Ved første øjekast føles det næsten, som om jeg er ankommet til et resort i Thailand. Det skyldes måske det krystalklare hav, som glimter i baggrunden. Eller infinitypoolen, som findes på mange hoteller i det store land i øst. Eller måske er det den moderne struktur, som egentlig ikke er særlig typisk for Italien. Uanset hvad, er det en skøn følelse - og det faktum, at jeg ikke behøver at rejse den halve klode rundt for at opleve dette, gør det jo bare endnu bedre. Velkommen til Naxos Residence San Giusto på Sicilien.

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Naxos Residence San Giusto ligger tæt på det krystalklare hav, som omgiver Sicilien, og tæt på den meget populære badeby, Giardini Naxos, på øens østlige side. Her i Naxosbugten foregår en stor del af ferielivet på den vidtstrakte strand, langs strandpromenaden og på restauranterne i hovedbyen, Taormina, så du har mildest talt rigtig gode forudsætninger for at få din ønskeferie.

Start dagen med en kop kaffe på balkonen

Det er tydeligt, at man har været opmærksom på alle detaljer på Naxos Residence San Giusto, for at du som gæst skal få et vidunderligt ferieophold. I de elleve forskellige suiter og lejligheder er der alle de faciliteter, du har brug for. Start fx dagen med morgenmad på balkonen, hvor du kan beundre udsigten over den frodige have, mens du nyder morgenkaffen. Det er virkelig et herligt sted at tilbringe uforglemmelige stunder med dine nære.

Pool eller strand, "that's the question"!

Naxos Residence San Giusto har også en pool, der indbyder til lange, dovne stunder under den sicilianske sol. Slå dig ned i en af liggestolene og tag den bog frem, som du aldrig har haft tid til at læse. Læn dig tilbage og nyd, at du ikke har nogle planer overhovedet. Det er ferieluksus, når det er bedst. Hvis du derimod vil bytte poolen om for havet, kan du uden problemer gå en tur ned til en af de mange strande, der ligger mellem 100 m til 1 km fra hotellet. Det er da luksus at have så mange valgmuligheder, ikke?

Derfor skal du vælge Naxos Residence San Giusto

  • For den helt ekstraordinære beliggenhed med udsigt over bugten
  • Du er tæt på flere forskellige, smukke strande
  • Muligheden for at tage på udflugt til fx Taormina
  • Her kan du bo i lejlighed med selvforplejning
  • Den skønne pool, hvor du kan tilbringe lange, dovne dage
  • Fordi man har tænkt på detaljerne her
  • Lejlighederne har al den komfort, du har brug for

Godt at vide om Naxos Residence San Giusto

Naxos Residence San Giusto ligger strategisk godt placeret, hvis du vil på udflugter i området. Holdepladsen for sightseeing-busser, strandbusser og den kollektive trafik ligger blot nogle få hundrede meter fra hotellet. Togstationen i Giardini Naxos ligger også tæt på, så du kan altså bo på Naxos Residence San Giusto uden en lejebil (selv om det anbefales, hvis du vil se større dele af Sicilien, som fx Catania, Syracusa og Messina). Togsporet passerer lige uden for hotellet, og det gør vejen mellem Naxos og Taormina også.

Naxos Residence San Giusto tilbyder gratis parkering. Poolhåndklæder kan lejes på hotellet, og ekstra rengøring kan bestilles på forespørgsel og mod betaling. Poolen er åben mellem juni og september, afhængig af vejrforholdene. Du kan leje cykel på hotellet. Barneseng fås på forespørgsel og mod en afgift. Sengelinned og håndklæder er inkluderet i prisen. Du kan bestille ekstra udskiftning af disse på forespørgsel og mod et ekstra gebyr. Eventuel turistskat betales per person og per nat direkte til hotellet. Hotellet har ikke nogen restaurant, men der er et godt udvalg af restauranter i området.

Læs mere om Naxos Residence San Giusto

Hideaways' kategori

Nyhed

Rejsetemaer

Hoteltype

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
Se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 1 km
  • Catania Lufthavn: ca. 60 km (50m)
  • Palermo Lufthavn: ca. 284 km (3h 10m)
  • Trapani Lufthavn: ca. 367 km (4h 10m)

Værelser

Naxos Residence San Giusto tilbyder 11 lejligheder og suiter i forskellige størrelser og kategorier og fordelt på to etager. Alle lejligheder har aircondition, WiFi, TV, elkedel og safetyboks. Lejlighederne har også et lille køkkenhjørne, hvor du kan tilberede enkle retter. I det private badeværelse er der bruser eller badekar samt hårtørrer. Værelserne har enten balkon eller terrasse.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Naxos Residence San Giusto:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Pancrazio De Pasquale, 105
98035 Giardini Naxos

Koordinater

Latitude: 37.8343
Longitude: 15.2702

Naxos Residence San Giusto er ikke tilgængelig i øjeblikket

Naxos Residence San Giusto er ikke en del af programmet hos Hideaways i øjeblikket.

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Italien, Sicilien, Siracusa
  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Afstand til havet: ca. 7 km
  • Pool
Italien, Sicilien
  • Nærmeste lufthavn: 68 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Sicilien
  • Nærmeste lufthavn: 48 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi