Taormina er den mest berømte by på Sicilien, og det er ikke uden grund, at turister fra hele verden strømmer til den lille bjergby. Den ligger guddommeligt smukt med vulkanen Etna som en spektakulær baggrundskulisse. Byen har rødder helt tilbage til grækerne, og du må endelig ikke gå glip af et besøg i det gamle græsk/romerske teater, hvorfra du har en af øens allerbedste udsigter. Men Taormina er faktisk delt i to - byen på bjerget og en mindre bydel nede mellem klipperne ved vandet. Den hedder Taormina Mare - altså Taormina ved havet. Det er den, som er dagens mål, og jeg kan næsten ikke vente, for jeg skal besøge et af de bedste 5-stjernede hoteller i området.

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

I stedet for at tage bilen fra Taormina, vælger jeg den nemme og samtidig helt særlige løsning. Jeg tager nemlig den lille svævebane, som går fra centrum af Taormina og direkte ned til stranden. Turen tager kun 3 minutter, og hver kabine kan rumme 12 personer. På den korte tur kan jeg nyde udsigten over byen, men naturligvis også over det skønne, blå middelhav og de smukke klippeformationer, som udgør en stor del af kysten for foden af Taormina. Fra "funnivia'en", som sådan en svævebane hedder på italiensk, er der kun nogle få minutters gang, til jeg står foran porten til Hotel Villa Sant' Andrea, som ligger i den lille bydel, Mazzaro.

Et af Italiens mest eksklusive hoteller

Hotel Villa Sant' Andrea er en del af den eksklusive hotelkæde, som hedder Belmond. Belmond står for kvalitet på højeste niveau og tilbyder hoteller over det meste af jordkloden. Hvis jeg skal nævne et par af de andre tophoteller i Italien, må det blive Hotel Splendido i Portofino, Hotel Caruso i Ravello på Amalfikysten og Hotel Cipriani i Venedig, som alle er noget helt for sig. De bliver med rette betragtet som nogle af de bedste hoteller i hele verden, og deres gæsteliste vil gøre stort set alle andre hoteller helt grønne af misundelse. Taormina er faktisk begunstiget med hele to Belmondhoteller. I centrum af Taormina ligger søsterhotellet Grand Hotel Timeo, og der er naturligvis gratis shuttlebus mellem de to hoteller flere gange om dagen.

Den gode historie

Den smukke, gamle villa blev opført i en subtropisk have som privat sommerpalads for en aristokratisk familie i 1830. I dag huser den ét af Siciliens bedste 5-stjernede hoteller, men selv om der er 60 værelser på hotellet, føler jeg mig alligevel mere som gæst hos en privat familie, da jeg træder ind ad døren. Det kan være svært at koncentrere sig om samtalen med det professionelle personale i receptionen, for mine øjne drages hele tiden mod de store panoramavinduer og den smukke udsigt mod havet. Den sandfarvede villa ligger nemlig helt ned til vandet, smukt flankeret af de maleriske klipper og den eksotiske vegetation, som stadig dominerer omgivelserne.

Villaen er omgivet af en dejlig, blomstrende have, hvor du kan nyde tilværelsen og den enestående udsigt. Skulle du få lyst til at opholde dig indendørs, venter der dig en smuk og meget smagfuldt indrettet opholdsstue, hvor du kan hygge dig med en god bog, hvis ikke du vælger at gå på opdagelse i hotellets lille, eksklusive butik.

Regionale retter og friske råvarer

Restauranten på Hotel Villa Sant' Andrea hedder Ristorante Oliviero. Den har naturligvis også en udendørs terrasse, hvor du kan indtage dine måltider under den fløjlsbløde stjernehimmel. Der er åbent både til frokost og middag, og det er ikke kun hotellets gæster, der finder vej til det gode køkken. Der er fokus på de gode, friske råvarer, og der tilbydes retter både fra det regionale og det italienske køkken. Beliggenheden gør, at der er hovedvægt på de fisk og skaldyr, som de lokale fiskere har trukket op af havet samme morgen. 

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Beliggenheden direkte ved havet har den fordel, at hotellet kan tilbyde en dejlig, privat strand med solsenge og parasoller, men du kan også vælge at tilbringe dagene ved den opvarmede swimmingpool, en såkaldt infinity pool, hvor du vil føle dig i ét med naturen. Som alle andre tophoteller har Villa San't Andrea også sit eget eksklusive wellnesscenter med spa, og der er næsten ingen grænser for de velgørende behandlinger, som tilbydes. Rejser du med familien, er der også tænkt på det, og hotellet tilbyder et lille, udendørs legeområde til de mindste.

Derfor skal du vælge Belmond Villa Sant' Andrea

  • Den fine og indbydende beliggenhed ved havet
  • og tæt på centrum
  • Den private strand
  • Muligheden for god mad og drikke
  • Det høje serviceniveau
  • Den gennemgående og smagfulde stil
  • Mulighed for SPA med behandlinger

Godt at vide om Belmond Villa Sant' Andrea

Lokal turistskat betales på stedet. Er du interesseret i udflugter eller aktiviteter til havs eller på land, så kontakt receptionen. De hjælper med alt, hvad du behøver at vide. Kontakt også receptionen vedrørende information om den private strand. Der kan være en afgift, og du har mulighed for at bestille en pakke. Adgang til SPA betales på stedet. Baren holder åbent mellem kl. 10:00-01:00. Restauranten holder åbent til frokost mellem kl. 13:00-14:30 (forlængelse til kl. 15:00 om sommeren) samt middag kl. 19:30-22:30. Vi tager forbehold for evt. ændringer.

Læs mere om Belmond Villa Sant Andrea

Officiel kategori

Hideaways' kategori

10,0 Vores gæsters
bedømmelse
702 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste landsby med butikker, smukke Taormina - ca. 2,5 km
  • Nærmeste strand - ca. 100 m
  • Alcantaradalen, husk også at pakke badetøjet – ca. 19 km
  • Giardini-Naxos med restauranter – ca. 4 km
  • Etna, et must på din besøgsliste – ca. 27 km
  • Enna med masser af outlet shopping - 137 km
  • Siracusa med græsk/romersk islæt – 116 km
  • Messina og færgen mod de æoliske øer - ca. 50 km
  • Catania lufthavn – ca 64 km
  • Palermo lufthavn – ca. 300 km

Værelser

Belmond Villa Sant' Andrea tilbyder værelser i flere forskellige kategorier. De er alle smukt indrettet med klassiske møbler og eksklusive tekstiler i diskrete naturfarver, som passer perfekt til den gamle villa. Her kan du bestille værelse med udsigt, hvis det er det, du ønsker, samt balkon eller terrasse. Sengene kan være kingsize eller twin.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Gratis WiFi
  • Satellit TV
  • Minibar
  • Værdiboks
  • Badeværelse m. bruser/badekar og hårtørrer

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Belmond Villa Sant Andrea:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Nazionale 137
98039 Taormina

Koordinater

Latitude: 37.8542
Longitude: 15.3028

Sådan kan du rejse

På Hotel Belmond Villa Sant’ Andrea har du følgende muligheder for at bestille din ferie: Bestil inkl. fly, ophold samt evt. billeje eller vælg ”kun hotel”, såfremt du selv ønsker at stå for transporten til Sicilien. Jeg vil anbefale dig at flyve til Catania lufthavn, der ligger ca. 45 minutters kørsel fra Belmond Villa Sant’ Andrea. Du finder aktuelle priser ved at indtaste dine valgfrie rejsedatoer i søgemaskinen her på siden.

Foruden lufthavnen i Catania, som ligger på den østlige side af Sicilien, så findes der 3 andre, internationale lufthavne på øen. Disse kan du naturligvis også flyve til, men vær opmærksom på, at afstandene er store, og at der fx fra Palermo lufthavn til Hotel Belmond Villa Sant’ Andrea er ca. 3 timers kørsel. Bor du på Belmond Villa Sant’ Andrea, vil jeg anbefale, at du lejer en bil.

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Læs mere

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Italien, Sicilien
  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Sicilien
  • Nærmeste lufthavn: 177 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Sicilien
  • Nærmeste lufthavn: 68 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi