Luksusferie i Rom

Rom er en by i en klasse for sig. Intet andet sted i verden finder du så mange topklasse seværdigheder indenfor gåafstand af hinanden, og så er det oven i købet i en charmerende storby med høj puls og liv i gaderne hele døgnet. Med Escapeaway kan du tage på luksusferie i Rom og bo på en række håndplukkede luksushoteller, hvor kvaliteten og servicen måske kun overgås af de centrale placeringer, som giver dig nem adgang til attraktioner som Vatikanet, Peterskirken, Pantheon, Castel Sant'Angelo og naturligvis Colosseum.

Rom er bygget på en række naturlige høje i landskabet, og beliggenheden mellem 13 og 120 meter over havet, giver mulighed for masser af smukke udsigter, og små pladser, hvorfra man kan indtage synet af byens tage. Fra flere af vore luksushoteller er der en forrygende udsigt, fx. fra et hotel med tagterrasse i Rom med direkte kig til den berømte kuppel på Peterskirken, som er Roms helt eget 'money-shot'. Her kan du nyde din luksusferie i ro og mag, hævet over byens travle gader, og med kig til floden Tiberen, Peterspladsen, eller Piazza Venezia med de imposante monumenter til ære for den Italienske stat.

Med Escapeaway finder du luksusrejser til Rom fra lufthavnene i København, Aarhus, Aalborg, Billund og Hamburg, og vi søger blandt alle ruteflyselskaber - også lavprisfly - for at sikre dig den bedste fleksibilitet og en attraktiv pris. Luksusrejser behøver nemlig ikke være forbeholdt de meget velhavende. I Rom kan du få luksus til relativt små penge, og samtidig nyde godt af den italienske gastronomi på lokale restaturanter, med lokale særpræg. Du kan finde flybilletter til lufthavnen Fiumicino (faktisk hedder den Leonardo Da Vinci), som er byens hovedlufthavn, men også til den mindre militærlufthavn Ciampino, som primært beflyves af lavprisfly.

Italiens hovedstad er med sine omkring 3 millioner indbyggere også den største by i landet og er desuden regionshovedstad i regionen Lazio. Den "Evige By" blev bygget på syv små bakker, og Tiber-floden snoer sig sydpå gennem centrum af denne evigt pulserende storby. De lokale får år efter år selskab af flere millioner besøgende - og de er nødt til at komme tilbage igen og igen, fordi - som et gammelt italiensk ordsprog siger - "Roma non basta una vita" (Et liv er ikke nok til at opleve Rom). Den bedste måde at opleve denne unikke by er at bo på et boutiquehotel eller i et posh luksushotel i centrum, og så bare vandre ud og opleve.

Fascinationen af "Den evige By"

Tag en tur ad gamle stier og gyder gennem de middelalderlige gader, forbi indbydende pladser og attraktive springvand, drik en espresso eller et glas vin i en af de mange sjove barer. Hvis du kun har en weekend i Rom, så er der selvfølgelig de berømte seværdigheder som Colosseum, det største amfiteater i verden, eller det arkitektoniske mesterværk Panteon, det impostante Castel Sant'Angelo og selvfølgelig Vatikanet med det berømte loft, malet af Michelangelo, men det ER altså en sandhed, at det ikke er muligt at indtage Rom på et besøg, så et par dage her, er kun en forsmag på fremtidige rejser. Forkæl dig selv med en luksusrejse til Rom og besøg denne enestående by, som generøst deler ud af både kunst, arkitektur og natur.

Er du fodboldinteresseret er der mulighed for at opleve Serie A-bold på det historiske Stadio Olimpico, som benyttes af både AS Roma og S.S. Lazio og har huset både OL i 1960, EM-finalen i 1980, VM i 1990 og Champions League-finalerne i både 1996 og 2009. I 2020 har AS Roma planer om at åbne et helt nyt stadion med plads til 52.000 tilskuere.

>> Læs også om luksusrejser til Italien
>> Læs om luksushoteller i Venedig

>> Læs mere om luksusrejser

Kort over Rom

Populære hoteller i Rom

Italien, Lazio, Rom
9,9
Fabelagtigt
198 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 31 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Lazio, Rom
9,1
Fabelagtigt
618 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Lazio, Rom
9,4
Fabelagtigt
830 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant