Artemide er et af vores større hoteller, selvom det kun har 90 værelser. Hotellet ligger på den berømte og livlige gade Via Nazionale, som fører dig fra Piazza della Repubblica ned til Via Quattro Novembre og videre til Piazza Venezia. Fordelen ved hotellet udover en traditionel service er, at der er et SPA og en panoramarestaurant.

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Som nævnt før er Via Nazionale en 600 meter lang gade, som du ofte vil tage, når du skal mellem Termini Stationen og Piazza Venezia. Langs gaden ligger der en række butikker og barer samt flere hoteller. Her, i en bygning fra 1800-tallet på fem etager, finder vi Artemide, som kan være en smule vanskeligt at finde, da skiltningen er diskret, og der er butikker i stueetagen.

Et overraskende hotel

Hotellets reception og lobby med dens tagvinduer udgør et stilfuldt og elegant miljø med højglans gulve, hvide vægge og fine detaljer. De fælles områder med lænestole, hvor du kan planlægge dagen, har et mere hjemligt udtryk. Men der er to ting, der skiller sig lidt ekstra ud, og der tænker jeg på det hjælpsomme personale, som altid er klar til at hjælpe og hotellets SPA. Du synes måske ikke, at en SPA er så bemærkelsesværdigt, og du har ret, men jeg synes det er cool og giver en flot kontrast til det pulserende Rom lige uden for døren. Spa Artemis er som en lille oase, hvor du kan slappe af efter spændende dage med mange indtryk. Her kan du bestille massage og andre behandlinger samt slappe af med hydromassage, finsk sauna, oplevelsesbruser, tyrkisk bad, fitnesscenter og andre ting.

Så har vi tagterrassen ...

Oppe på taget har vi Ristorante & Bar Ambrosia, som var mit yndlingssted. Jeg elsker udsigten og frem for alt elsker jeg god mad på godt og ondt. Heroppe får jeg både og! Kærlighed, passion, traditionelle smage og nytænkning er noget, som køkkenchefen Massimo Gonnella værdsætter. Glæd dig til hjemmelavet ravioli, gnocchi og fettuccine efterfulgt af velstegt kød og lækre fisk og ost, chokolade kager, tiramisu, citronkage fra Sorrento og meget andet godt! Det gælder bare om at smøge ærmerne op og tage fra. De dage du spiser uden for huset, kan du nøjes med at nyde en farverig cocktail eller en drink i baren. Borde og stole er placeret, så du samtidig kan nyde den smukke udsigt over tagene. Eftersom baren er åben fra kl. 10.30 til midnat kan du afrunde din dag heroppe på toppen.

Et personligt hotel

Selvom dette er, hvad jeg vil kalde, et traditionel hotel med traditionelle værdier og traditionel service, med alt dette indebærer, vil de også gerne give dig et personligt indtryk. Dette er netop hvad de gør med deres venlige team, hvor du sikkert vil støde på Mario, Sebastian, Debora og Valentina, som blot er nogle af hotellets medarbejdere. De kan give dig tips og råd, 24/7, om valg af restaurant, seværdigheder, shopping, sjove udflugter og det du ellers har brug for.

Derfor skal du vælge Artemide

  • Den centrale beliggenhed nær Termini
  • Den lækre mad
  • Den dejlige tagterrasse med bar
  • Mulighed for SPA og total afslapning
  • Det personlige og venlige personale

Godt at vide om Artemide

Lokal turistskat betales på stedet. Adgang til SPA betales der for på stedet, og du skal være 16 år gammel. Hotellet tilbyder vaskeservice mod betaling og der tilbydes bagageopbevaring. Mulighed for parkering er ca. 30 m væk mod betaling. Husk at forudregistrere bilens nummerplade, så du er registreret, ellers kan det være dyrt at køre ind i centrum. Restauranten er åben kl.19.00-22.30 og de anbefaler at man reserverer bord. Du har flere busstoppesteder i nærheden. Placeringen nær Termini giver dig mulighed for nemt at besøge seværdigheder uden for byen. Roof Top Bar er åben i sommermånederne, og vi tager forbehold for eventuelle ændringer. Via Nazionale er en travl gade, og selv om vinduerne er dobbeltglas, kan lydene uden for opfattes som forstyrrende, alt efter hvor lysfølsom du er.

Læs mere om Hotel Artemide

Officiel kategori

Hideaways' kategori

Nyhed
8094 anmeldelser

Faciliteter

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
se alle

Kort og afstande

  • Hårrejsende Ossariet i St Maria della Concezione dei Cappuccini, - ca. 750 m
  • Piazza Venezia, hvor Mussolini holdt tale - 1,2 km
  • Den vidunderlige Spanske Trappe - omkring 1,2 km
  • Eksklusiv shopping, Via dei Condotti - omkring 1,4 km
  • Roms gamle markedsplads, Campo dei Fiori - omkring 2,2 km
  • Kast en mønt i Trevifontænen - omkring 1000 m
  • Vatikanstaten, Peterskirken og det sixtinske kapel - omkring 3,4 km
  • Vidunderlige Pantheon med sit gamle tempel - omkring 1,6 km
  • Piazza Navona og Berninis "De fire floders fontæne" - ca. 2 km
  • Porta Portese, markedet med alt mellem himlen og jorden - ca. 3,1 km
  • Roman Forum, hvor politiske møder blev afholdt - omkring 2,1 km
  • Colosseum, med sin blodige historie - omkring 1,4 km
  • Taler du sandt? Stik hånden i Bocca della verità - ca. 2 km
  • En af byens oaser, Villa Borghese med galleri - omkring 1,7 km
  • Tag trappen op til Kapitoleum, den mindste af de syv bakker - ca. 1,5 km
  • Rom Lufthavn, Fiumicino - omkring 32 km

Værelser

De 90 værelser er elegante og komfortable og passer godt til en Liberty-bygning. Værelserne er ikke identiske, men har samme kvalitet og faciliteter. Det der adskiller de forskellige værelsestyper er størrelsen af rummet. Juniorsuiten har et opholdsområde med sofa, lænestol og bord. Gulvene i værelserne er enten parket eller tæppebelagt, og alle værelser har et skrivebord. Sengene kan være to enkeltsenge. Der er mulighed for at få forbundne værelser. 

Faciliteter:

  • Klimaanlæg
  • Værdiboks
  • Satellit-tv
  • Gratis Wi-Fi
  • Kaffe / te faciliteter
  • Minibar
  • Badeværelse med bad / badekar, toiletartikler og hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Artemide:

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Elevator
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Nazionale, 22 - Bahnhof Termini
00184 Roma

Koordinater

Latitude: 41.9008
Longitude: 12.4935

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Italien, Lazio, Rom
  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Elevator
Italien, Lazio, Rom
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Lazio, Rom
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Elevator