Rejser til Nouro

Nouro, smukt beliggende på skråningerne af bjerget Monte Ortobene, er hovedstaden i provinsen Nuoro på den centrale-østlige del af Sardinien. Med en befolkning på omkring 37.000 indbyggere er det den den sjette-største by på Sardinien.

Sardiniens kulturelle hovedstad

Byen, der engang blev anset for at være et afsondret og isoleret sted, hjemsøgt af banditter, er i dag Sardiniens mest kendte kunstnerby og regnes af mange - på trods af dens beskedne størrelse - for øens kulturelle hovedstad. Flere af øens berømte kunstnere er født her, såsom digteren Sebastiano Satta, romanforfatteren Salvatore Satta, billedhuggeren Francesco Ciusa og frem for alt forfatteren Grazia Deledda, der var den eneste italienske kvinde til at vinde Nobelprisen i litteratur (i 1926).

Nogle af Sardiniens bedste museer

Byen er også kendt for sine fine museer, der er blandt øens bedste, herunder byens nyrenoverede etnografiske museum (Museo Etnografico Sardo), Grazia Deleddas Museum (Museo Deleddiano), Det moderne Kunstmuseum (Museo d’Arte Provincia di Nuoro), Det arkæologiske museum (Museo Archeologico Nazionale di Nuoro) og Museo Ciusa, der er dedikeret til billedhuggeren Ciusa og andre af byens kunstnere.

Hvert andet år afholdes der desuden en stor filmfestival i september måned i byen, Sardiniens internationale etnografiske filmfestival, der huses af Museo della vita e delle tradizioni popolari sarde og arrangeres af Istituto superiore regionale etnografico med deltagere fra hele verden. 

Sjælden pasta

Nuoro er også hjemsted for en af verdens mest sjældne slags pasta, kaldet "su filindeu". Pastaens navn betyder på sardisk "Guds tråd (eller uld)" og er udelukkende lavet af kvinder i én bestemt familie i byen, hvor opskriften overføres fra generation til generation.

Rig og spændende historie

Området omkring Nuoro gemmer på en rig historie. Arkæologiske undersøgelser har vist, at området var beboet så tidligt som 3500 år f. Kr. af jæger- og samlerkulturen Ozieri, der eksisterede på Sardinien før den berømte nuragiske civilisation.

Senere blev området omkring Nouro et centrum for netop den nuragiske civilisation (som udviklede sig på Sardinien fra ca. 1500 f.Kr. til ca. 250 f.Kr.), hvilket de mere end 30 nuragiske steder omkring landsbyen Tanca Manna lige udenfor Nuoro bærer vidnesbyrd om.

Nuoro bærer også på en betydningsfuld arv fra den romerske periode i Sardiniens historie. Byen blev således krydset af en romersk vej, der forbandt det antikke Karalis (nutidens Cagliari) med det antikke Ulbia (nutidens Olbia). Arven fra den romerske koloniseringsperiode kan især ses i den udgave af det sardiske sprog, som stadig tales i dag i Nuoro: nemlig sprogvarianten Sardu nugoresu, som betragtes som den mest konservative forgrening af alle nutidige sprogvariatoner inden for den romanske sprogfamilie.

Transport

Med bil

Nuoro er tilgængelig i bil via landevejene SS 131 DCN (Olbia-Abbasanta), SS 129 (Orosei-Macomer) og SS 389 (Monti-Lanusei).

Med bus

Busselskabet ARST, der står for Azienda Regionale Sarda Trasporti, har regelmæssige forbindelser til flere af øens vigtige byer, såsom Cagliari, Sassari, Olbia og til flere mindre byer i provinsen og regionen.

Andre private bus-operatører (herunder Deplano Autoline, Turmotravel, Redentours) forbinder Nuoro med forskellige byer og lufthavne på øen.

Med tog

Togselskabet Ferrovie della Sardegna forbinder Nuoro med byen Macomer i vestlig retning .

Bestil din rejse til Nuoro

Velkommen til Italien med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Nuoro og andre rejsemål på Sardinien hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse. Du kan vælge at booke en samlet rejse som en pakkerejse inkl. fly, hotelophold og billeje eller transfer, eller du kan nøjes med at bestilel dit hotel hvis du selv vil arrangere rejsen til Sardinien.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Nuoro