Dette yderst centralt beliggende boutique-hotel er indrettet i et smukt 1800-tals palæ, hvor stil, atmosfære og tidløs elegance afspejler de historiske rammer. Du mødes i lobbyen af frodig beplantning, palmer og skulpturer, så du næsten (men også kun næsten)... ...kan føle dig hensat Glyptotekets vinterhave. Den fantastiske beliggenhed betyder at du har alle Roms vigtigste seværdigheder, shopping muligheder samt hyggelige caféer og restauranter 'lige uden for døren'.  

Mikkel Krohne-Sørensen
Besøgt af
Mikkel Krohne-Sørensen

I Dei Borgognoni’s Coffee House anrettes morgenmaden, og her kan du også i løbet af dagen nyde et Middelhavsinspireret måltid. Den hyggelige bar er stedet til en drink og en snack, som du i sommertiden også kan få serveret i den hyggelige gårdhave. Her er en skøn og afslappet stemning, som også kan være tiltrængte ingredienser på en storbyferie!

Derfor skal du vælge Hotel dei Borgognoni

For de fleste er beliggenhed essentielt når det gælder storbyferie, og det kan vi godt forstå. Specielt i en by som Rom hvor du får kilometer efter kilometer i benene, blot ved at gå på eventyr blandt ruiner og andre seværdigheder. Forestil dig hvor skønt det er at komme hjem på dit hotel efter en lang og oplevelsesrig dag, smide indkøbsposerne på værelset, lige slappe af et øjeblik på sengen eller i baren og lade batterierne op, for derefter at opleve 'Rome by night' . Og efter middagen, og den ekstra gode drink på f.eks Pantheon, har du kun et stenkast hjem. Det er hvad jeg kalder en storbyferie med 'det lille ekstra'.

For at du bedre kan forestille dig hvor god beliggenheden faktisk er, kan vi fortælle at du til fods (afhængigt af tempoet naturligvis) kan slentre til den ene af byens mest elskede torvepladser Pantheon på ca. 10 minutter, til Piazza Navona og det skønne område bagved tager det ca. 15 minutter, og på blot 5 min står du ved den spanske trappe. 

Til Colosseum, Forum Romanum og Capitolium, tager det lidt længere tid, men du når dem inden for en halv times gåtur, og i en by som Rom må det anses for at være ganske godt.

Summa Summarum er dette hotellet for dig der ikke kun ønsker at bo godt, men også bo 'lige midt i det hele' : ) 

Læs mere om Hotel Dei Borgognoni

Officiel kategori

Hideaways' kategori

9,4 Vores gæsters
bedømmelse
994 anmeldelser

Hoteltype

Faciliteter

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)
se alle

Kort og afstande

  • Forum Romanum, Romerrigets centrum – ca. 1,3 km
  • Colosseum, med sin blodige historie – ca. 1,8 km
  • Den spanske Trappe – ca. 400 m
  • Roms gamle grønttorv, Campo de' Fiori – ca. 1,6 km
  • Kast en mønt i Trevi-fontænen – ca. 250 m
  • Vatikanstaten, Peterskirken og det sixtinske kapel – ca. 2,5 km
  • Vidunderlige Pantheon, med sit antikke tempel – ca. 800 m
  • Piazza Navona med “De fire floders fontæne” af Bernini – ca. 1,1 km
  • Porta Portese, det største loppemarked i Rom – 2,8 km
  • Taler du sandt? Læg hånden i Bocca della verità og find ud af det – 1,8 km
  • En af byens oaser, Villa Borghese – 1,3 km
  • Knogle-kirken St Maria della Concezione dei Cappuccini – 700 m
  • Bestig Kapitol, den mindste af Roms 7 høje – 1,3 km

Værelser

De 51 værelser på Hotel Dei Borgognoni er indrettet på samme stilfulde måde, som den øvrige del af hotellet, og har udover dobbeltseng eller to adskilte senge også et lille skrivebord med tilhørende stol.

Værelserne er holdt i kontrasternes farver med bløde røde puder og andre "varme" tekstiler, og de har udsigt til Via del Bufalo eller den indre gårdhave (som også kaldes haven).

Her er enkeltværelser på ca. 15 m², Classic-dobbeltværelser på ca. 17 m², og Superior-værelser på ca. 20 m2. Både Classic og Superior har plads til enten et barn eller en voksen i en ekstraseng. Enkeltsenge er på forespørgsel.

Værelsesfaciliteter:

  • Aircondition
  • Fladskærms-TV
  • Minibar
  • Safetybox
  • WiFi (evt. mod gebyr)
  • Badeværelse med diverse toiletartikler
  • Hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Dei Borgognoni:

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via del Bufalo, 126
00198 Rome

Koordinater

Latitude: 41.9027
Longitude: 12.4833

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Italien, Lazio, Rom
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Elevator
Italien, Lazio, Rom
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Elevator
Italien, Lazio, Rom
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering