spiseplads, soveværelse og badeværelse. Ekstrasengene er i sovesofa.

Lejligheden (Bastia) har plads til 5 personer og er på ca. 100 m². Her er et alrum med køkken og spiseplads, to soveværelser med hver sit badeværelse samt en overdækket pergola.

Lejligheden (Carru) rummer 7 personer og er på ca. 130 m². Her er et alrum med køkken og spiseplads, soveværelse med balkon og badeværelse, soveværelse med badeværelse og et stort soveværelse med badeværelse. I alt er her to store terrasser.

Lejligheden (Mondovi) har plads til 6 personer og er på ca. 135 m². Her er et alrum med køkken og spiseplads, soveværelse med badeværelse, to soveværelser, som deler badeværelse, samt et separat toilet. Der hører en stor terrasse til lejligheden.

Villa (Alba) rummer 6 personer og er på ca. 140 m² fordelt på to plan. I stueplan er der to soveværelser med hver sit badeværelse. En trappe op er der et alrum med køkken og spiseplads samt terrasse og et dobbeltværelse med badeværelse.

Villa (Ciglie) har plads til 5 personer og er på ca. 130 m² fordelt på to plan. I stueplan er der et alrum med køkken og spiseplads og en stor terrasse. En trappe op er der et dobbeltværelse med balkon og et soveværelse med dobbeltseng. Den femte seng er efter forespørgsel og mod en afgift.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Cascine Conchette. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Cascine Conchette, 1
12060 Bastia Mondovi

Koordinater

Latitude: 44.4420
Longitude: 7.9188

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Norditalien, Ligurien, Loano
8,4
Meget godt
1644 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 75 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Norditalien, Piemonte, Serralunga d'Alba
9,3
Fabelagtigt
104 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 114 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Piemonte, Farigliano
9,9
Fabelagtigt
73 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 118 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi