Smag engang på navnet. Tankerne ledes hen på noget sødt og spiseligt. Selvom Carmela intet har tilfælles med velsmagende karameller, så vil dine tænder alligevel løbe i vand, for Boutique Resort Donna Carmela lokker med andre fristelser for sjæl, krop og smagsløg.

Inden du træder ind ad døren, passerer du atriumgården med sirligt placerede småsten og trækasser med olivenbuske. Du undgår heller ikke at bemærke udsigten til Middelhavet. Et trappetrin op, og du bydes velkommen i receptionen, der stilmæssigt minder om en moderne dagligstue, og det er ikke uden grund. Ejeren, fru Carmela (det hedder hun faktisk til efternavn og udtales ”kar’mællar”), ønsker, at du føler dig hjemme, uanset hvor du befinder dig på hotellet. Indretningsstilen er overalt varm og hyggelig. Fællesarealerne er prydet af friske blomster, bøger, familiealbum og stearinlys tilsat lyden af afdæmpet jazzmusik. Fru Carmelas ”hjem” ville være guf for alverdens livsstilsmagasiner.
Du ved måske, hvor svært det kan være at forklare en stemning, hvor end ikke tusinde ord slår til. Så læs her, hvordan andre gæster skriver om deres ophold på Boutique Resort Donna Carmela. Det er i virkeligheden måske den bedste måde at gengive atmosfæren: ”Vi kunne bare ikke tage hjem igen, så i stedet for at checke ud, forlængede vi opholdet og udsatte flyrejsen…”.
Hotellets største attraktion i dagtimerne venter på dig uden for værelsesdøren; nemt og bekvemt. Her henledes opmærksomheden naturligvis på den smukke have, der med sin ugenerte beliggenhed lokker med poolområde, solterrasse og smugkig til havet.
La Cucina med prisbelønnede Etna-vine
Restauranten fortjener et separat afsnit, for som indledningsteksten fortæller, vil dine smagsløg også hurtigt vænne sig til at holde ferie på Boutique Resort Donna Carmela – man spiser godt i La Cucina, som på italiensk betyder køkken. Som gæst i Italien forventer man, at maden er lavet af ordentlige råvarer, og La Cusina er da heller ingen undtagelse. Menukortet frister med et klassisk, siciliansk køkken tilsat en moderne form for tilberedning, og behøver vi at nævne, at hovedparten af ingredienserne stammer fra hotellets egen køkkenhave!
Brødet er hjemmebagt, pastaen er frisklavet og ricottaen er siciliansk, blot for at nævne et lille udvalg af menukortets smagsprøver. Historien ender ikke her, for til et velserveret måltid hører sig et godt glas vin. Boutique Resort Donna Carmela har egen produktion med prisbelønnede Etna-vine, som du vil stifte bekendtskab med på vinkortet i La Cucina.
Vælger du Boutique Resort Donna Carmela som dit næste feriested, får du kvalitet og service for alle pengene, og hotellet er for dig, der ønsker at forkæle alle dine sanser på din ferie til Sicilien. Her findes ikke et kæmpe fitnesscenter, frisørsalon og faciliteter, som mange store hoteller tilbyder. Derimod byderBoutique Resort Donna Carmela på atmosfære, atmosfære og atter atmosfære i smukke omgivelser.
Historien bag det lille boutiquehotel
Boutique Resort Donna Carmela har ikke alle dage fungeret som hotel, da stedet tidligere har været et klassisk, siciliansk hjem opført i det 19. århundrede. Da ejeren, fru Carmela, i sin tid overtog stedet, renoverede hun det fra top til tå i respekt for den oprindelige stil, og hun har nøje udvalgt hvert eneste møbel. Boutique Resort Donna Carmela fungerer i dag stadig som et ”hjem”, men modsat tidligere bydes gæster velkommen fra alle verdenshjørner.
Godt at vide om Boutique Resort Donna Carmela
Boutique Resort Donna Carmela er i en klasse for sig, og der er kælet for selv den mindste detalje fra inderst til yderst. Hvis vi skal pege på en ting, der af og til kan bryde stilheden, så er det togbanen, der ligger til hotellets vestlige side, og hvor lokaltoget passerer i ny og næ.
Derfor rejser vi gerne hertil igen
Uha, der er mange gode grunde til at vende tilbage igen og igen. Først og fremmest emmer Boutique Resort Donna Carmela af ”bare lad, som om du er hjemme”-stemning. Jeg vil klart anbefale dig at tage yndlingsbogen med i kufferten og lade din indre læsehest tage et frikvarter på en solstol i haven eller i hotellets ”bibliotek”. Sidstnævnte minder mest af alt om en hule med lune tæpper, bløde puder og et væld af internationale magasiner. Behøver jeg at nævne, at La Cucina naturligvis også er med på listen over gode grunde til at vende tilbage? Velbekomme!
Rundrejse på Sicilien, bo på Boutique Resort Donna Carmela
Boutique Resort Donna Carmela er et af de hoteller, vi ofte benytter i programmet på vores rundrejser på Sicilien. Du kan vælge imellem forskellige forslag,som jeg har udarbejdet, eller få et skræddersyet tilbud på en rundrejse helt efter dine ønsker og behov.
Læs mere om Boutique Resort Donna Carmela
Officiel kategori




Hideaways' kategori




Rejsetemaer
Hoteltype
Kort og afstande
- Pozzillo: ca. 3.2 km
- Scillichenti: ca. 3.5 km
- Giarre: ca. 6 km
- Acireale: ca. 9 km
- Pulserende og livlige Catania: ca. 31 km
- Besøg Etna, Siciliens stolte vartegn: ca. 33 km
- Klippebyen med græsk-romerske aner, Taormina: ca. 33 km
- Alcantara-dalen, et must på en varm sommerdag: ca. 42 km
- Shopping på Sicilia Fashion Outlet: ca. 93 km
- Historisk vingesus i Siracusa: ca. 97 km
- Catania Lufthavn: ca. 45 km (40m)
- Palermo Lufthavn: ca. 270 km (3h 0m)
- Trapani Lufthavn: ca. 352 km (4h 0m)
Værelser
Det bliver svært at vælge blandt de i alt 24 værelser og lodges, nu er du advaret… Uanset hvilken type værelse, du ønsker at indkvartere dig i, er de alle indrettet med kvalitetsmaterialer og med sans for detaljen og enkeltheden. For at skabe en kontrast og hjemlighed er der ikke to værelser, der er indrettet ens. Sengene kan være dobbelt eller twin.
Lodge (romantic), som har terrasse og jacuzzi, er for dig, som søger total afslapning. Ønsker du at rejse med den store familie eller venner, har du mulighed for at leje en villa, hvor der er god plads, flere soveværelser og badeværelser, og som har privat pool. Da området er stort, er de forskellige bygninger spredt, og de, der hedder anneks, ligger ca. 300 meter fra hovedbygningen.
Faciliteter på værelserne og i lodges:
- Aircondition
- WiFi
- Minibar
- Safetyboks
- Satellit-TV
- Badeværelse m. bruser.
- Toiletartikler, hårtørrer, badekåbe og morgensko
Faciliteter
Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Boutique Resort Donna Carmela:
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for balkon/terrasse
- Parkering (evt. mod gebyr)
- Reception
- Elevator
- Hotelbar
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Contrada Grotte, 7
95018 Carruba di Riposto
Koordinater
Latitude: 37.6767
Longitude: 15.1791
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 84 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 108 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 61 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Andre hoteller Sicilien
- Principe di Fitalia Wellness & SPA
- Villa Neri Resort & SPA
- San Domenico Palace Hotel
- Belmond Villa Sant Andrea
- Shalai Resort
- Atelier Sul Mare-Museum Hotel
- Tenuta Madonnina Apartments
- Il Baglio della Luna
- Il Tanaceto
- Il Borgo degli Angeli
- Il Principe Hotel Catania
- Relais Santa Anastasia
- Villa Fitalia
- Hotel Alberi del Paradiso
- Il Poggio Luxury Country Resort
- Casa delle Monache
- Agriturismo Vecchia Masseria Charme & Relax
- Pantanelli di Vendicari
- Rundrejse for livsnydere på Siciliens østkyst - 8 dage
- Rundrejse på Siciliens østkyst - 8 dage
- Agriturismo Monaco di Mezzo
- Hotel Feudo Vagliasindi
- Il Parco degli Ulivi
- Torre don Virgilio
- Parco degli Aromi
- Relais Parco Cavalonga
- Agriturismo Il Borgo
- Etna Hotel
- Eremo della Giubiliana
- Agriturismo Casale Romano
- Baglio Oneto Resort and Wines
- Relais Baglio Donna Franca
- Alcantara Resort
- Boutique Resort Donna Carmela
- Agriturismo Villa Dafne
- Masseria degli Ulivi
- Hotel Le Calette
- VOI Grand Hotel Atlantis Bay
- Tenuta Edoné Agriturismo
- Villa Favorita Relais
- Kepos Etna Relais
- Baglio La Porta de San Gerardo
- Grand Hotel Minareto
- Villa del Lauro
- Villas Costa d'Orlando
- NH Collection Taormina
- San Carlo Suites
- Hotel Kalura
- Sicilia’s Art & Spa
- Caiammari Boutique Hotel & Spa
- Casina Grotta di Ferro
- Quattrocuori Room & Relax Spa