Costa Smeralda på Sardinien er kendt for sine fantastiske strande, jet-set byen Porto Cervo, store lystyachter og boligpriser skyhøje boligpriser. Heldigvis er priserne på Hotel Pulicinu, som ligger netop hér på Costa Smeralda i den absolut rimelige ende. Når du så hertil får autentisk, sardisk charme og havudsigt fra fællesarealerne med i prisen, så er det lige før du glemmer, at du er på en af Sardiniens mest eftertragtede feriemål.

Man skal passe på, når man kører langs den 20 km lange kyststrækning ved Costa Smeralda, for øjnene har det med at flytte fokus fra alt andet end vejen. Vejene er meget kystnære, så på den ene side har du det krystalklare vand og de smukke strande, og til den anden side har du klippeskråningerne, som på trods af, at de er bebygget med både villaer og hoteller, ikke gør meget væsen af sig, for alting falder bemærkelsesværdigt godt ind med naturen.
Med udsigt over havet
Det gør Hotel Pulicinu også. Hotellet ligger lidt tilbagetrukket fra havet, men en rask gåtur eller en kort køretur er, hvad der skal til, for at du står på stranden. Der går også en privat shuttlebus mellem hotellet og en privat strand flere gange om dagen.
Hotellets kystnære beliggenhed giver dig også nogle skønne udsigter, blandt andet hvis du spiser din morgenmad på hotellets terrasse eller vælger at spise aftensmad i hotellets restaurant ”Antonella”. Her serveres der traditionelle, sardinske retter akkompagneret af sardinsk vin.
Søger du en afslappende ferie og et hotel tæt på stranden, så har du fundet det her. Jeg råder aldrig vores gæster til kun at opholde sig på hotellet under ferien, men det her er ét af de hoteller, hvor jeg (måske) selv kunne gøre en undtagelse og lægge bilnøglen i receptionen ved ankomsten og først hente den igen ved afrejse.
Godt at vide om Hotel Pulicinu
Costa Smeralda er som bekendt en legeplads for nogle af verdens mest velhavende mennesker, og det afspejler sig også i prisniveauet i butikker, caféer, barer og restauranter, især hvis du begiver dig ind til en by som Porto Cervo. Men dette prisniveau står altså ikke skrevet i sten, og du kan sagtens finde noget, der passer til enhver pengepung, hvis du ikke lige besøger caféerne inde i Porto Cervo. Gratis Wi-Fi er til rådighed i fællesområderne.
Da vi af tidligere gæster har modtaget blandede anmeldelser af Hotel Pulicinus restaurant ”Antonella”, vil vi anbefale, at du vælger opholdet med morgenmad, så du har mulighed for at udforske de nærliggende restauranter, hvis du ikke vælger at spise på hotellet.
Derfor rejser jeg gerne tilbage
Sardinien er i sig selv mange besøg værd. Hotel Pulicinu er det, fordi det er en lille oase, hvor du kan nyde en tilbagetrukket ferie tæt på strand og natur. Beliggenheden tæller med blandt én af de mange grunde til, at jeg gerne besøger hotellet igen, men Costa Smeralda har nu engang en særlig aura, som er svær ikke at blive draget af – det skal opleves.
Læs mere om Hotel PulicinuOfficiel kategori




Hideaways' kategori




Rejsetemaer
Hoteltype
Kort og afstande
- Den vidunderlige skærgård, La Maddalena Archipelago – ca. 29 km
- Nærmeste ferieby med flere restauranter - ca. 9 km
- Paradis for vandhunde, Isola Santo Stefano - ca. 23 km
- Hyggelig by! Ta' båden til Korsika, Santa Teresa in Gallura - fra ca. 47 km
- Marina med alle luksusyachterne, Porto Cervo - ca. 9 km
- Den velbevarede bestion i Alghero med markedsbesøg - ca. 159 km
- En af Sardiniens mest billedskønne strande, La Pelosa i Stintino - ca. 157 km
- Den lille Middelalderby med de snoede gader, Bosa - ca. 164 km
- Grotter med stalaktiter og stalagmiter, Grotta di Ispinigoli - ca. 132 km
- Med båd kan du tage denna fantastiske tur, Grotta del Bue Marino – ca. 140 km
- Costa Smeralda med strandene Poltu di Li Cogghji – ca. 14 km
- ...og Spiaggia del Principe der anses for at være Europas fineste
- Smag på pecorino-ost i Gavoi – ca. 159 km
- Kulturrige Sassari med gotisk og maurisk islæt – ca. 111 km
- Alghero lufthavn – ca. 151 km
- Olbia lufthavn – ca. 33 km
Værelser
I alt råder hotellet over 42 værelser i forskellige kategorier, værelser og suiter. Ekstrasenge kan være i sovesofa. Sengene i værelseskategorierne kan være en dobbeltseng, men også en såkaldt fransk seng eller en queensize. Alle værelser har balkon eller terrasse og du kan vælge med eller uden havudsigt. Dobbeltværelse (deluxe) har en lille udeplads og direkte adgang til den centrale pool.
Suiterne er et kapitel for sig og findes i kategorierne stor, større og størst, her har du faciliteter som badekåbe og morgensko. Suite (royal) m. havudsigt er på ca. 90 m² og har et siddehjørne med sofa, to dobbeltsenge og badeværelse samt udeplads med lille privat pool. Suite m. terrasse er på ca. 40 m² og har et siddehjørne med sofa, dobbeltseng og badeværelse. Disse ligger ned til poolen med udsigt over poolen. Suite (senior) m. havudsigt er på ca. 110 m² og har to værelser med to og tre senge og har et privat udeområde. Denne ligger i nærheden af poolen. Dette værelse kan bebos af op til 5 personer. Suite (exclusive) m. havudsigt er på ca. 45 m² og har et siddehjørne med sofa, dobbeltseng samt udeplads. Du kan også bestille en suite (royal) med privat pool og havudsigt.
Faciliteterne er:
- Aircondition
- Satellit-TV
- Minibar
- Safetyboks
- Badeværelse m. enten kar el. bruseniche, toiletartikler og hårtørrer
- Internetadgang findes i suiterne.
Faciliteter
Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Pulicinu:
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for hav-/søudsigt
- Mulighed for balkon/terrasse
- Børnepool el. afsnit
- Parkering (evt. mod gebyr)
- Reception
- Strand under 1½ km væk
- Hotelbar
- Mulighed for privat pool
- Tæt på vandet (under 4 km væk)
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Località Rena
07021 Baia Sardinia
Koordinater
Latitude: 41.1146
Longitude: 9.4733
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 45 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 44 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Andre hoteller Sardinien
- Rundrejse på Sardinien med strandliv og lokal gastronomi - 8 dage
- Relax Thalasso & SPA Torreruja
- Hotel Cala di Falco Resort
- Residence Il Mirto
- The Pelican Beach Resort & SPA - Adults Only
- Paradise Resort
- Parco degli Ulivi
- Hotel Arathena
- Hotel Pulicinu
- Hôtel Aldiola Country Resort
- Abba e' Murta
- Su Lithu Hotel
- Borgo degli Ulivi Residence Sardinia
- Li Troni Residence
- Corte dei Venti
- Su Gologone
- Hotel Marinedda Thalasso & SPA
- Cala di Lepre Hotel & SPA
- Hotel La Rocca Resort & SPA
- Lanthia Hotel Resort
- Villa del Golfo Lifestyle Resort
- Hotel La Bitta
- L'Ea Bianca Luxury Resort
- Petra Segreta Luxury Resort & SPA
- Hotel Petra Bianca
- Hotel Corte Bianca - Adults only
- El Faro Hotel
- Meli Hotel
- Punta Falcone Residence