Rejser til Sicilien

Velkommen til Sicilien med Hideaways, vi er specialister i rejser til Sicilien, hvor du bor på håndplukkede hoteller og ferieboliger på din ferie. Du kan også opleve Sicilien på en af vores spændende rundrejser, hvor du kommer "helt ind under huden" på Middelhavets største ø. Rejs til Sicilien i nøjagtig det antale dage du ønsker, du finder flyrejser fra alle lufthavne i Danmark. 

Sådan finder du priser

Indtast afrejselufthavn eller vælg "kun hotel" samt i hvilken periode, du ønsker at rejse til Sicilien. Tryk herefter "søg rejse" og få et overblik med alle ledige hoteller og flyafgange.

Læs mere om hotellerne i nedenstående oversigt, eller benyt søgemaskinen for at se aktuelle priser.

Sicilien – min nye, urgamle kærlighed…

Kan man have så store følelser for et rejsemål, at man ligefrem kan kalde det kærlighed? Et stort og dyrebart ord, men jeg tillader mig at bruge substantivet i denne sammenhæng. Og så var det oveni købet ved første blik - næsten da. Her får en skildring om mit første møde med Middelhavets ukronede ’kongerige’.

Allerede under indflyvningen til Catania i flere kilometers højde var der ikke noget at tage fejl af – tour de Sicilien nærmede sig. For i godt og vel 3.320 meters højde pulserede et kæmpemæssigt fyrtårn, der dominerede udsigten fra flyets vindue. Dette fyrtårn kaldes Etna og virkede både varmblodig og frygtløs. Et fascinerende syn, og jeg var mere end nogensinde klar til at indtage støvlelandets antikke fodbold.

UNESCO har også været et smut forbi

Sicilien er en velbevaret historiebog og uden tvivl en af Middelhavets mest interessante øer. Den virker på en gang original og uspoleret, men samtidig nutidig og multikulturel. Der er ikke noget at sige til, at de gamle grækere og normanske folkeslag har følt sig tiltrukket af Siciliens umiddelbare skønhed. Med placeringen i hjertet af det omkransende Middelhav og en kystlinje på mere end 1000 km, har Sicilien alle dage spillet en betydningsfuld rolle historisk set. Det er derfor ikke unaturligt, at øen kan bryste sig med at være nævnt adskillige gange på UNESCO’s velrenommerede lister over verdensarv. Som minimum bør du helt klart besøge den gamle by i Catania, Agrigentos tempeldal og barokbyen Noto, der hver især gjorde dybt indtryk på mig!

Flydende vulkan-honning, anerkendt vinproduktion og velskænket espresso

Jeg har en tilståelse: Inden mit første møde med Sicilien havde jeg ikke haft mulighed for at studere det ukronede kongerige. En smule respektløst må jeg ærligt erkende, men jeg forsikrer at denne respektløshed hurtigt blev erstattet med den pureste ærbødighed. For der går nemlig højst er par timer efter ankomsten, inden jeg går i fodsporene på de gamle grækere og overgiver mig til Siciliens åbne arme.

Det kan virke som om, at nogen har kastet tryllestøv hen over det sicilianske landskab, der på forunderlig vis veksler mellem frodige bjergområder, kridhvide sandstrande og flade plateauer af lava-aske, der af og til afbrydes af olivenlunde, frugtplantager, vinmarker og havudsigt, så langt øjet rækker.   

En af de største oplevelser er og bliver den kegleformede vulkan, Etna. Den troner som en majestæt selv på lang afstand. Du er aldrig i tvivl om, at der stadig er liv i det urgamle krater, for et fint røgslør på toppen afslører dens evige aktivitet. Som en lille souvenir købte jeg lidt vulkansk honning med hjem til familien, der efter sigende skulle være yderst velsmagende.

Apropos ’velsmagende’… Glæd dig til et middelhavskøkken, der sætter en ære i at kokkerere med friske råvarer. Måske er det den rene indbildning, men mad smager nu engang bedre, når ingredienserne stammer fra lokalområdet. Som prikken over det berømte I, så er menukortets priser oftest i den attraktive ende, hvis man vel at bemærke sætter sig til bords, hvor de lokale selv spiser. Mit tip: Afslut middagen med en tiramisu fatto in casa efterfulgt af en italiensk espresso!

Kan du li’ chokolade?

Jo mere man bevæger sig rundt på øen, des tættere kommer man ind på livet af Sicilien og dens imødekommende befolkning. Øen gemmer på så mange seværdige guldkorn, der normalt ikke får den store spalteplads i rejsemagasinerne.

Jeg faldt for eksempel pladask for chokoladebyen, Modica, der med sine stolte, gamle traditioner fremstiller den fineste chokolade i alverdens smagsvarianter, Cioccolato Modicano. Mit tip: Besøg familien Bonajuto i deres butik anno 1880, men gør det kun, hvis du kan modstå fristelser, for det bliver en lang løbetur, hvis du skal ”nulstilles” efter en chokoladesmagning.

Kom nu af sted…

Kort sagt, Sicilien har alt! Hvis du synes, det lyder lidt klichéagtigt, så er det muligvis fordi, at du endnu har et besøg til gode. I hvert fald har jeg bare tilbage at sige: Sicilien, jeg kommer snart og besøger dig igen!

Rigtig god ferie på Sicilien, hilsen Marie!

Læs mere om Sicilien

Maden på din rejse

Siciliens gastronomi bærer præg af de mange forskellige kulturelle strømninger, som er tilført øen gennem historien og som har beriget ikke bare den sicilianske kultur, men også det sicilianske køkken. Her i det følgende kan du læse om et par af de kulinariske specialiteter, du kan smage på Sicilien på din rejse.

Pasta alla Norma

En af Siciliens meste populære og kendte retter er Pasta alla Norma, som er specielt udbredt i Siciliens andenstørste by Catania ved foden af vulkanen Etna på øens østkyst.

Retten er - som navnet angiver - en pastaret, der typisk består af makaroni eller spaghetti tilberedt med auberginer, tomater, basilikum og frisk ricotta (et typisk italiensk valle-baseret mælkeprodukt, der på Sicilien ofte er fremstillet af fåremælk).

Pasta alla Norma har været kendt i Italien siden det nittende århundrede og som et kuriosum kan nævnes, at retten muligvis har fået sit navn som en hyldest til operaen Norma af Vincenzo Bellini; en såkaldt tragedia lirica, der fik urpremiere på det berømte Teatro alla Scala i Milano i 1831 og betragtes som et af bel canto-traditionens højdepunkter.

Caponata

Caponata, hvis navn og oprindelse er omstridt (stammer muligvis oprindeligt fra Katalonien), er en populær og meget udbredt aubergine-ret på Sicilien, der kan både spises som forret, sideret (typisk til fiskeretter), men som spises også som hovedret.

Retten består af en kogt grøntsagsblanding lavet af hakket og stegt aubergine og selleri krydret med sødet eddike og kapers i en sursød sauce. Der findes utallige lokale variationer af retten rundt omkring på Sicilien, f.eks. med oliven, gulerødder og grøn peberfrugt; eller med kartofler, pinjekerner og rosiner.

I Palermo bliver der undertiden tilføjet blæksprutte blandt ingredienserne, mens sværdfisk garneret med vilde asparges, rejer og revet tun-rogn udgør en særlig delikat, men ikke særlig udbredt version af retten.

Limoncello

Citronlikøren Limoncello er mere end 100 år gammel og udbredt i det meste af Syditalien, hvor man også mener, den stammer fra (det eksakte oprindelsessted i Syditalien er stadig meget omdiskuteret). Foruden at være den mest udbredte likør på Sicilien er det desuden den andenmest populære likør i hele Italien.

Likøren er typisk lavet af citronskallen fra de såkaldte Sorrento-citroner eller Sfusato-citroner. I frembringelsen af likøren gennemtrænges citronskallerne af ætanol, indtil olien fra dem er frigivet, hvorefter den tilbageblivende gule væske blandes med sirup.

Limoncello serveres typisk som en digestif-drink efter aftensmaden (i modsætning til den mere kendte aperitif-drink før maden). Der findes en række varianter af likøren rundt omkring i den sydlige del af Italien, blandt andet pistachiocello, der er tilføjet smagen af pistache-nødder, og fragoncello, der er tilført smagen af jordbær.

Cassata Siciliana

Sicilien er kendt for sine mange delikate søde sager og én af dem er Cassata Siciliana, der stammer fra hovedbyen Palermo.

Cassata består af en rund sukker-kage fugtet med frugtsaft eller likør og lagdelt med ricotta, kandiseret frugt og enten chokolade eller en vanille-fyldning, der ligner cannoli-creme. Den er typisk dækket med et lag af marcipan, pastelfarvet glasur og dekorative mønstre og udstyret med skiver af citrusfrugt på toppen.

Kagen har en række variationer, der er centreret omkring provinsen Catania, bl.a. Cassata Catanese og Cassatella di Sant'Agata

 

Læs mere

Seværdigheder

Sicilien er fuld af spændende seværdigheder, som fint kan kombineres med ét ophold på af vores hideaways på øen, og som nemt kan nås på én eller flere dagsudflugter. Her er et par af de seværdigheder, jeg vil anbefale dig at opleve, når du er på Sicilien.

Etna

Den 3329 meter høje vulkan - der er Europas højeste aktive vulkan og det højeste bjerg i Italien syd for Alperne - er én af verdens mest kendte vulkaner og blev i 2013 tilføjet UNESCO´s liste over verdensarv.

Etna, der ligger på den østlige del af øen tæt på byerne Messina og Catania, er én af de mest aktive vulkaner i verden og har haft adskillige voldsomme udbrud i historiens løb, hvoraf det største i nyere tid var i 1669, hvor hele ti landsbyer blev ødelagt og fyldte Catanias havn. På trods af de mange udbrud gennem historien er der dog kun registreret sikre 77 dødsfald forårsaget af Etnas lavastrømme.

Den mest benyttede adgang til vulkanen er Sapienza Refuge, der både har parkeringsplads, hotel, barer og er startpunkt for kabelbanen, der fører op til 2500 meters højde.

Valle dei Templi

Valle dei Templi, der blev udnævnt til verdensarv af UNESCO i 1997, er én af Siciliens mest kendte seværdigheder og et nationalt monument i Italien. Det arkæologiske område rummer resterne af 7 templer i dorisk stil og er ét af de fineste eksempler på Magna Graecias arktitektur og kunst.

En stor del af templerne i Valle dei Templi, der ligger uden for byen Agrigento på den sydlige del af øen (som kommer af det græske navn Akragas), blev udgravet og restaureret af den italienske arkæolog, forfatter og arkitekt Domenico Antonio Lo Faso Pietrasanta, som var hertug i Serradifalco fra 1809 til 1812.

Necropoli di Pantalica

Necropoli di Pantalica, der blev udnævnt til verdensarv af UNESCO i 2005, er et klippefyldt område i ca. 400 meters højde, der rummer omkring 4000 grave indhugget i klipperne mellem floderne Anapo og Cavagrande, ca. 23 kilometer i nordvestlig retning fra byen Siracusa.

Området har været beboet fra ca. siden det 13. århundrede til det 7. århundrede f.Kr., hvor folk fra kysterne flyttede op i gravene efter at være blevet fortrængt af udefrakommende grupper.

I forlængelse af området er der et natur-reservatet, Riserva Naturale Orientata Pantalica, med en stor rigdom af lokal fauna og flora, samt naturlige grotter.

De Æoliske Øer

De Æoliske øer, der også kaldes de Lipariske Øer, er en gruppe af syv øer med vulkansk oprindelse, der ligger i det Tyrrenske Hav, ud for Siciliens nordkyst.

De smukke øer, der kom på UNESCO´s verdensarvsliste i år 2000, blev koloniseret af grækerne i 580 f. Kr. og blev i den forbindelse opkaldt efter den græske gud Aiolos; guden for alle vinde. På grund af den store mængde af den vulkanske bjergart obsidian blev øerne et driftigt og populært handelssted i Middelhavet, allerede inden Romerriget blev grundlagt.

Foruden sine fantastiske landskaber og sit indtagende klima har øerne idag omkring 15.000 indbyggere, der hovedsageligt bor på øen Lipari med omkring 11.000 indbyggere.


 

Læs mere

Rejseformer til Sicilien

Hos Hideaways kan du rejse til Sicilien "næsten" som du ønsker det. Her finder du informationer om de forskellige rejseformer vi tilbyder.

Flyrejser til Sicilien

Hideaways samarbejder med alle anderkendte flyselskaber som flyver til Sicilien. I søgemaskinen vil du derfor opleve at få priser fra forskellige flyselskaber, på den måde kan du vælge de afgange som passer dig bedst, både hvad angår pris, flytider og om det er direkte fly eller med mellemlandning. Der findes tre lufthavne på Sicilien, Catania som ligger på østkysten, Palermo på den nord/vestlige del af Sicilien og Trapani på vestkysten.

Fly fra Københavns lufthavn

Fra København kan du flyve direkte til Sicilien med SAS, Norwegian og Atlantic Airways. Desuden finder du ofte gode forbindelser og billige priser fra København med flyselskaber som Ailitalia, Air Berlin Air One og Lufthansa.

Norwegian flyver direkte fra København til Catania lufthavn i perioden april til oktober. Der er afgange tirsdag og lørdag med Norwegian.

SAS flyver direkte fra København til Palermo i juli og august. Der er afgange med SAS til Palermo lufthavn hver fredag.

Atlantic Airways flyver direkte til Palermo i juni, juli og august. Ligesom SAS har Atlantic Airways afgang fra Kastrup hver fredag.

Fly fra Billund lufthavn

Der er i skrivende stund ikke en direkte rute fra Billund til Sicilien da Ryanair til sommeren 2015 har valgt at nedlægge deres flyvninger til Trapani lufthavn. Du finder dog gode forbindelser med bla. Lufthansa og KLM til Sicilien med en enkelt mellemlandning.

Fly til Sicilien fra andre lufthavne i Danmark

Fra lufthavnene i Aalborg, Aarhus, Sønderborg, Karup Odens og Rønne er der i skrivende stund desværre ikke direkte fly til Sicilien, men du kan finde afgange hvor du har en mellemlandning på rejsen.

Fly fra Hamborg og Malmø lufthavne

Mange vælger efterhånden at benytte lufthavnene i Hamborg og Malmø til deres rejse til Sicilien, og for den sags skyld til andre rejsemål i Italien. I Hamborg finder du et stort antal flyselskaber der har ruter til Sicilien og fra Malmø flyver Ryanair til Trapani lufthavn.

Pakkerejser

En pakkerejse hos Hideaways indeholder som udgangspunkt flyrejse, ophold i feriebolig eller på hotel og billeje. Du finder pakkerejser i søgemaskinen på en eller to uger. Ønsker du en anden rejselængde så bestil et skræddersyet tilbud. Hideaways er naturligvis medlem af Rejsegarantifonden, og bestiller du en pakkerejse til Sicilien hvor der indgår to ydelser (f.x. hotel og billeje) så er du dækket af Rejsegarantifonden. Læs mere under: Tryghed når du rejser

Skræddersyet rejse

Finder du ikke en rejse i søgemaskinen som opfylder dine ønsker, så er du altid velkommen til at kontakte os for et skræddersyet tilbud 100% efter dine behov. Du kan selv vælge rejselængde, hoteller osv. og vi fremsender et tilbud indenfor 24 timer.

Kun hotel eller feriebolig

Vil du selv arrangere transporten til Sicilien så kan du hos Hideaways bestille kun hotel eller feriebolig. Du vælger blot "kun hotel" i søgemaskinen indtaster dato og antal personer og vil få en liste med alle ledige hoteller og ferieboliger uden fly og billeje. Klik på hotel eller feriebolig i menuen for mere information.

Rundrejser

En rundrejse er den helt rigtige måde at opleve Sicilien på hvis du spørg mig.... Bestil en bilrundrejse hvor vi har valgt hvilke hoteller du bor på undervejs, eller skræddersy din egen rundrejse i bil. Du kan se forslag på bilrundrejser i søgemaskinen eller kontakte os for inspiration og et skræddersyet tilbud.

Grupperejser

Vi har haft fornøjelsen af at arrangere flere grupperejser til Sicilien. Vælg selv om i vil rejse på egen hånd eller med dansk rejseleder. Er i mere end 10 personer som vil rejse sammen så kontakt os for et tilbud på en grupperejse.

Langtidsrejser

Det milde klima gør at Sicilien er værd at overveje som rejsemål til en langtidsferie. Vi vil dog ikke anbefale langtidsrejser til Sicilien i perioden fra december til marts.

Kør-selv ferie

Normalt når man taler om kør-selv ferie er det fordi man vil kører fra Danmark til sit rejsemål og vi har da også gæster som vælger et kører i egen bil til Sicilien, men så skal du have god tid og jeg vil anbefale at du stopper op undervejs og nyder nogle af de mange andre interssante rejsemål i Italien som. f.eks Toscana eller Amalfikysten. Vil du på kør-selv ferie til Sicilien så kontakte os for forslag til din rejse.

Rejsetemaer

Har du et specielt formål med din rejse f.eks mad og vin eller vandreferie så kan du under hvert hotel og feriebolig se hvilke rejsetemaer vi anbefaler. Du er naturligvis også meget velkomme til at kontakte os hvis du har et rejsetema som ikke fremgå af listen. Se alle rejsetemaer hos Hideaways.

Vi tager forbehold for ændringer i ovenstående informationer om flyselskaber og flyafgange. Vi henviser til søgemaskinen her på Hideaways, hvor du altid vil se aktuelle flyafgange på vores rejser. Har du spørgsmål vedr. flyselskaber og flyrejser til Sicilien er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Læs mere

Rejsemål

Sicilien er en stor ø og vi har derfor opdelt den i tre rejsemål, øst, syd og nordkysten. Læs mere om de forskellige rejsemål på Sicilien, og husk at du med Hideaways har mulighed for at holde ferie på det samme rejsemål eller at besøge flere områder på en bilrundrejse.

Få det hurtige overblik, klik på "kort over alle Hideaways" i den blå boks til højre under genveje!

Østkysten

Ved indflyvningen til Catania hilses du altid velkommen af hvide røgsignaler. Afsenderen hedder Etna, og hun er, ud over at være Siciliens vartegn også Europas højeste aktive vulkan. Ved foden af Etna finder du også Siciliens anden største by Catania, som med sine pragtfulde barokarkitektur, havnen, universitetet og bispesædet byder på et væld af historiske ferieoplevelser. Foruden dette er Catania ligeledes øens vigtigste handelsby, så her finder du altid ”leben” i gaderne og masser af andre rejselystne mennesker fra hele verden.

Østkystens absolutte publikumsmagnet er Taormina, hvor det enestående amfiteater, barokpaladserne, domkirken, indkøbsgaden Corso Umberto og alle byens kunst- og kulturinstitutioner byder på et hav af oplevelser for enhver smag. Strandene omkring Taormina tæller med blandt Italiens bedste og nyder stor anerkendelse for deres smukke variation, der spænder fra små bugter til brede kilometerlange strande.

Byerne Mazzaró, Marina d’Agro, Letojanni og Giardini-Naxos skal også fremhæves som vidunderlige ferie-og udflugtsmål som du kan besøge på din rejse til Sicilien. Et lille ferietip herfra er, at besøge den mindre kendte by Siracusa, som ligger syd for Catania og sagtens kan udfordre Taormina på både skønhed og seværdigheder, som kan dateres tilbage til Tyrannen Dionysios tilbage fra antikken. Siracusa gemmer på en masse antikke oplevelser som ikke kun begejstrer de rejsende, men også arkæologer fra hele verden.

Sydkysten

På Siciliens sydkyst finder du nogle af Italiens, ja måske Europas mest enestående antikke byer, samt pragtfulde barokke bygningsværker, som bærer vidnesbyrd om Siciliens historie. På sydkysten kan Agrigento klart fremhæves som en af de mest seværdige byer i dette område af Sicilien, for med dens middeladlercentrum er der masser af historie og atmosfære. Den græske lyriker Pindar beskrev Agrigento som de dødeliges smukkeste by på jorden, og bare dét er grund nok til at aflægge byen et visit – for smuk er den.

På sydkysten finder du nogle af de bedst bevarede græske templer på Sicilien, hvor især Herakles og Concordia templet, eller Therons grav begejstrer de fleste med lidt sans for historie og kultur. Den græske indflydelse på denne del af Sicilien er enorm, og når du befinder dig midt imellem oliven- og mandeltræer kan du i små øjeblikke sagtens komme i tvivl og tro at du befinder dig i grækenland.

Historie er der masser af på Sicilien og på øens sydvestlige del finder du Selinunte, som er en af italiens største arkæologiske parker, fyldt med antikke græske bygningsværker, som kan tage pusten fra de fleste med interesse for historie.

Siciliens sydøstlige del byder på seværdigheder som byerne Noto, Ragusa og Modica, og her er der guf for de arkitekturinteresserede hvor bygningsværker som kan findes på UNESCO’s liste over verdenskulturarv ikke kan tælles på én hånd.

Nordkysten

Den gyldne musling, eller ”Conca d’Oro”, danner rammen for Siciliens hovedstad Palermo, som med 1 million indbyggere er meget mere end en ferieby. I palermo finder du den sydeuropæiske atmosfære overalt og byen gennemgår lige nu en interessant transformation hvor en masse moderniseringstiltag ændrer byens ansigt, så den kan ryste det lidt forfaldne mafia-image af sig.

Nordkysten og området omkring Palermo byder på utallige oplevelser. F.eks. byen Monreale hvor du finder relikvier fra Siciliens normanniske fortid og en pragtfuld domkirke med smukke mosaikker. Du kan også besøge forstaden Mondello, som tæller med blandt et af de foretrukne udflugtsmål hos indbyggerne i Palermo. Besøg evt. Det historiske friluftsbad bygget i jugendstil og mæng dig med de lokale palermitanere.

Cafalú er en af nordkystens absolutte højdepunkter, hvor den smukke historiske bymidte, den grandiose domkirke, den meget velplejede sandstrand og den seværdige havn skal kappes om opmærksomheden fra byens gæster.

Læs mere

Hoteller på Sicilien

Vores hoteller på Sicilien er nøje udvalgt og håndplukket. Du finder hoteller på hele øen og for enhverv smag og pengepung. Når du bestiller et hotel hos Hideaways indgår der altid morgenmad i prisen og naturligvis har alle hotelværelser privat bad og toilet. Vi tilbyder mange forskellige typer af værelser, f.eks om der er havudsigt, balkon, mulighed for opredning osv. Under hver hotelbeskrivelse kan du læse om vores personlige oplevelse, se foto, en oversigt over fasiliteter, afstande til by, stand etc. Du kan også se hvormange officelle stjerne hoteller har og som suplement se vores vudering hvor vi giver forskellige emner som beliggenhed, maden og service "karakter" fra 1 til 10.

Udvalgte hoteller

Som du måske allerede har læst findes der ikke et hotel i programmet hvor vi ikke selv vil holde feire, og du kan se alle hoteller i hoteloversigten. Her er et tre udvalgte eksempler, et på nord, syd og øskysten af Sicilien.

Hotel Relais Parco Cavalonga

På sydkysten af Sicilien finder du hotel Relais Parco Cavalonga, som er et rigtig hidaway. Hotellet er omgivet af en fantastisk natur og tilbyder dejlige værelser og gode faciliteter. Læs mere om hotel Relais Parco Cavalonga

Hotel Il Parco degli Ulivi

Hotel Il Parco degli Ulivi ligger med den mest fantastiske udsigt på nordsiden af Sicilien men i den østlige del og er perfekt for dig som vil på udflugter i lejebilen uden at skulle tilbringe for meget tid med kørsel for at nå mange af de spændende seværdigheder.

Læs mere om Hotel Il Parco degli Ulivi

Hotel Masseria dil Piano

På nodkysten af Sicilien finder du hotel Masseria del Piano som er ejet og drevet af Carlos. Som gæst vil du føle dig hjemme på dette hotel som Carlos driver, og ja så check lige udsigten, den er hele rejsen til Sicilien værd.

Læs mere om Hotel Masseria del Piano

Se alle oversigt med alle hoteller på Sicilien

Læs mere

Information og fakta om Sicilien

Jeg har samlet nogle få informationer og fakta om Sicilien til din rejse. Vil du læse mere om Sicilien, så finder du nederst eksterne links til andre kilder og glem ikke at læse om Sicilien på vores blog om rejser med indlæg om emner som mad og vin, kultur, natur, historie, seværdigheder forslag til dagsudflugter og ikke mindst oplevelser fra vores egne rejser til Sicilien.

Lidt hurtige fakta

For de aktive
Med sine 3323 højdemeter er vulkanen Etna lidt af en udfordring, men vandreture i den omkringliggende naturpark er ikke bare skønne, men også overkommelige for de fleste.

På 1. Parket
I Taormina finder Teatro Greco, som med Etna i baggrunden efterlader en helt unik kulisse, som er svær at komme uden om, hvis du gerne vil opleve lidt af det antikke Sicilien.

Conca d’Oro
Palermo er en by man enten elsker eller hader, men du kan ikke rejse til Sicilien uden at have gjort det klar for dig selv, om du ønsker at aflægge byen et visit. Vi rækker tommelfingeren op til Palermo, som med dens historie og barokarkitektur absolut er et besøg værd.

Antikke oplevelser
På hele Sicilien finder du spor efter antikken. Øen har været under indflydelse af romerne, grækerne, araberne og normannerne, så rejser du efter historiske oplevelser, så er én rejse til Sicilien langt fra nok. ”Must sees” er Templerne i Agrigento, Siracusa og Selinunte. Så er du godt dækket ind.

Iskold nydelse
Ingen rejse til Sicilien uden ”Granita”.  En forfriskning som består af knust is med frugt eller kaffe, og som hører til de daglige ritual blandt mange sicilianere.

7 vulkaner
Ud for nordkysten finder du de Lipariske øer, som består af 7 vulkanske øer. Der er bådture til alle øerne fra en lang række havne på nordkysten.

Haven af sten
Byen Noto har fået dette kælenavn pga. Af sine mange barokke bygningsværker, og her behøver du langt fra at være arkitekturinteresseret. Byen kan fascinere de fleste.

Romersk billedbog
Et besøg i den romerske Villa Romana del Casale ved Piazza Armerina kan betegnes som en juvel iblandt den romerske arkitektur og bygningskunst. Her finder du mere end 3500 farvede mosaikker i villaens 50 værelser.

Vine
Vinkenderne betegner de sicilianske vine som ”shooting stars” og det er mest de hvide vine, som produceres på Sicilien. Den mest kendte sicilianske vin er dog rød og kommer fra Marsala på øens sydvestlige del.

Provinser

Sicilien er inddelt i ni provinser, der alle har en provinshovedstad med samme navn, som provinsen. De ni provinser er Agrigento, Caltanissetta, Catania, Enna, Messina, Palermo, Ragusa, Syracuse, og Trapani, hvoraf den største er Palermo-provinsen på øens nordkyst. Palermo-provinsen er desuden den mest befolkede af de sicilianske provinser med 1.250.000 indbyggere. Catania-provinsen på øens østkyst er den andenstørste region, både hvad angår geografisk størrelse og befolkningsantal, mens den sydlige Ragusa-provins er øens geografisk mindste provins. Enna-provinsen, beliggende i den indre del af øen, er - med sine omkring 172.000 indbyggere - den mindst befolkede provins på øen.

Sicilien har en samlet befolkning på lidt over 5 millioner og udgør en af Siciliens fem autonome regioner med regionalt selvstyre, defineret af den italienske grundlov.

 

Sprog

De fleste sicilianere taler både italiensk og siciliansk, men siciliansk bliver i dag for det meste brugt i informelle sammenhænge, mens italiensk bruges i alle formelle og offentlige sammenhænge. Det regionale selvstyre i Palermo har dog officielt opfordret til, at de sicilianske skoler tilbyder undervisning i siciliansk ved siden af den obligatoriske undervisning i rigs-italiensk, men introduktionen af siciliansk i det sicilianske skolesystem er hidtil gået langsommere end forventet.

Siciliansk, der kaldes “lingua siciliana”, calabro-siciliansk” eller “siculu” på italiensk, tales også visse steder i regionerne Cantabrien, Campanien og Apulien i den sydlige del af det italienske fastland.

Sproget er et romansk sprog ligesom rigs-italiensk og stammer således også fra vulgær-latin, men det afviger så tilpas meget fra moderne standard-italiensk, at det betragtes som et selvstændigt sprog. Det er et stærkt omdiskuteret sproghistorisk punkt, hvorvidt siciliansk er den tidligste romanske afledning af vulgær-latin, men der synes at være enighed om, at siciliansk har spillet en vigtig rolle i den første dannelse af rigs-italiensk, selvom brugen af siciliansk på det tidspunkt var en litterær og intellektuel affære, som flere store italienske forfattere og intellektuelle senere kom til at stå i arv til, blandt andet Dante Alighieri, der er blevet kendt for at skrive (i sit berømte essay De Vulgari Eloquentia), at al italiensk poesi kunne føres tilbage til siciliansk.

Ligesom den sicilianske kultur som helhed er præget af de fremmed folkeslag, der i længere eller kortere perioder har befundet sig på øen, er også det sicilianske tungemål påvirket af fremmed kulturer. Græsk, arabisk, normansk-fransk, katalansk, tysk, occitansk og lombardisk har alle sat deres præg på siciliansk i forskellige udstrækninger.

Ud over italiensk og siciliansk tales også en blandingsdialekt bestående af de to, der kaldes “Siciliens regional-italiensk”.

 

Religion

Ligesom i de øvrige Italien spiller katolicismen stadig en meget stor rolle i sicilianernes liv og i det sicilianske samfund. De fleste sicilianere går i kirke en gang om ugen, eller som minimum i forbindelse med bryllupper, begravelser og religiøse højtider.

Men øen bærer stadig spor af de mange kulturelle påvirkninger, som den er blevet udsat for af andre folkeslag gennem dens lange og dramatiske historie. F.eks. er der stadig en lille gruppe af ortodokse troende på øen, hvilket er en reminiscens fra dengang øen - før normannernes erobring af den - blandt andet var under byzantinsk styre. I den før-normanniske periode gjorde islam sig også stærkt gældende på grund af den arabiske tilstedeværelse på øen. Også jødedommen har sat sit præg på øen i mere end 1400 år. Men denne påvirkning forsvandt næsten helt med jødernes fordrivelse fra øen i 1493 i forbindelse med den spanske reconquista, der nåede til Sicilien, da øen var under den spanske Aragóns krone.

 

Klima

Sicilien har et typisk mediterransk klima med varme, tørre somre og milde vintre. I løbet af somrene kan temperaturerne på øen nå så højt op, at de er blandt de højeste i Europa. Således blev der i august 1999 målt den uofficielt højeste temperatur i Europa med hele 48,5 grader på vejrstationen i Catenanuova. Under normale omstændigheder når temperaturene dog ikke op i de højder. Middeltemperaturen for juli og august - årets to varmeste måneder - ligger således på omkring 22 grader, mens de to koldeste måneder er januar og februar med en middeltemperatur på 9 grader.

Sicilien er også ét af de steder på det europæiske fastlands-kontinent med flest solskinstimer med gennemsnitligt 14 solskinstimer om dagen i juli - som det højeste - og gennemsnitligt 7 solskinstimer i december og januar som det laveste.

November, december og  januar er de mest regnfulde måneder med henholdsvis 67, 79 og 66 mm.

 

Natur

Siciliens mere end 25.000 kvadrat-kilometer, der gør den til Middelhavets største ø, er præget af dens næsten 1500 kilometer lange kystlinje. I den indre del af øen er landskabet som regel bakket og - hvor muligt - opdyrket siden romertiden, hvor man begyndte at fælde de store skove, der befandt sig på øen tidligere.

Øen er også kendt for sine store bjergkæder, såsom Madonie på op til 2000 meter, Nebrodi på 1600 meter og Peloritani på 1300 meter på den nordlige side af øen; bjergkæden Monti Iblei på den sydøstlige side af øen, der kan nå op til 1000 meter; og sidst, men ikke mindst den 3329 meter høje vulkan Etna - Europas største aktive vulkan - på den østlige side af øen. Etna er ikke blot to en halv gang højere end den kendte Vesuv-vulkan på fastlandet, men er det højeste italienske bjerg syd for Alperne.

Sicilien er også gennemstrømmet af en række vigtige floder såsom Salso, Simeto, Belice, Dittaino, Platani, Irminio og Dirillo.

 

Læs mere om rejseinspiration til Sicilien.

 

Andre rejsemål i Italien

Foruden Sicilien kan du rejse til Italien med Hideaways til følgende rejsemål:

Rejser til Toscana

Rejser til Sardinien

Rejser til Amalfikysten

Rejser til Sorrento

Rejser til Umbrien

Eksterne informations-kilder

Vi har her samlet nogle eksterne kilder med information om rejser til Sicilien.

Det Italienske turistkontor (på dansk)

Turistinformation (på engelsk)

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

 rejser fundet:

Filtrering

Sorter efter

Minimum antal stjerner

Rejsetemaer

Søger priser på din rejse

Det tager mellem 10 og 15 sekunder.


Ingen rejser fundet for valgte periode

  • Søg datoer markeret med grøn i kalenderen for gode flyforbindelser
  • Søg max. 2-3 pers. pr. vær. (og max. 9 i alt)
  • Den valgte periode er muligvis udenfor sæson på denne destination
  • Afrejsedato er muligvis for langt ude i fremtiden (mere end 8 måneder)
  • Alle hoteller på denne destination er muligvis fuldt booket i valgte periode