Rejser til Ivrea

Selvom Ivrea er en forholdvis lille by i forhold til Torino, der ligger blot en times kørsel mod syd, er den kendt i hele Italien takket være en stor madkamp. Hvert år samles en stor del af de cirka 24.000 indbyggere således for at heppe på eller selv være en del af "Appelsinkrigen". Dette er et farverigt indslag i en årlig, traditionsrig festival, som afholdes i februar. Efter sigende er madkampen, hvor en række forskellige hold kaster tonsvis af appelsiner efter hinanden, opstået som en genopførsel af et bondeoprør i middelalderen. 

Appelsinkrigen er dog ikke det eneste, du kan opleve, når du rejser til Ivrea. Byen har således en rig kulturhistorie, der i princippet strækker sig helt tilbage til romernes grundlæggelse af byen som en koloni, Eporedia, i år 100 f.Kr. Det fornemmer du tydeligt i den gamle bydel, der bedst udforskes til fods. Her gemmer de smalle, brostensbelagte gader på mange stemningsfulde seværdigheder som slottet Conte Verde fra 1358 og Santa Maria Assunta-katedralen fra det 10. århundrede.

Som noget lidt specielt er byens mere moderne industrikvarter også blevet en seværdighed. UNESCO optog således i 2018 industrikvarteret, der blev bygget af Italiens førende byplanlæggere og arkitekter mellem 1930 og 1960 for Olivetti, på deres verdensarvsliste som et tidligt eksempel på en moderne vision for samspillet mellem industri og arkitektur.

Det er dog ikke til at komme uden om, at det er en anden stemning i dette kvarter end i den gamle bydel. Her er det mere indbydende at slå sig ned på en bænk på et af torvene og blot betragte bylivet eller kigge indenfor i en af de mange smukke kirker. Piemonte er naturligvis også kendt for sin gastronomi og på en ferie i Ivrea har du masser af muligheder for at udforske denne på talrige restauranter og trattoriaer. Gå heller ikke glip af byens berømte chokoladekage, hvis opskrift stadig er hemmelig.

Sådan booker du en billig rejse til Ivrea

Med Escapeaway kan du rejse til Ivrea fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med en mellemlanding undervejs. Vi giver dig flybilletter med rutefly til nettets bedste priser, pakker det sammen med vores udvalgte hoteller i Ivrea, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.

>> Læs også om rejser til Alessandria
>> Tag på vingårdsferie i Piemonte

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Ivrea