Il Borgo degli Angeli er en gammel gård med en naturskøn beliggenhed ikke alt for langt fra kysten. Et perfekt udgangspunkt til at besøge denne smukke og historiske del af Sicilien. Bygningerne er historiske og her dyrkede man vin og producerede olie. I dag er Il Borgo degli Angeli et sted, hvor kunst, historie og elegance er kombineret på en ny og meget charmerende måde.

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Il Borgo degli Angelis smukke bygninger opført i rustikke sten skaber en fin atmosfære specielt om aftenen. Huset er rigt på traditioner, og du fornemmer klart historiens vingesus. Den store have og det fine pool-område ligger på den anden side af vejen. Her er endnu et poolområde, hvorfra der er kig ud over det sicilianske landskab. Det moderne møblement ved de 2 pools står i stor kontrast til den historiske stil, der ellers hersker på hotellet.

Skøn atmosfære og spændende historie

Fra Il Borgo degli Angeli har du et vældig godt udgangspunkt for at besøge denne smukke del af Sicilien, hvor du finder fantastisk historie og skønne strande.

Rundt om dig har du dejlige strande der indbyder til hav- og solbadning. En personlig favorit er San Vito Lo Capo, som ligger en time fra hotellet. Her finder du bygninger opført i arabisk stil, restauranter, som serverer cous-cous lyse sandstrande og krystalklart vand. Også i Palermo findes fine strande som Mondello, hvor du har mere puls og aktivitet. Mellem Balestrate, som du har 15 min borte med bil, og Castellmare del Golfo har du en endnu en lang strand.

Der findes flere historiske byer rundt om på Sicilien, og vælger du at bo på Il Borgo degli Angeli kan du nå flertallet af dem på en god dagsudflugt. Du kan tage en tur till Trapani's gamle bydel med hyggelige stræder og nyde noget god mad på en af de mange restauranter eller køre til Marsala, der blandt andet er kendt for sin dessertvin, som jo netop hedder Marsala. Mere italiensk bliver det vist ikke!

Du kan også besøge den statelige kirke, tage en tur rundt på fiskemarkedet eller se levn fra romertiden. Og ligesom stort set overalt på Sicilien spiser du guddommelig godt her. Erice, den romantiske, middelalder by med fantastisk udsigt, Castellmare del Golfo med sin autentiske atmosfære, blodige historie og vuggende fiskebåde, naturreservatet Lo Zingaro ... listen vil næsten ingen ende tage.


Til den store familie

Ud over de mange udflugtsmuligheder er Il Borgo degli Angeli perfekt til afslapning. Og da hotellet tilbyder lejligheder passer stedet også til den store familie, da der er plads til op til 8 personer. Samtlige lejligheder har køkken-niche, så det er muligt selv at lave sine måltider.


Godt at vide

På Il Borgo degli Angeli vil man gerne give sine gæster en så god start på opholdet som muligt. Derfor får du som gæst en velkomst-pakke med lidt kaffe, mælk, te, juice, morgenbrød, marmelade og smørbar chokolade, så du kan klare dig den første morgen uden at skulle købe ind.

Det er også muligt at benytte vaskemaskine uden ekstra udgifter, og strygebræt og strygejern kan lånes på stedet.
Vi gør opmærksom på at der på Il Borgo degli Angeli holdes bryllup og andre fester en gang imellem. Italienske bryllupper er ikke altid som her hjemme og det er en sjov oplevelse at være tilskuer på nærmere hold. De er store, glade og livlige med levende musik med mer’

Læs mere om Il Borgo degli Angeli

Officiel kategori

Hideaways' kategori

65 anmeldelser

Hoteltype

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Alcamo - 7,8 km
  • Endnu mere by i Partinico – 12,1 km
  • Nærmeste restaurant, Antica Falconara – 2,7 km
  • Nærmeste større by med shopping on restauranter, Palermo – 44,9 km
  • Den smukke by, Marsala – 74,7 km
  • Byen Trapani med færge til øen Favignana – 56,2 km
  • Charmerende og autentiske bjergby, Erice – 66,2 km
  • Siciliens ”Copacabana” ved San Vito lo Capo – 64,6 km
  • Palermo lufthavn – 41 km
  • Catania lufthavn – 267 km

Værelser

Her findes 9 charmerende og komfortable lejligheder indrettet i rustik, chic stil, hvor gammelt og nyt er fint kombineret. Du kan vælge mellem 3 forskellige størrelser til mellem 4 og 8 personer.

  • 2-værelses lejligheder for op til 4 personer
    - hvor 2 benytter sovesofa i stuen, hems 
     
  • 3-værelses lejligheder for op til 6 personer
    - hvor 2 benytter sovesofa i stuen, 2 badeværelser 
     
  • 4-værelses lejligheder for op til 8 personer (nogle i to plan)
    - hvor 2 benytter sovesofa i stuen, 2 badeværelser

Faciliteter:

  • Alle lejligheder har fuldt udstyret køkken-niche
  • Fladskærms-TV
  • DVD-afspiller
  • Kaffemaskine
  • El-kedel
  • Gratis WiFi
  • Varme og aircondition mod betaling
  • Rengøring og ét skift af sengelinned/håndklæder
  • Der opkræves et depositum på € 300 ved check-in
  • Beløbet tilbagebetales ved afrejse

Eventuel ekstra rengøring og skift af linned og håndklæder afregnes på stedet.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Il Borgo degli Angeli:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Contrada Bosco Falconeria SS 113 km 318,900
90047 Partinico (PA)

Koordinater

Latitude: 38.0021
Longitude: 13.0213

Il Borgo degli Angeli er ikke tilgængelig i øjeblikket

Il Borgo degli Angeli er ikke en del af programmet hos Hideaways i øjeblikket.

Sådan kan du rejse

På Il Borgo degli Angeli har du følgende muligheder for at bestille din ferie: Bestil inkl. fly, ophold samt evt. billeje eller vælg ”kun hotel”, såfremt du selv ønsker at stå for transporten til Sicilien. Jeg vil anbefale dig at flyve til Palermo lufthavn, der ligger ca. 30 minutters kørsel fra Il Borgo degli Angeli. Du finder aktuelle priser ved at indtaste dine valgfrie rejsedatoer i søgemaskinen her på siden.

Foruden lufthavnen i Palermo, som ligger på den nordvestlige del af Sicilien, så findes der 3 andre internationale lufthavne på øen. Disse kan du naturligvis også flyve til, men vær opmærksom på, at afstandene er store og der f.eks. fra Catania lufthavn til Il Borgo degli Angeli er ca. 3,5 timers kørsel. Bor du på Il Borgo degli Angeli vil jeg anbefale dig, at du lejer en bil.

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Læs mere

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Sicilia’s Art & Spa
Italien, Sicilien
  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Relais Parco Cavalonga
Italien, Sicilien
  • Nærmeste lufthavn: 108 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Villas Costa d'Orlando
Italien, Sicilien
  • Nærmeste lufthavn: 177 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi