Resort Valle Dell'Erica Thalasso & Spa er et af vore større hideaways, men det er alligevel let at slappe af og nyde livet. Hotellet har en skøn beliggenhed lige ud til vandet og flere, gode faciliteter, som bidrager til, at du og dine kan få en dejlig oplevelse. Så når du har pakket ud og smurt dig ind i solcreme, kan du bare læne dig tilbage i en af liggestolene på stranden eller ved poolkanten og nyde livet.

På Sardiniens nordlige del finder du den kendte skærgård, La Maddalena - og Resort Valle Dell'Erica Thalasso & Spa, et meget populært, femstjernet hotel. Dejlig beliggenhed, gode faciliteter, fin service, udsøgt mad, tæt på havet og mulighed for Spa er bare noget af det, du har i vente. Trods hotellets størrelse er her både roligt og behageligt at være. Herudover står den moderne komfort i fin kontrast til den sardiske stil.
Nyd den skønne beliggenhed
Du befinder dig som sagt på øens nordlige del, hvor du er omgivet af fantastisk natur og hav i skiftende farver. Det er det perfekte sted for dig, der længes efter sol og badning. Som så mange andre af øens resorter smelter Resort Valle Dell'Erica Thalasso & Spa fint ind i miljøet på trods af dets størrelse. Når lysten melder sig, kan du nemt komme til Santa Teresa Gallura, hvor færgen til Korsika sejler. Du kan også køre sydpå til Porto Cervo, hvor kendisserne fortøjrer deres "både", og kører du vestpå, kan du besøge steder som Isola Rossa og Alghero. Har du lyst til strandliv, er der flere små strande og bugte at vælge mellem tæt på hotellet.
Et feriested, som har meget at byde på
Resort Valle Dell'Erica Thalasso & Spa ligger på et større område, og her er flere bygninger, hvoraf to er hoteller. Stilen er klassisk med materialer som granit, træ og kork, som smelter sammen med omgivelserne. Du har desuden flere faciliteter som apotek, fotoforretning, en butik, som sælger billetter til udflugter og bådture, barer og restauranter.
Herudover er her fire pools, inklusive en med en såkaldt swim-up bar, og som prikken over i'et er her en skøn Spa med hammam, sauna, saltvandspools, relax-område og behandlingsrum. Motionsrummet er moderne udstyret og er et "open-air" rum. Du kan også gå en runde på den lille golfbane, hvor nybegyndere op til 13 år kan få undervisning. Desuden er her to trekkingbaner og mulighed for kanosejlads eller en udflugt på mountainbike. Også børnene har flere, sjove aktiviteter at vælge mellem.
Nyd havudsigten, mens du spiser
Når det er spisetid, er der flere valgmuligheder på Resort Valle Dell'Erica Thalasso & Spa, og vi er sikre på, at du nok skal finde dit "favoritsted".
Hovedrestauranten hedder Nautilus, som har en 180 graders udsigt over infinitypoolen, havet og skærgården. Her serveres en varieret morgenmadsbuffet samt aftensmad. Restauranten Les Bouches har en stor terrasse, og også her bliver der dækket op til morgenmad samt aftensmad. Her tilbereder kokken de udsøgte retter for åbent tæppe. Li Zini hedder restauranten, som ligger lige ud til havet/stranden. Her starter du med en aperitif, efterfulgt af en eksklusiv middag. Og måske kan du mærke sandet under tæerne samtidig. Bliver det mon mere romantisk end det?
Du kan også spise på Grecale's terrasse med udsigt over bugten. Her står der internationale retter på menuen i kombination med lokale specialiteter, som nydes til levende lys. Og hvis disse tre restauranter ikke er nok, så har du endnu tre at vælge mellem. Li Ciusoni er en elegant restaurant, som har specialiseret sig i det lokale køkken, La Prua har en mere romantisk indretning og tilbyder et klassisk middelhavskøkken. Sidst, men ikke mindst, er der børnenes favorit, pizzeriaet. Der er to snackbarer at vælge mellem, når du har brug for en kølig drink i løbet af dagen og aftenen, og her er endda også en swim-up bar.
Derfor skal du vælge Resort Valle Dell'Erica Thalasso & Spa
- Du vil have adgang til mange faciliteter
- ... hvor børnene stortrives
- Du vil bo tæt på havet
- Du sætter pris på god service og udsøgt mad
- ... og vil have meget at vælge mellem
- Du vil have en udeplads og kunne vælge havudsigt
Godt at vide om Resort Valle Dell'Erica Thalasso & Spa
Lokal turistskat betales på hotellet. Her er fri parkering. En del aktiviteter er mod ekstra gebyr. Parasol og liggestole er tilgængelige på stranden Licciola. Begge hoteller har deres egen reception. Der er gratis miniklub for børn mellem 4-9 år. Babyklub for børn mellem 2-3 år med uddannet personale er mod betaling. Der spilles levende musik på hovedtorvet om aftenen og ved baren "Va Pensiero". Du kan mod betaling tage shuttlebussen til Santa Teresa Gallura, og tider og priser finder du i receptionen, hvor de også kan fortælle om de forskellige aktiviteter og priser. Ønsker du speciallavet mad, fx glutenfrit, kan det arrangeres, men du skal kontakte Resort Valle Dell'Erica Thalasso & Spa i god tid inden ankomst. Morgenmaden serveres mellem kl. 07.30-10.30, brunch mellem kl. 12.30-14.30 og aftensmaden mellem kl. 19.30-21.30 (nogle gange mellem kl. 20.00-22.00). Vi tager forbehold for de nævnte spisetider.
Læs mere om Resort Valle Dell'Erica Thalasso & SpaOfficiel kategori





Hideaways' kategori





Rejsetemaer
Kort og afstande
- Afstand til havet: ca. 100 m
- Nærmeste golfklub (Golf Club Pevero): ca. 45 km
- Afstand til indkøbsmulighed (Santa Teresa di Gallura): ca. 12 km
- Nærmeste større by: ca. 0 m
- Santa Teresa di Gallura: ca. 11 km
- Palau: ca. 19 km
- Udgravningerne ved Arzachene: ca. 29 km
- Her trives jetsettet, Porto Cervo: ca. 47 km
- Olbia Lufthavn: ca. 61 km (1h 20m)
- Alghero Lufthavn: ca. 139 km (2h 20m)
- Cagliari Lufthavn: ca. 291 km (3h 50m)
Værelser
Der er 271 værelser i forskellige kategorier. De har alle en veranda, og du kan vælge værelse med udsigt over havet. Der er to bygninger. De hedder Erica og Licciola. Erica ligger ca. 80-200 meter fra havet. Alle værelser er i stueplan med egen indgang og indrettet i typisk, sardisk stil. Licciola tilbyder lidt mere luksuriøse værelser og ligger i stueplan eller en trappe op. Disse værelser har samme faciliteter som Erica. For at bo øverst oppe - det, man kalder det eksklusive område - skal børn være fyldt 6 år.
Faciliteter på værelserne:
- A/C
- Wi-Fi
- TV
- Minibar
- Badeværelse med bruser/badekar og hårtørrer
- Badekåber til de voksne samt strandhåndklæder
Faciliteter
Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Resort Valle Dell'Erica Thalasso & Spa:
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for balkon/terrasse
- Mulighed for hav-/søudsigt
- Børnepool el. afsnit
- Parkering (evt. mod gebyr)
- Reception
- Strand under 1½ km væk
- SPA/wellness (oftest mod gebyr)
- Hotelbar
- Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Loc. Valle dell'Erica
07082 Santa Teresa di Gallura
Koordinater
Latitude: 41.2245
Longitude: 9.2779
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 35 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 88 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 35 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi