Med en skøn beliggenhed, som byder på panoramaudsigter til vinmarker, olivenlunde og ikke mindst den sicilianske vestkyst med øerne Isola Grande, Isola di Favignana, Isola di Lévanzo og Isola San Panteleo, er Hotel Baglio Oneto Resort både et skønt refugium, men også et perfekt udgangspunkt for oplevelser på den sicilianske vestkyst.

Mikkel Krohne-Sørensen
Besøgt af
Mikkel Krohne-Sørensen

Oneto er efternavnet på familien, som i flere generationer har ejet og boet i den historiske herregård. I dag hører hovedhuset dog til hotellet, og i det som tidligere var Oneto familiens værelser og stuer, er der i dag fri adgang for hotellets gæster og huset bruges flittigt til fødselsdage, bryllupper og andre arrangementer af de lokale. Baglio Oneto er foruden at være et hotel også en vingård, og det har den i øvrigt været meget længere, end den har været hotel. I generationer har familien produceret vin på stedet, og jeg får selvfølgelig mulighed for både at smage vinen og besøge vinkælderen. Vinkælderen er i dag et lille museum, som kan besøges af alle gæster, for selve vinproduktionen er flyttet til større og mere moderne faciliteter i bygningerne ved siden af Baglio Oneto.

Restauranten La Calandra serverer typiske sicilianske retter og her skal risottoen have en stor anbefaling med på vejen. Restauranten ligger ud til den indre gård, eller ”baglioen”, og når vejret er til det, serveres morgenmad, middagsmad og aftensmad naturligvis også udenfor.

Baglio Oneto er et hideaway med masser af historie i nogle fantastiske omgivelser, og beliggenheden er fremragende, hvis du vil opdage den sicilianske vestkyst, hvor ikke bare Trapani men også Marsala og Erice kun er en kort køretur væk. Der er selvfølgelig også de fantastiske strande langs hele kysten, og her er udvalget naturligvis stort i kraft af den korte afstand til vandet.

Godt at vide om hotel Baglio Oneto

Baglio Oneto er et hideaway, som mere egner sig til de voksne og par end til familierne. Der ligges vægt på at skabe en rolig og fredfyldt atmosfære, hvor maden fra restaurant La Calandra og hotellets egen vin også gerne skal være en del af ferieoplevelsen. Baglio Oneto Resort & Vines er også et hotel, hvor mange af de lokale kommer, når mærkedagene skal fejres, så du kan sagtens komme ud for, at der afholdes bryllupper og andre store fester i hotellets store balsal.

Derfor kommer vi gerne igen

Baglio Oneto gemmer på en lang historie og så drives det af en familie, som har en stor passion for hotellet. Området omkring hotellet gemmer i øvrigt på meget meget mere historie end hotellet gør, så selv om det kan være fristende bare at blive og nyde omgivelserne i og omkring hotellet, ville jeg enormt gerne tilbage til Baglio Oneto, fordi Siciliens vestkyst for mig er meget mere attraktivt end den mere "turistede" østkyst.

 

Læs mere om Baglio Oneto Resort and Wines

Officiel kategori

Hideaways' kategori

9,2 Vores gæsters
bedømmelse
856 anmeldelser

Rejsetemaer

Hoteltype

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Trapani by med færger til bl.a. øen Favignana med krystalklart vand – 21,5 km
  • Restauranter, byliv og shopping i Marsala – 10 km
  • Charme og autencitet i bjerglandsbyen, Erice – 37 km
  • Siciliens “Copacabana” ved San Vito Lo Capo – 60 km
  • Palermo lufthavn – 94 km
  • Catania lufthavn – 320 km

Værelser

Værelserne ligger alle i en tilbygning til den historiske herregård, og er derfor af nyere dato. Næsten alle værelser har terrasse eller balkon med plads til et lille bord og stole. Den ene halvdel af værelserne har udsigt til bjergene, og den anden halvdel har udsigt til de historiske bygninger. Ganske få af værelserne (superior suites) har havudsigt.

Indretningen er moderne med små strejf at traditionel siciliansk indretning. De er lyse og rummelige og absolut på det niveau der kan forventes af et 4-stjernet hotel.

Faciliteter på værelserne

  • Mulighed for A/C
  • Mulighed for balkon/terrasse *
  • Mulighed for hav-/søudsigt *
  • Køleskab/minibar
  • Satellitfjernsyn *
  • A/C (m. individuel indstilling) *
  • Badekåbe *
  • Badeværelse m. bruseniche *
  • Elkedel (te og kaffe) *
  • Hårtørrer
  • Kabel-TV *
  • Make up-spejl *
  • Minibar *
  • Safetyboks (evt. mod gebyr)
  • Vaskemaskine *
  • WiFi *
* Findes ikke på alle værelser / i alle lejligheder

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Baglio Oneto Resort and Wines:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Contrada Baronazzo Amafi 55
91025 Marsala

Koordinater

Latitude: 37.8541
Longitude: 12.5247

Sådan kan du rejse

På Hotel Baglio Oneto Resort har du følgende muligheder for at bestille din ferie: Bestil inkl. fly, ophold samt evt. billeje eller vælg ”kun hotel”, såfremt du selv ønsker at stå for transporten til Sicilien. Jeg vil anbefale dig at flyve til Palermo lufthavn, der ligger ca. 1 times kørsel fra Baglio Oneto Resort. Du finder aktuelle priser ved at indtaste dine valgfrie rejsedatoer i søgemaskinen her på siden.

Foruden lufthavnen i Palermo, som ligger på den nordvestlige del af Sicilien, så findes der 3 andre internationale lufthavne på øen. Disse kan du naturligvis også flyve til, men vær opmærksom på, at afstandene er store og der f.eks. fra Catania lufthavn til Hotel Baglio Oneto Resort er ca. 4 timers kørsel. Bor du på Hotel Baglio Oneto Resort vil jeg anbefale dig, at du lejer en bil.

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Læs mere

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Principe di Fitalia Wellness & SPA
Italien, Sicilien
  • Nærmeste lufthavn: 68 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
The Xara Palace Relais & Chateaux
Malta, Malta
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Villa Fitalia
Italien, Sicilien
  • Nærmeste lufthavn: 68 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi