Agriturismo på Sicilien

Et ophold på en agriturismo er en god måde at opleve det autentiske Sicilien på. Når man bor på en agriturismo på Sicilien, bor man ude på landet på en typisk siciliansk gård bygget af de karakteristiske lyse og brune sten. På gården producerer man fødevarer, det kan for eksempel være vin, olivenolie, appelsiner, mandler, pistacier og meget andet. På de større steder er der typisk swimmingpool (de agriturismo Hideaways samarbejder med har altid pool), måske en legeplads til børnene og en restaurant, der har åbent hele dagen eller blot indimellem. Læs mere om udvalgte hoteller og ferieboliger i nedenstående oversigt.

Der er mange forskellige agriturismoer at vælge imellem, fra små landsteder med nogle få lejligheder, til større landsteder med flere lejligheder og til store imponerende herregårde med mange lejligheder. Og der er alt fra helt simple og enkle landsteder til store luksuriøse agritusmo med alt, hvad man kan ønske sig.

Det er dejligt fredfyldt at bo ude på landet på et agriturismo. Der er ikke så meget, man skal, andet end at slappe af og nyde det. Om morgenen vågner man højst til lyden af hanen, der galer. Efter morgenmaden kan man så beslutte, om dagen skal tilbringes ved swimmingpoolen eller måske på en tur ud for at se noget af alt det spændende, der er at se på Sicilien.

Agriturismo i Italien

Agriturismo er meget udbredt over hele Italien og er en meget populær indkvarteringsform. Ofte er det, som beskrevet i ovenstående autentiske ferieboliger og små hoteller, og de har en ting til fælles, hvilket er, at man ofte kan regne med, at maden er i en klasse for sig, vel og mærke uden det koster mere end på andre typer af hoteller. Læs mere om ferie på agriturismo i Italien ved at klikke på nedenstående link.

Læs mere om agriturismo i Italien

>> Læs mere om agriturismo

Læs mere

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller