Cala di Lepre, bare navnet gør mig varm om hjertet, da det er et af mine foretrukne hoteller på Sardinien. Måske til dels fordi det var det første sted, jeg havde fornøjelsen af at holde ferie på min allerførste tur til Sardinien, en ø, der tog både mig og min familie med storm. En anden årsag er hotellets dejlige beliggenhed ved den smukke bugt, Golfo delle Saline. Her bor du nemlig lige ned til det krystalklare vand og har desuden en dejlig sandstrand kun få skridt væk. Og så måske det vigtigste af alt, her spiser du fantastisk, og jeg mener virkelig fantastisk. 

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Her på Cala di Lepre holder maden høj standard, og jeg kan stadig huske de lækkerier, der blev serveret, det store udvalg af grillet fisk og skaldyr, de fyldte fade med tomat og mozzarella og det gigantiske dessertbord med alle dets spændende kreationer. Hvad kan jeg sige mere, kokkene her på Cala di Lepre ved, hvad de gør, og de er, ifølge mig, helt enestående!

En ferie hvor alle trives

På Sardinien er der mange gode hoteller og resorts, og det kan til tider være svært at vælge et af dem. I den forbindelse vil jeg blot sige, at Cala di Lepre er et valg , der passer til alle, unge og gamle. Her hersker en afslappet og rolig atmosfære, og du kommer hurtigt ind i en behagelig feriestemning, hvor alle sanser bliver tilfredsstillet. Og selvom resortet er ganske stort passer de lave bygninger vældig godt ind i landskabet – det var en af de ting, jeg først bemærkede, da jeg svingede ned til receptionen. Stille, velholdt og pænt beliggende var mit første indtryk, som viste sig at holde stik, og jeg vidste med det samme, at det var et godt valg for alle mine familiemedlemmer, der var med på rejsen.

Ren balsam for sjælen

Vi havde knap nok fået kufferterne in på værelset før børnene med funklende og bedende øjne bad om at få lov til at dyppe tæerne i det azurblå hav. Vi voksne var ikke sene til at opfylde deres ønske, det var jo til dels derfor vi var her, for at komme til at solbade og svømme fra nogle af Europas smukkeste strande. Så det blev et hurtigt skift til badetøj og med håndklæder hængende over skuldrene, gik vi hurtigt ned til havet.

På vejen passerede vi det store, dejlige poolområde, hvorfra der er en smuk panoramaudsigt over vandet. Solsenge var pænt placeret omkring poolen og lokkede til et hvil under solens stråler, men de måtte vente til i morgen. Lige her og nu på feriens første dag, var det havet, der skulle indvies. Den søde, lille strand ved siden af Cala di Lepre ligger i læ i bugten, hvilket er betryggende, især for dem, der har børn med sig. Her kan du leje liggestole og parasoller eller bare sidde ned med dit håndklæde eller tæppe i det dejlige, varme sand. Foretrækker du at solbade uden at få sand alle vegne, så er det også en mulighed, da hotellet har en træterrasse, hvor du kan slikke sol. Uanset hvad du vælger, vil du hurtigt opdage, at dette sted er en fryd for øjet og den rene balsam for sjælen.

Levende lys og panoramaudsigt

Udover mit ønske om at opdage flere af Sardiniens mange fantastiske strande, så jeg frem til maden, fordi jeg vidste fra et tidligere besøg, at sarderne (befolkningen på Sardinien hedder IKKE sardiner: ) er meget dygtige kokke. Og det er netop maden, der er et stærkt argument for, hvorfor du bør vælge Cala di Lepre, hvor der er to restauranter at vælge imellem. Den ene kaldes L 'Arcipelago og serverer en overdådig buffet fyldt med alle mulige lækkerier fra Middelhavet - der er noget for enhver smag!

Den anden er en à la carte restaurant kaldet Le Terazze, og som navnet antyder, finder du den på tagterrassen. Udover god og veltilberedt mad kan du her nyde panoramaudsigten ledsaget af en romantisk candle-light atmosfære. Uanset hvilken af de to du vælger, kan jeg næsten garantere dig, at du vil være mere end tilfreds, når du forlader bordet. Hvis du sætter lige så meget pris på mad, som jeg gør, vil du efter al sandsynlighed allerede før du forlader bordet, længes efter næste dag for at se, hvilke spændende retter, der vil blive sat foran dig.

Et paradis for ”badedyr”

Sardinien er en fantastisk ø og et paradis for dem, der elsker at svømme og solbade. Der er i virkeligheden så mange smukke strande at vælge imellem, at det er umuligt at besøge dem alle i løbet af en uge, og jeg vil anbefale dig altid at have badetøj med på tur, for jeg lover dig, at mange gange vil dit hjerte banke højt i forventning om en tur i bølgen blå.

Når og hvis du har lyst til at udvide din horisont, kan du tage en tur til den nærmeste by, Palau, der kun er omkring 10 minutter væk med bil. Udbuddet er ikke så stort, men her er nogle butikker, isbarer og udendørs caféer at vælge imellem. Og hvis du er dykkerinteresseret eller ønsker at tage på tur i den smukke skærgård med båd, er der forskellige selskaber nede ved havnen, som arrangerer det. Et andet populært udflugtsmål er Porto Cervo, hvor du kan slentre ned til havnen og beundre de store yachter, der ligger fortøjet ved kajen. Santa Teresa Gallura ligger nord for Cala di Lepre, og det er her, bådene til Korsika lægger til, og du kan faktisk besøge den franske ø på en dagsudflugt. Eller tag på tur til Alghero som ligger omkring 15 mil væk.

Foretrækker du at blive på resortet, men samtidig føler, at du trænger til at røre dig lidt, hvilket måske er nødvendigt med al den gode mad du får her, kan du blandt andet spille tennis, beachvolley eller give dig i kast med bueskydning. Og for dig, der foretrækker at tage det endnu mere afslappet, kan du besøge d'Ea Marina SPA wellness-center, hvor du kan forkæle dig selv med forskellige behandlinger.

Godt at vide:

  • Der er havvand i alle swimming-pools – også i børnebassinet
  • Ved siden af poolen er en snackbar med grill,
  • - her serveres fremragende salater med videre ved frokosttid
  • L'Arcipelago – også her kan du nyde en god frokost (brunch Mediterraneo)
  • Underholdning for de yngste:
  • - der er mini og junior klub med underholdning seks dage om ugen
  • Nyd udsigten – for at få et godt bord på Le Terrazze, skal du forudbestille,
  • - og der er et lille supplement, selvom du har bestilt halv- eller helpension
  • Specielle ønsker: Det er muligt at få glutenfri måltider – bare spørg efter det i god tid.
  • Nå omverdenen: Du har gratis WiFi i receptionen, på Le Terrazze, og i pool-området
  • Ønsker du at lade bilen stå, er der gratis shuttlebus til Palau (på faste tidspunkter)
  • Udvid din horisont og få nye oplevelser:
  • - reception kan hjælpe med reservation af bådture, ridning og diverse udflugter
  • Især for børn:
  • - for dem mellem 8-15 år er der gratis rideundervisning i rideskolen (15/5-9/9)

Læs mere om Cala di Lepre Hotel & SPA

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,4 Vores gæsters
bedømmelse
1091 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Det vidunderlige øhav, La Maddalena Archipelago - ca. 10 km
  • Den nærmeste by, Palau, med flere restauranter - ca. 5 km
  • Hyggelig by! Tag båden til Korsika Santa Teresa i Gallura - ca. 28 km
  • Fashionabel marina med alle luksusyachterne, Porto Cervo - ca. 28 km
  • Den velbevarede bastion i Alghero (her er også markedet) - ca. 154 km
  • En af Sardiniens mest maleriske strande, La Pelosa i Stintino - ca. 166 km
  • Den lille middelalderby med kringlede gader, Bosa - ca. 169 km
  • Grotte med stalaktitter og stalagmitter, Grotta di Ispinigoli - ca. 143 km
  • Med båd kan du gøre denne fantastiske tur, Grotte del Bue Marino - ca. 151 km
  • Grave fra broncealderen, Tomba dei Giganti - ca. 29 km
  • Oplev det "rigtige" og tag til de bjergrige områder, Barbagia - ca. 41.9 km
  • Costa Smerlda med stranden Poltu di Li Cogghji - ca. 14 km
  • ... Og Spiaggia del Principe betragtes som nogle af Europas fineste strande
  • Mærkelige runde stenhuse, Nuraghehusen, Su Nuraxi (Barumini) - ca. 302 km
  • Det historiske Goceano og Castle Il Castello del Goceano - ca. 130 km
  • Alghero lufthavn - ca. 154 km
  • Olbia lufthavn - ca. 43,5 km

Værelser

Cala di Lepre Hotel & SPA er opdelt i to forskellige områder Il Parco og Il Golfo. Et "mini-tog" af golfvogne bringer dig rundt, så selv om der er lidt kuperet, kan du roligt vælge det område, der passer dig bedst. Her er 120 værelser, og vi kan tilbyde dig fem forskellige typer, hvor alle værelser har terrasse eller veranda. Vil du have havudsigt, så se under hver værelsesbeskrivelse.

  • Il Parco er roligt og omgivet af frodig Middelhavsvegetation. Ligger omkring 400-600 m fra havet
  • Il Golfo ligger tættere på hovedbygningen med omkring 200-400 m til havet

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Satellit-TV
  • Telefon
  • Safetybox
  • Minibar
  • Badeværelse med bruser
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Cala di Lepre Hotel & SPA:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Localitá Cala di Lepre
07020 Palau

Koordinater

Latitude: 41.1655
Longitude: 9.4077

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Italien, Sardinien, Palau
  • Nærmeste lufthavn: 61 km
  • Afstand til havet: ca. 100 m
  • Pool
Italien, Sardinien
  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Sardinien
  • Nærmeste lufthavn: 88 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi