Jeg kommer frem til vejkrydset og skal vælge højre eller venstre. Havet og Sardiniens fantastiske skærgård åbenbarer sig foran mig. Hold op, hvor er her smukt! Jeg kan virkelig godt lide Sardiniens helt særlige landskab, der virker som en ekstra kontrast til det intense, blå vand. Med henvisning til venstre står der Palau på skiltet, altså skal jeg svinge til højre og herefter fortsætte køreturen langs kysten til Il Mirto.

Il Mirtos lejligheder ligger spredt ud på en bjergskråning rig på planter, træer og blomster, både smukt og praktisk, da de giver privatliv og virker som skygge på de varme sommerdage. Skråningen når helt ned til den skønne sandstrand, Cala Capra, som ligger beskyttet i den smukke, lille bugt. Det her må være det mest perfekte sted for gæster, der ønsker en rolig og afslappende ferie, tænker jeg.
Høj kvalitet hvad angår mad og vin
Inden jeg påbegynder min rundtur, går jeg ned til restauranten og baren, som tilhører det femstjernede hotel, Hotel Capo D’Orso, hvor jeg bestiller en ’crudino’ med is og en citronskive. Crudino er en alkoholfri aperitif med lidt bitterhed i smagen. Perfekt kølende en varm dag som denne.
Restauranten ligger nede ved vandet og har en fantastisk udsigt over den lille bugt. Her kunne jeg godt tænke mig at sidde en skøn aften og nyde den gode mad, som jeg har hørt, at de serverer her. Men jeg må ”bare” nøjes med en let frokost i baren på stranden efter mit besøg. Stakkels mig: )
Selvom du bor med egen husholdning, er det rart indimellem at slippe for at lave mad, og her findes der muligheder for både frokost og aftensmad. Restaurant Il Paguro på Residence Il Mirto har en á la carte-menu, og specielt om aftenen bliver atmosfæren ekstra romantisk med levende lys på bordene. Føler du mere for en aften i pizzaens tegn, så er der L’Approdo, der frister med frisklavede pizzaer direkte fra stenovnen. De har også take-away, hvilket mange sætter pris på og benytter sig af – for så kan du sidde hjemme på din egen veranda og nyde en ’hjemmelavet’, italiensk pizza.
Et væld af aktiviteter
Il Mirto er for dig, som ønsker en rolig, afslappende ferie, men også for dig, der gerne vil være aktiv. Her findes nemlig et væld af aktiviteter (flere mod betaling), som personalet er behjælpelig med at planlægge og bestille. Hvad med et spil tennis eller en bådtur i skærgården? Dybhavsfiskeri, kajak eller trekking? Eller hvad med et minicruise til Korsika? Du finder desuden en hestestald ca. 1,5 km fra Il Mirto, hvor de arrangerer rideture i det fri med pauser til svømmeture i havet. Det lyder fantastisk i mine ører: )
For total afkobling kan du slappe af ved den dejlige swimmingpool eller dase i solen lige ned til vandkanten. Som gæst på Il Mirto kan du også, mod betaling, besøge det nærliggende hotels SPA-center.
Godt at vide om Il Mirto
Lejlighederne er indrettet i forskellige huse på en skråning. På grund af beliggenheden anbefaler vi, at du har en lejebil til rådighed under dit ophold. Det betyder også, at du nemt og hurtigt kan besøge nogle af kystens øvrige strande og den lille by, Palau, som ligger blot 4 km væk. I Palau er der en marina, isbarer, caféer, butikker m.m. Obligatoriske udgifter, som skal betales direkte til feriestedet: Slutrengøring, el, gas, vand, sengelinned og håndklæder (også strandhåndklæder) betales hjemmefra. Køkkenet skal efterlades rengjort og tømt, ellers opkræves der en ekstra afgift på €30. Der betales et depositum på €150 i kontanter ved ankomsten.
Receptionen har åbent mellem kl. 10.00-13.00 og kl. 17.00-20.00. Eventuel senere ankomst skal meddeles hotellet direkte i forvejen, da det er på forespørgsel.
Læs mere om Residence Il MirtoOfficiel kategori




Hideaways' kategori



Rejsetemaer
Hoteltype
Kort og afstande
- Den vidunderlige skærgård, La Maddalena Archipelago - ca. 12 km
- Nærmeste ferieby med flere restauranter - ca. 1 km
- Paradis for vandhunde, Isola Santo Stefano - ca. 6 km til Palau (færge)
- Hyggelig by! Ta' båden til Korsika, Santa Teresa in Gallura - ca. 25 km
- Marina med alle luksus-yachterne, Porto Cervo - ca. 30 km
- Den velbevarede bestion i Alghero med markedsbesøg - ca. 160 km
- En af Sardiniens mest billedskønne strande, La Pelosa i Stintino - ca. 160 km
- Den lille Middelalderby med de snoede gader, Bosa - ca. 170 km
- Grotter med stalaktiter og stalagmiter, Grotta di Ispinigoli - ca. 140 km
- Med båd kan du tage denne fantastiske tur, Grotte del Bue Marino - ca. 150 km
- Graven fra bronzealderen, Tomba dei giganti - ca. 30 km
- Costa Smeralda med strandene Poltu di Li Cogghji - fra ca. 30 km
- ...og Spiaggia del Principe der anses for at være Europas fineste - fra ca. 30 km
- Karakteristiske stenhuse, Nuraghehusene, Su Nuraxi (Barumini) - ca. 270 km
- Det historiske Goceano og slottet Il castello del Goceano – ca. 150 km
- Alghero lufthavn - ca. 149 km
- Olbia lufthavn - ca. 42,5 km
Værelser
Der findes 60 lejligheder, og du kan vælge at bo i lejligheder med 2 eller 3 værelser med egen indgang og veranda. Du kan bestille lejlighed med havudsigt. Lejlighederne er enkelt indrettet i typisk, sardisk stil, og børn til og med 13 år sover på en sovesofa i alrummet. Der er badeværelse med bruser og toilet. Der er aircondition i soveværelset. Ankomst lørdage/søndage og onsdage og ophold på ugebasis.
- Lejlighed med 1 soveværelse har plads til 2 voksne og 2 børn til og med 13 år. Alrum med tekøkken og 2 sovepladser, soveværelse med 2 sovepladser. Denne har havudsigt.
- Lejlighed med 1 soveværelse (Special) har plads til 2 voksne og 2 børn til og med 13 år. Alrum med tekøkken og 2 sovepladser, soveværelse med 2 sovepladser og "dressing room". Denne variant findes både med og uden havudsigt.
- Lejlighed med 2 soveværelser har plads til 3 voksne og 2 børn til og med 13 år. Alrum med tekøkken og 2 sovepladser, soveværelse med 2 sovepladser samt et mindre soveværelse med 1 soveplads. Denne har havudsigt.
Faciliteter i lejligheden
- Hårtørrer
- Aircondition
- TV
- Safetybox
- Barneseng uden tillæg, forudbestilles
- Strandhåndklæde
- Veranda med et lille bord og stole
- Viskestykker skal medbringes
- Barneseng fås på forespørgsel. Reserveres ved bestillingen.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Residence Il Mirto:
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for hav-/søudsigt
- Børnepool el. afsnit
- Parkering (evt. mod gebyr)
- Reception
- Strand under 1½ km væk
- Hotelbar
- 2 el. flere soveværelser
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Località Cala Capra
07020 Palau
Koordinater
Latitude: 41.1691
Longitude: 9.4217
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 14 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 88 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Andre hoteller Sardinien
- Rundrejse på Sardinien med strandliv og lokal gastronomi - 8 dage
- Relax Thalasso & SPA Torreruja
- Hotel Cala di Falco Resort
- Residence Il Mirto
- The Pelican Beach Resort & SPA - Adults Only
- Paradise Resort
- Parco degli Ulivi
- Hotel Arathena
- Hotel Pulicinu
- Hôtel Aldiola Country Resort
- Abba e' Murta
- Su Lithu Hotel
- Borgo degli Ulivi Residence Sardinia
- Li Troni Residence
- Corte dei Venti
- Su Gologone
- Hotel Marinedda Thalasso & SPA
- Cala di Lepre Hotel & SPA
- Hotel La Rocca Resort & SPA
- Lanthia Hotel Resort
- Villa del Golfo Lifestyle Resort
- Hotel La Bitta
- L'Ea Bianca Luxury Resort
- Petra Segreta Luxury Resort & SPA
- Hotel Petra Bianca
- Hotel Corte Bianca - Adults only
- El Faro Hotel
- Meli Hotel
- Punta Falcone Residence