Her er hygge, her er atmosfære, her føler du lidt af historiens vingesus. Den fine indretning bemærker du fra første færd i hotellets reception, i den smukke lobby med de indbydende sofagrupper og ikke mindst i gårdhaven, hvor du kan få dig et måltid mad, en snack eller blot slappe af i bløde havemøbler. Fra Residenza di Ripetta hotel er der 2 minutters gang til Piazza del Popolo, 15 minutter til Trevifontænen og ½ time til Peterskirken - her er beskrivelsen ”centralt beliggende” ikke blot en floskel.  

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Hvor skal jeg mon lige starte og hvor skal jeg slutte, hvis jeg ikke skal røve alt for meget af din tid? En beskrivelse af Hotel Residenza di Ripetta kan nemlig godt blive en længere historie - i bogstaveligste forstand, hvis den skal være i kronologisk rækkefølge.

Mit første møde starter i receptionen. Skal mødes med Maria kl. 10:00 og er der præcist på klokkeslættet. Det ved de i receptionen, for der går ikke et splitsekund før der lyder et: "Velkommen Danmark" bagved skranken - og i øvrigt med et dejlig, bredt smil oven i hatten.

Maria kommer et par minutter efter stormende - det er hendes første dag efter en barselsperiode, så hun starter med at sige: "Velkommen til Ripetta, vi har glædet os til at byde dig velkommen indenfor. Det er min første dag på arbejde, så jeg føler næsten også, at det er mit første besøg efter en periode som hjemmegående" - vi går godt i spænd, og hun giver 'the grand tour' rundt i det smukke hus. 

En hjemlig følelse

Selvom indretningen er boutique med pomp og pragt, så er her alligevel en afslappet atmosfære - alle er velkomne, par som familier, høj som lav. Det holder jeg meget af - at der ikke er en etikette som partout skal følges, det er din ferie og du bestemmer. Det bekræftes jeg i, da jeg ser et ungt par i converse-sko drikke espresso i gårdhaven, mens der i lobbyen sidder et modent, elegant ægtepar, der læser læser dagens avis og tjekker vejret på deres medbragte iPad.

Start dagen godt

Normalt forbindes en storbyferie ikke just med et velassorteret morgenbord, men Ripetta er undtagelsen, der bekræfter reglen. Her gøres der noget ud af dagens første måltid, og der er adskillige ting at vælge imellem, så du ikke behøver at spise den samme type brød hver dag... Vi er i Italien, og her elsker de søde sager - også fra morgenstunden. Så lad dig friste af forskellige kager, croissanter og avec's til morgenkaffen.

I øvrigt kan du afslutte dagen lige så godt som den starter, for i restauranten, der er meget intimt og romantisk indrettet, er køkkenet åbent såvel til frokost som til middag om aftenen. Maria siger, at her også kommer lokale fra nærområdet, for kokken skulle efter sigende servere et godt måltid mad - uanset om man er lokal eller kommer langvejs fra: ) Priserne er rimelige i betragtning af, at vi er på et 4-stjernet storbyhotel, for en hovedret koster fra omkring 100 kr. og du kan i øvrigt vælge imellem to restauranter, hvor menukortene afviger fra et internationalt til et mere italiensk inspireret af slagsen.

Hvorfor skal du vælge Residenza di Ripetta?

Hvis ikke du er overbevist om, at her er godt at være i teksten ovenfor, så tag lige et kig nedenfor under afsnittet med "afstande og attraktioner". At kunne gå rundt til langt de fleste af Roms seværdigheder er et stort plus - du er aldrig langt hjemmefra, men alligevel er der fred og ro på hotellet, f.eks. i gårdhaven, hvor du ikke bemærker storbyens puls på den anden side af huset.

Godt at vide om Residenza di Ripetta

Hideaways sender hvert år stamgæster til hotellet, for dens beliggenhed er svær at konkurrere med. Det ligger i smørhullet af Roms historiske kvarter. Det er et hotel med patina. For selvom det har fire flotte stjerner ude på hoveddøren, så kan det inden for også virke en smule slidt - særligt på værelserne, men Residenza di Ripetta er så småt i gang med at modernisere, men som så meget andet i Italien, så tager ting tid: ) Du skal derfor vælge at bo netop her, hvis du vil være i hjertet af Rom og have adgang til atriumgården og hygge dig, når du er vel hjemme efter en oplevelsesrig dag til fods i "den evige stad". 

 

Læs mere om Residenza di Ripetta

Officiel kategori

Hideaways' kategori

7,6 Vores gæsters
bedømmelse
785 anmeldelser

Faciliteter

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
se alle

Kort og afstande

  • Forum Romanum, Romerrigets centrum – 2,6 km
  • Colosseum, med sin blodige historie – 2,5 km
  • Den spanske Trappe – 0.9 km
  • Roms gamle grønttorv, Campo de' Fiori – 1,7 km
  • Trevi-fontænen – 1,4 km
  • Vatikanstaten og Peterskirken – 2,1 km
  • Pantheon, det antikke tempel – 1,2 km
  • Piazza Navona med “De fire floders fontæne” af Bernini – 1,2 km
  • Porta Portese, det største loppemarked i Rom – 2,9 km
  • Taler du sandt? Læg hånden i Bocca della verità og find ud af det – 2,5 km
  • En af byens oaser, Villa Borghese – 2 km
  • Knogle-kirken St Maria della Concezione dei Cappuccini – 1,4 km
  • Bestig Kapitol, den mindste af Roms 7 høje – 2 km

Værelser

Hotellets ”classic-værelser” er som forventet klassisk møbleret og ikke to er ens. Det er relativt store værelser på 30 m2, og de har alle en king-size seng, udsigt over haven, aircondition, fladskærms-TV, minibar, safetybox, gratis WiFi og fint marmor-badeværelse (de fleste med badekar).

Superiorværelserne er på 35 m2 og har ud over samme faciliteter som classic-værelserne, udsigt over byen, en lille opholdsafdeling med sovesofa til en ekstra person og et lille tekøkken. 

Uanset om du vælger den 'classiske' løsning eller flotter dig med en opgradering, så kan du forvente en god og jævn standard med value for money på Residenza di Ripetta, der i alt har 67 forskelligt indrettede værelser.  

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Residenza di Ripetta:

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

231. via Ripetta
00186 Rome

Koordinater

Latitude: 41.9085
Longitude: 12.4760

Residenza di Ripetta er ikke tilgængelig i øjeblikket

Residenza di Ripetta er ikke en del af programmet hos Hideaways i øjeblikket.

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Italien, Lazio, Rom
  • Nærmeste lufthavn: 31 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Lazio, Rom
  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Lazio, Rom
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant