Rejser til Castellammare del Golfo

Den nordsicilianske perle Castellammare del Golfo, der er blevet beskrevet som værende i besiddelse af den måske smukkeste halvø på Sicilien, er en på én gang livlig og afslappende by, som egner sig perfekt som udgangspunkt for en ferie på den syditalienske ferieø. 

Den lille maleriske by med kun ca. 15.000 indbyggere bugner af gode restauranter med den rige nordsicilianske gastronomi og i hovedgaden Corso Garibaldi er der en lang række cafeer, pubber, restauranter og butikker, der gør, at du sandsynligvis ikke kommer til at mangle noget under ferien. Og hvis du gør, så ligger ø- og regionshovedstaden Palermo ikke mere end omkring en times kørsel væk i østlig retning (omkring 67 kilometer).

Velkommen til Sicilien med Hideaways, vi er specialister i rejser til Castellammare del Golfo og andre rejsemål på øen hvor du bor på håndplukkede hoteller på din rejse. Book din ferie til Italien som en samlet pakkerejse inkl. hotelophold, flyrejse og transfer tur/retur fra lufthavnen eller en lejebil. Vil du hellere selv arrandere din rejse til Sicilien så kan du naturligvis også blot bestille dit hotel i Castellammare del Golfo igennem Hideaways.

Marinaen

Centralt i byen står havnen/marinaen kaldet "Cala Marina", der emmer af liv og glade dage med både, der ligger til kaj, lokale fiskere, der gør klar til at drage ud på havet og turister, der spiser på marinaens mange restauranter og barer. Fra marianen går byen ad trin og snoede gader op til torvet Piazza Petrolo i én retning eller mod byens centrale haver, hvor byens centrum med de mange butikker, caféer og restauranter ligger placeret. 

Populær filmkulisse

Hvis du synes, at byen ser bekendt ud, når du ser den første gang, kan det være fordi den hyppigt har optrådt i diverse film herunder For the Love of Mariastella,Ocean's Twelve, Avenging Angelo, My name is Tanino og tv-serierne Cefalonia og
Montalbano.

Seværdigheder og udflugtsmuligheder

Castellammare del Golfo er ikke selv videre rig på seværdigheder og attraktioner, hvis man ser bort fra byens etno-antropologiske museum, men der findes en række store historiske seværdigheder ikke langt fra byen, ikke mindst den antikke, sagnsomspundne by Segesta, beliggende i Trapani-provinsen, der rummer et berømt græsk teater, som stadig bruges til opførsel af græske dramaer, og et usædvanligt velbevaret dorisk temple lige uden for byen.

Området byder også på fremragende muligheder for udflugter til havs. Fra Castellammare del Golfo kan du tage en sejltur fra Cala Marina til Egadi-øerne, der ligger ud for Trapani.

Mod øst har Castellammare-bugten en strækning på 30 kilometer hvide sandstrande. Og mod vest finder du det afsondrede Riserva naturale dello Zingaro med sine bugt og strande, der kun er tilgængelige til fods eller med båd.

Hvis du får brug for lidt storbyliv, ligger regions- og øhovedstaden Palermo med dens mere end en halv million indbyggere kun en times kørsel i østlig retning med dens mange butikker, pladser, restauranter, cafeer og markeder, og ikke mindst byens utallige store historiske seværdigheder, herunder hele otte steder, der er blevet erklæret verdensarv af Unesco, hvilket bidrager til at gøre Sicilien til den region i Italien med flest Unesco-steder.

Læs mere om Castellammare del Golfo

Rejsemål i Sicilien

Find rejsen til Sicilien her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller