Rejser til Gliaca di Piraino

Gliaca di Piraino på Siciliens nordøstkyst strækker sig omkring halvanden kilometer langs foden af et grønt bjerg og har på sin modsatte side en bred sandstrand. Denne er ubetinget den lille bys hovedattraktion. Selvom der formentlig har været bosættelser i dette område helt siden den græske dominans på øen (omkring det 6. århundrede f.v.t.)., består Gliaca di Piraino i dag således mest af villaer og lejlighedskomplekser.

Trods manglen på egentlige seværdigheder, finder du dog alt det, der skal til for at få en vellykket ferie på Sicilieni i Gliaca di Piraino. Der ligger således en god håndfuld spisesteder i byen samt et par købmandsbutkker, hvor du kan få friske, lokale råvarer, hvis du bor med selvforplejning. Inden for få kilometer ligger desuden nabobyer med et større udvalg af både restauranter og butikker.

Afslappende strandliv og aktive naturoplevelser

En rejse til Gliaca di Piraino er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du skal bruge alle feriedagene nede på stranden, selvom det kan være fristende. Du har nemlig også et godt udgangspunkt for at udforske resten af det nordøstlige Sicilien. Holder du af uforstyrret natur, kan det for eksempel varmt anbefales at afsætte nogle dage til at udforske den nærliggende Nebrodi-park. Den er med sine omkring 86.000 hektarer det største naturreservat på hele Sicilien. En udflugt op i parken er ikke kun en chance for at opleve et unikt plante og dyreliv, der inkluderer heste og vildsvin. På grund af højden er der normalt køligere i parken sammenlignet med nede ved kysten, hvilket kan være ganske behageligt i de varme sommermåneder. 

Blandt de mange andre udflugtsmål, som du nemt kan nå på en dagstur, når dit udgangspunkt er Gliaca di Piraino, er vulkanen Etna. I nærheden af det fantastiske naturfænomen er der også mulighed for blandt andet at udforske Europas sydligste isgrotte,  hyggelige landsbyer og vingårde. Du kan selvfølgelig også vælge at bruge Gliaca di Piraino som et udgangspunkt for en badeferie, hvor du drager fuld nytte af de mange skønne strande langs Siciliens nordkyst. Strandene ved Tindari og Capo d'Orlando regnes for eksempel blandt Siciliens bedste, men også hvis du fortsætter længere ud mod middelalderbyen Cefalù, vil der undervejs være talrige steder at nyde strandlivet.

Gastronomiske oplevelser for hele familien

En ferie på det nordøstlige Sicilien med udgangspunkt i Gliaca di Piraino giver dig med andre ord en bred vifte af aktivitetsmuligheder at vælge mellem, hvad enten du bare vil slappe af eller have en aktiv ferie. Sidst, men ikke mindst, kan du også glæde dig til at holde ferie på en del af den smukke ø, som er kendt for sin gastronomi.

Som allerede nævnt er der takket være det solrige, milde klima en anerkendt produktion af vine. Derudover er der på grund af nærheden til havet ikke overraskende rig lejlighed for at få velsmagende fiskeretter på restauranterne nede langs kysten. Tager du på tur op i bjergene kan du se frem til tilsvarende spændende kulinariske oplevelser i et lokalt køkken, der traditionelt blandt andet byder på smagfulde oste og grillet kød. Rejser du til Sicilien med børn, vil I nok også på et tidspunkt lægge vejen forbi et af de mange pizzariaer, hvor maden på ingen måde er lig med international fastfood, men emmer af ægte italiensk passion for mad lavet på friske råvarer efter gamle opskrifter.

Bestil din rejse til Gliaca di Piraino online

Vælg selv om du vil bestille din rejse onlie eller få tilsendte et skræddersyet tilbud på din rejse. Du kan nemt og trygt booke en pakkerejse online med fly, hotelophold, billeje eller transfer, men naturligvis også blot bestille dit hotel igennem Hideaways vi du hellere selv vil arrangere rejsen til Sicilien.

Læs mere om Gliaca di Piraino

Rejsemål i Sicilien

Find rejsen til Sicilien her

Populært på Sicilien

Dimora Di Circe
Italien, Sicilien, Modica
  • Nærmeste lufthavn: 116 km
  • Afstand til havet: ca. 10 m
  • Pool
Blue Bay Aparthotel
Italien, Sicilien, Cefalu
  • Nærmeste lufthavn: 101 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Villa Re di Denari
Italien, Sicilien, Terrasini
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér