Rundrejse med smagen af Piemonte - 8 dage
Escapeaways kategori
Der hersker ingen tvivl om, at Piemonte er Italiens gastronomiske mekka. Kraftfulde og raffinerede vine som Barolo og Barbaresco samt trøfler og vildt er en del af den imponerende natur - særligt i vindistriktet Langhe. Læg dertil spændende byer som Alba, Asti og den regionale hovedstad, Torino. Få en på opleveren og spis dig igennem Piemonte en uges tid - der venter dig store smagsoplevelser.
Hos Hideaways har Piemonte været et hit, lige siden vi lancerede rejsemålet. Det er der nu ikke noget overraskende i, for vi har det præcis som vores gæster: Vi elsker at kombinere god mad, vin og spændende oplevelser på ferien. En rundrejse, hvor der netop er fokus på sanserne, er derfor en selvfølgelighed, og det skylder vi vores gæster. Derudover er det nemt og bekvemt at komme til Piemonte, for du kan flyve til både Milano og Torino. Herfra har vi udarbejdet rundrejsen,, så du bor på to nøje udvalgte og velplacerede hideaways, der ligger i hver sin ende af regionen. Alt for at gøre din rejse så behagelig som mulig - og fuld af oplevelser.
Du bor først på vingården Hotel L'Ostelliere Villa Sparina Resort udenfor det lille samfund, Gavi, blot ca. 32 km fra byen Allessandria. Her Her får du tre spændende dage med udflugter og udsøgt mad. Oplev passionen i hotellets egen restaurant og besøg nogle spændende landsbyer og byer i nærheden.
Derefter bevæger du dig ned til Langhes pragtfulde vinland, hvor du tilbringer fire overnatninger på Hotel Boscareto Resort & SPA. Her kan du komme helt ned i tempo ved at slappe af med den mest vidunderlige udsigt, spise noget lækker mad og tage en tur rundt i vindistriktet i din bil eller på cykel, som du kan leje på stedet. Læs gerne mere om begge hoteller ved at klikke på hotelbeskrivelserne længere nede på siden.
Highlights
Highlights
- Du befinder dig i Italiens gastronomiske mekka
- … regionen med flest Michelin-restauranter i Italien!
- Bo på 2 udvalgte og velbeliggende hideaways
- Bliv forført af byer som Alba, Barolo og La Morra
- Benyt fordelen af at have alting tæt på
- … kort afstand til det meste betyder, at du kan nå at opleve mere!
- Besøg en vingård eller gå på trøffeljagt i naturen
Kort og afstande
Kort og afstande
Hotel L'Ostelliere Villa Sparina Resort
- Nærmeste mulighed for ridning, ved hotellet
- Nærmeste by, Gavi, med restauranter, barer og butikker, ca. 5 km
- Nærmeste større by med shopping og restauranter, Alessandria ca. 32 km
- Gastronomiske oplevelser i Alba, ca. 110 km
- Vandlandet Cupolelido, ca. 139 km
- Storbypuls i Torino, ca. 135 km
- Serralunga d'Alba og det vidunderlige Langhedistrikt, ca. 122 km
- Varme bade og velbefindende i Aqui Terme, ca. 46 km
- Shopping på Serravalle Outlets, ca. 6 km
- Eventyrlignende Lago Maggiore, ca. 151 km
- Torino lufthavn, ca. 165 km
- Colombus' hjemby, Genova, ca. 58 km
- Milano Linate lufthavn, ca. 108 km
- Milano Malpensa lufthavn, ca. 141 km
Hotel Boscareto
- Nærmeste større by med indkøb og restauranter, Alba - ca. 19 km
- Nærmeste større golfbane, Golf Club Cherasco - ca. 27 km
- Vandlandet Cupolelido - ca. 42 km
- Storbypuls i Torino - ca. 82 km
- Serralunga d’Alba og det vidunderlige Langhedistrikt - ca. 3 km
- Varme bade og velbefindende i Aqui Terme - ca. 74 km
- Shopping på Serravalle Outlets - ca. 122 km
- Eventyrlignende Lago Maggiore - ca. 178 km
- Torino Lufthavn - ca. 112 km
- Columbus' hjemby, Genova, ca. 161 km
- Milano Linate Lufthavn - ca. 179 km
- Milano Malpensa Lufthavn - ca. 193 km
Benyttede hoteller
Dagsprogram
Kort dagsprogram – vores forslag
Husk, at nedenstående bare er et forslag. Du bestemmer naturligvis selv, hvad du vil se og opleve!
Dag 1: Ankomst til Piemonte og Hotel L'Ostelliere Villa Sparina Resort
Dag 2: Oplev den seværdige Alessandria, Asti eller nogle af de andre seværdige byer i området
Dag 3: Slap af ved poolen, gå en tur og spis en god middag på hotellet
Dag 4: Tid til at skifte feriebolig - kør gennem Piemontes smukke landskab på vejen til Hotel Boscareto Resort & SPA
Dag 5: Besøg Alba til shopping, byliv og en god frokost
Dag 6: Afslapning eller endnu en dag med udflugt? På Boscareto Resort & SPA kan du koble af i spa'en, leje en cykel eller slappe af ved poolen
Dag 7: Besøg vinbyerne Barolo og La Morra. Stop op og tag billeder af det smukke landskab, nyd en god frokost og få smagt på vinen!
Dag 8: Tid til at returnere til lufthavnen for hjemrejse
Rundrejsen inkluderer
Rundrejsen inkluderer
- Fly til enten Milano eller Torino t/r
- 3 overnatninger på Hotel L'Ostelliere Villa Sparina Resort
- 4 overnatninger på Hotel Boscareto Resort & SPA
- 7 x morgenmad
Rundrejsen inkluderer ikke
- Lejebil, vælg mellem forskellige kategorier og størrelser
- Benzinforbrug og evt. motorvejsafgifter
- Måltider med undtagelse af morgenmad
- Afbestillings- og rejseforsikring
- Evt. bagage, afhængigt af flyselskab
- Evt. entreudgifter på udflugtsdage
Skræddersyet tilbud på en rundrejse?
Rundrejsen kan du ikke bestille online, men derimod kan vi sende dig et skræddersyet tilbud på mail. Opfylder rundrejsen ikke helt dine ønsker, så har du også muligheden for at få tilsendt et skræddersyet tilbud. Det kan være, at du vil rejse i en længere periode eller måske inkludere andre hoteller. Du kan naturligvis også tage et kig på en af de øvrige rundrejser.