Rejser til Alghero

Alghero er den femte-største by på Sardinien og byder på rig historie, smukke sandstrande, et fantastisk køkken og fine vine. Det gastronomiske fokus ligger naturligvis på alt, hvad havet tilbyder, men ikke kun det; Sardinien er også kendt for sine typiske landlige retter, hvor vilde urter, lam og pecorino-ost spiller en vigtig rolle.

Byens hyggelige centrum afspejler den indflydelse, som Catalonien har udøvet på den gennem tiderne; og de historiske bygninger giver en fornemmelse af at befinde sig i en fæstning. Særligt bemærkelsesværdig er kirken San Francesco med klokketårnet, katedralen i Santa Maria i umiddelbar nærhed af gaden Carlo Alberto, og klosteret med den smukke klostergård.

I den charmerende, gamle bydel er der et herligt leben og gademusikere sørger for en sprudlende, munter stemning. De mange butikker er åbne indtil midnat og derefter kan du, hvis du har lyst, gøre natten til dag i én af de mange barer. På den nordlige side af byen er der en bred sandstrand, som egner sig perfekt til familier med børn, men også er en populær dykker-destination.

Velkommen til Sardinien med Hideaways, vi er specialister i rejser til Alghero og andre rejsemål i Italien hvor du bor på nøje udvalgte hoteller i din ferie. På Sardinien tilbyder vi foruden hoteller også et udvalg af håndplukkede villaer og ferieboliger. Bestil dit hotel i Alghero samme med fly og evt. bilelje eller transfer som en pakkerejse, eller kun hotelophold hvis du selv vil arrangere din rejse til Italien. 

 

Læs mere om Alghero

Seværdigheder

Du kan her læse om nogle af de største seværdigheder i Alghero, såsom den berømte Maria Pia-strand, byens katedral og Nuraghe Palmavera.

Maria Pia-stranden

Et par kilometer nord-vest for Algheros centrum finder du en af byens store attraktioner, Maria Pia-stranden (Spiaggia di Maria Pia), som sammen med Le Bombarde er en af de bedste strande nær Alghero og én af årsagerne til, at Alghero undertiden bliver kaldt for Sardiniens Barcelona.

Stranden er hele 1200 meter lang og byder på en fantastisk udsigt over den lille landsby Fertilia, Alghero-bugten og den lille ø Isola della Maddalenetta, der ligger 1,5 kilometer fra kysten. 

Vandet er klart, sandet er rent og hvidt, uden for mange sten, og stranden er flankeret af klitter og en kølig fyrreskov, der kan give dig en smule skygge i de varmeste timer på dagen. Da bunden kun gradvist bliver dybere, er det også en god strand for familier med børn.

Alghero katedral

Duomo di Alghero er byens romersk-katolske katedral beliggende i det historiske centrum. Det var sæden for Algheros biskop fra 1503 til 1986, og har siden 1986 været sæde for biskoppen af Alghero-Bosa.

Kirken blev oprindeligt bygget i catalansk-gotisk stil, som det blandt andet kan ses i de fem kapeller. Skibet og de sideskibe er imidlertid bygget i sen renæssance-stil.

Nuraghe Palmavera

Nuraghe Palmavera er et arkæologisk område ved Alghero, som oprindeligt var et kompleks af nuragher, der bestod af flere tårne og en omkringliggende landsby. Komplekset menes at være blevet bygget i forskellige faser af bronzealderen og jernalderen.

Landsbyen blev ødelagt af en påsat brand, sandsynligvis i slutningen af det ottende århundrede f.Kr., men blev senere sporadisk brugt i puniske og romerske tider, sådan som nogle af stedets keramiske fund vidner om.

Chiesa di San Francesco

Algheros måske smukkeste kirke blev oprindelig bygget i catalansk-gotisk stil i det 14. århundrede, men blev senere ombygget i renæssance-stil efter at den delvist faldt sammen i 1593. Inden i kirken er den største attraktion et marmoralter fra det 18. århundrede og en skulptur fra 1700-tallet, der viser Kristus bundet til en kolonne. 

 

Læs mere

Rejsemål i Sardinien

Find rejsen til Sardinien her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér