Rejser til Marsala

 

Information om Marsala

Jeg har her samlet nogle få facts og informationer om Marsala, såsom byens geografi, befolkning, historie og klima, som kan tjene som inspiration til din ferie. Hvis du ønsker at finde mere inspiration til din rejse, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

Geografi og befolkning

Marsala ligger på den vestligste del af Sicilien, hvorfra der er udsigt til de Ægadiske Øer og Stagnone Lagunen, som er et naturreservat, der blandt andet rummer den berømte ø Mozia. Med omkring 84.000 indbyggere er det den femte-mest befolkede by på Sicilien.

Marsala-området er klassificeret som en seismisk zone 2 (hvilket svarer til niveauet "medium"). I de sidste 200 år er der blevet registreret tre jordskælv med middelhøj intensitet.

Kilma og vejr

Marsala har et behageligt middelhavsklima, der er lig det, man finder i de fleste kystbyer på Sicilien, med varme og tørre somre og milde, moderat våde vintre. På grund af de milde vintre er det et oplagt rejsemål hele året rundt.

Om sommeren hænder det, at byen rammes af den berømte Sirocco-vind, der bringer støv og sand fra Sahara. Snefald forekommer meget sjældent, selv om der er faldet sne i byen, for eksempel i december 2014. 

Den varmeste månede i året er august med 25,2 grader i gennemsnit, efterfulgt af juli med 24,6 grader i gennemsnit og september med gennemsnitligt 23,1 grader, mens januar og februar med 11,7 grader i gennemsnit er de koldeste måneder i året, efterfulgt af marts med 12,8 grader i gennemsnit og december med 12,9 grader i gennemsnit.

Størst risiko for regn er der i december med 70 mm i gennemsnit, efterfulgt af november med 66 mm i gennemsnit, mens juli med kun 2 mm i gennemsnitlig nedbør er den tørreste  måned i året, efterfulgt af juni med 6 mm i gennemsnit og august med 11 mm.

Historie

Marsalas historie kan spores tilbage til fønikisk tid. I 397 f.Kr. blev den fønikiske koloni ved Motya på Siciliens sydvestkyst invaderet og ødelagt af tyrannen Dionysius I af Syracusa. De overlevende fra denne koloni grundlagde derefter en by i nærheden, stedet for nutidens Marsala, som på punisk betød "Byen, der skuer mod Libyen", men som på græsk fik navnet Lilýbaion på græsk og på latin Lilybaeum.

Det var i Lilybaeum/Lilýbaion (dvs. Marsalas forløber), at den første puniske krig begyndte, da den puniske hær trådte i land i 265-264 f.Kr. og drog mod Messina på den anden side af øen, hvor det første slag mod romerne blev udkæmpet.

Lilybaeums fæstninger blev aldrig erobret, selvom byen flere var belejret, blandt andet af Pyrrhus og romerne. I året 241 f.Kr. blev byen givet til romerne som en del af en fresdaftale, der skulle slutte den første puniske krig. Byen  blomstrede under romersk herredømme og blev hurtigt en af de vigtigste byer på Sicilien. Byen blev udstyret med prægtige romerske palæer og offentlige bygninger og blev kaldt "Splendidissima Urbs" af Cicero, der tjente som kvæstor i området mellem 76 og 75 f.Kr.

Læs mere

Rejsemål i Sicilien

Find rejsen til Sicilien her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller