Li Troni Residence

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Li Troni betyder oversat ”troner”, og selvom der ikke er royale aner over det lille landsted, så kan udsigten over det bakkede, sardinske landskab måske alligevel give dig følelsen af at være en smule kongelig. Li Troni er et 3-stjernet lejlighedshotel med plads til hele familien, og det er da også en af årsagerne til, at så mange vender tilbage år efter år.

Stemningen er yderst uformel og føles lidt som at være en del af et mindre landsbysamfund med hjælpsomme naboer, grillarrangementer og de yngste rejsende leger sammen til trods for, at de ikke taler samme sprog, men heldigvis kræver en god legekammerat ikke andet end den blotte tilstedeværelse.

Derfor vil vi klart anbefale ferielejligheder Li Troni til børnefamilien, der leder efter et klassisk, sardinsk landsted uden et væld af faciliteter, men hvor den lille swimmingpool og lejlighedernes udendørs terrasser er familiens samlingspunkt.

Du kan selv tilberede alle måltider i lejligheden, men ellers kan du i højsæsonen sætte dig godt til rette på Li Troni’s pizzeria, hvor baren med søde drikke (til børnene) og måske en iskoldt og velserveret grappa kan friste forældrene som aperitif til middagen.

Hvis du vil afprøve nogle af øens uimodståelige sandstrande, så skal du ikke køre langt! For blot ca. 6 km fra Ferielejligheder Li Troni ligger nogle af de populære og børnevenlige sandstrande i retning mod Budoni.
Og appropos Budoni, så er det en mindre by med ca. 5000 indbyggere, så har finder du et større udbud med restauranter og mindre butikker – og indkøbene til køleskabet i lejligheden kan du med fordel handle her.

Ønsker du at bestille slutrengøring, kan det bestilles under opholdet fra ca. EUR 40,- Få mere information ved ankomsten til Li Troni.

Derfor skal du vælge Li Troni Residence

  • Nærmeste lufthavn: 36 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Li Troni Residence er ikke tilgængelig i øjeblikket

Li Troni Residence er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Den vidunderlige skærgård, La Maddalena Archipelago – ca. 81 km
  • Nærmeste ferieby med flere restauranter - ca. 6 km
  • Paradis for vandhunde, Isola Santo Stefano - ca. 75 km
  • Hyggelig by! Ta' båden til Korsika, Santa Teresa in Gallura - fra ca. 96 km
  • Marina med alle luksusyachterne, Porto Cervo - ca. 64 km
  • Den velbevarede bestion i Alghero med markedsbesøg - ca. 161 km
  • En af Sardiniens mest billedskønne strande, La Pelosa i Stintino - ca. 172 km
  • Den lille Middelalderby med de snoede gader, Bosa - ca. 150 km
  • Grotter med stalaktiter og stalagmiter, Grotta di Ispinigoli - ca. 72 km
  • Med båd kan du tage denna fantastiske tur, Grotta del Bue Marino – ca. 80 km
  • Costa Smeralda med strandene Poltu di Li Cogghji – ca. 59 km
  • ...og Spiaggia del Principe der anses for at være Europas fineste
  • Smag på pecorino-ost i Gavoi – ca. 105
  • Kulturrige Sassari med gotisk og maurisk islæt – ca. 129 km
  • Alghero lufthavn – ca. 154 km
  • Olbia lufthavn – ca. 33 km

Lejlighederne er ganske godt udstyret i lyse farver – præcis som vi kender det fra Sydeuropa. Li Troni har 3 velfortjente stjerner, og selvom lejlighederne ikke tilbyder nogen former af overflødighedshorn af luksus, så er her meget hjemligt, og de mange stamgæster hæfter sig især ved den omhyggelige rengøring, der er upåklagelig.

Her findes i alt 35 små ”hjem”, der er opdelt i 1- eller 2-værelses lejligheder. Førstnævnte kan have op til 4 personer (et soveværelse til 2 personer og en sovesofa til 2 personer), mens de store 2-værelses lejligheder kan have helt op til 6 personer (to soveværelser til 2 personer og en sovesofa til 2 personer). For samtlige af lejlighederne gælder det, at her er badeværelse med bruseniche, opholdsstue med satellit-TV, A/C og kitchenette med de gænge ”hjælpemidler” til kokken så som postelin, service, viskestykke, køleskab m.m.

Desuden har alle lejligheder enten veranda eller åben terrasse, hvor det især er populært at nyde morgenmaden…

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Li Troni Residence. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

via Nazionale Budoni - Sardinia
08020 Olbia

Koordinater

Latitude: 40.7121
Longitude: 9.6673

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Syditalien, Sardinien, Arzachena
9,5
Fabelagtigt
313 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Nærmeste strand: ca. 6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Sardinien, Ciaccia
8,6
Meget godt
101 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 71 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Syditalien, Sardinien, Arbatax
9,2
Fabelagtigt
298 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 144 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi