Aleph Rome Hotel

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,1
Fabelagtigt
618 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Det, jeg først faldt for ved Aleph Rome Hotel, var, at selv om hotellet ligger så centralt, er der stadig en dejlig, udendørs pool, skybar og spa. Det er nemlig alt andet end almindeligt at finde et hotel med disse faciliteter i en by som Rom. Herudover er her en hyggelig bar og restaurant, som serverer italienske delikatesser.

Du befinder dig i midten af Rom mellem Piazza della Repubblica og den store, smukke park, Villa Borghese, et område, hvor mange ambassader holder til. For at komme til den kendte plads, Piazza Barberini, skal du blot gå et par minutter. Men som du sikkert ved, er der aldrig langt til seværdigheder, hvis du opholder dig i midten af Rom. Hotellet stiller tilmed også en række faciliteter til rådighed. Dit ophold på Aleph Rome Hotel vil altså løfte din tur til Rom til helt nye højder.

Tager dig til nye højder 

Jeg tror, jeg starter med taget. For heroppe finder du nok hotellets bedste sted. Det er nemlig heroppe, at du finder Sky Blu Restaurant, en klassisk, italiensk trattoria, som giver dig en ægte italiensk madoplevelse med overraskelser. Råvarerne er af højeste kvalitet og udsigten… ja, den taler for sig selv. En oplevelse, du helt sikkert vil huske. På tagterrassen finder du også en tilhørende Sky Blu Pool Terrace, hvor du kan bestille udsøgte cocktails og snacks. For at runde af på tagterrassen er det umuligt at komme uden om poolen. Den fremstår helt magisk, og det er surrealistisk at bade og sole, mens man har udsigt til den gamle arkitektur. Det er perfekt til dig, der vil blande sightseeing med afslapning. Foruden liggestolene og parasollerne, som er ved poolen, kan du også finde en række komfortable møbler, hvor du kan slappe af. 

Du har byen for dine fødder

Eftersom Aleph Rome Hotel ligger på en mindre bakke i forhold til floden Tiberen (som du måske ved, er Rom lidt kuperet her og der), så ligger byen for dine fødder. Til Piazza Navona og det antikke tempel Pantheon har du kun 1,7 km. Hvis du vil spise ude, behøver du dog ikke at bevæge dig så langt væk fra hotellet, da du har flere gode og lækre restauranter at vælge imellem, hvilket ikke er så underligt, da du bor lige ved siden af en af byens mest kendte gader, Via Vittorio Veneto. Indenfor ca. 6 minutter til fods finder du endnu flere restauranter og barer, og indenfor blot ti minutters kørsel kan du shoppe i nogle af Italiens mest eksklusive butikker på Via dei Condotti. 

Du bor i et historisk palads

Hotellet, som tilhører Curio Collection By Hilton, blev allerede bygget i år 1929 og ligger i et historisk palads, hvor Italiens første centralbank, Cassa di Risparmio, havde sit første hovedkvarter. Bygningens historie er ikke gemt væk, og selv i dag kan du nyde det smukke interiør med den grønne Cipolino marmor, som i nyere tid er blevet importeret fra Grækenland til Italien. En af hotellets restauranter har endda til formål at genskabe bygningens historie. "1930 Restaurant" genskaber den klassiske, sofistikerede spisestueoplevelse i rolige omgivelser. Her kan du nyde din morgenmad a-la-carte. Den nok mest gammeldags, men samtidig fine oplevelse på Aleph Rome, kan du finde i Cognac Lounge. Her kan du sidde i fine læderstole, smage på ny og gammel cognac, ryge fine cigarer og føle dig som en vaskeægte italiener fra 1930’erne. Sidst har du Onyx Bar, som tager navn fra de materialer, der er brugt i baren. Her kan du nyde en velsmagende aperitif. Af og til er der også levende pianomusik i baren. 

Afrund dagen med afslapning

Som sagt er det bedste sted for total afslapning oppe på tagterrassen, men hotellet har også en spa. Til dem, der ønsker at bevæge sig lidt, kan man gøre brug af hotellets motionsrum, som er gemt væk i kælderen i centralbankens gamle bankboks. Nede i kælderen kan du også benytte dig af den indendørs, opvarmede pool, jacuzzi, finsk sauna og hammam. Du kan bestille forskellige pakker, som massage og forskellige former for behandling, og på anmodning er der også mulighed for en hårstylist. 

Derfor skal du vælge Aleph Rome Hotel

  • Den herlige tagterrasse
  • …med bar, restaurant og pool
  • Den fine spa-afdeling 
  • …hvor du kan forkæle dig selv
  • Beliggenheden med gåafstande til de fleste seværdigheder

Godt at vide om Aleph Rome Hotel

Lokale afgifter betaler du på stedet. Restauranten har åbent for frokost kl. 12.30-15.00. Aftensmad kl. 19.00-22.20. Morgenmad serveres mellem kl. 7.00-10.30 (man-fre) 7.00-11.00 (lør-søn). Mulighed for parkering er tilgængelig for dig, der lejer bil. Afhængig af vejret er poolen åben hver dag kl. 08.00-20.00 og poolbaren 12.00-24.00. Nogle gange bliver der spillet musik på Sky Blu Pool Terrace, som også er åben for offentligheden. Onyx bar har åbent mellem 16.00-01.00. Åbningstiderne for spa er kl. 10.00-21.00, og motionsrummet har åbent døgnet rundt. Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i de nævnte åbningstider. 

 

Derfor skal du vælge Aleph Rome Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Den spanske trappe: ca. 900 m
  • Trevi-fontænen (Fontana di Trevi): ca. 800 m
  • En af byens oaser, Villa Borghese: ca. 1.1 km
  • Piazza Venezia: ca. 1.6 km
  • Smag den bedste kaffe i Rom hos Sant' Eustachio il Caffè: ca. 1.6 km
  • Piazza del Popolo: ca. 1.7 km
  • Det fantastiske loft i Chiesa di Sant'Ignazio di Loyola: ca. 1.3 km
  • Roms mest legendariske Ishus - Gelateria della Palma: ca. 1.4 km
  • Forum Romanum, Romerrigets centrum: ca. 1.8 km
  • Den fantastiske malerisamling i Palazzo Doria Pamphilj: ca. 1.3 km
  • Pantheon, det antikke tempel: ca. 1.5 km
  • Piazza Navona med “De fire floders fontæne” af Bernini: ca. 2 km
  • Colosseum, med sin blodige historie: ca. 2.3 km
  • Taler du sandt? Læg hånden i Bocca della verità og find ud af det: ca. 2.5 km
  • Roms gamle blomstertorv, Campo de' Fiori: ca. 2.2 km
  • Castel Sant'Angelo: ca. 2.7 km
  • Find jeres egen yndlingsrestaurant i Trastevere: ca. 2.9 km
  • Porta Portese, loppemarkedet med alt mellem himmel og jord: ca. 3.6 km
  • Vatikanstaten, Peterkirken og Det Sixtinska Kapel: ca. 3.6 km
  • Få et indtryk af de berømte romerske bade i Caracallas Termer: ca. 3.8 km
  • Marcigliana: ca. 16 km
  • Frascati er præget af smukke villaer, gode restauranter og sprød hvidvin: ca. 33 km
  • Tag til Tivoli uden for Rom og besøg Hadrians Villa: ca. 35 km
  • Pavens sommerresidens, Castel Gandolfo: ca. 36 km
  • Se Caligulas praggalejer i Museo Navi Romane: ca. 44 km
  • Besøg kunsterkolonien i charmerende Nemi: ca. 45 km
  • Smag og køb dejlige vine fra Cantine Silvestri - hils fra Escapeaway: ca. 50 km
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 28 km (40m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 41 km (50m)

Der er 88 værelser på hotellet i forskellige kategorier. Alle værelserne er moderne og indrettet i lyse farver. En pudemenu er en mulighed. Ønsker du et værelse med balkon, er dette også muligt. 

Faciliteter på værelserne:

  • Wi-Fi
  • A/C
  • Satellit-tv
  • Minibar
  • Safetybox
  • Nespressomaskine
  • USB-stik
  • Badeværelse med bad/badekar og toiletartikler
  • Hårtørrer, badekåbe og tøfler
  • Barneseng og høj stol på forespørgsel 
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Aleph Rome Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Di San Basilio 15
00187 Rome

Koordinater

Latitude: 41.9054
Longitude: 12.4899

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Lazio, Rom
9,4
Fabelagtigt
623 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Lazio, Rom
9,8
Fabelagtigt
517 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 30 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Lazio, Rom
9,1
Fabelagtigt
682 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 30 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Andre hoteller Rom

Vis flere