Rejser til Noto

Vil du gerne besøge en seværdig by med historie, smukke bygninger med arkitektur i verdensklasse på ferien? Så bør du lægge vejen forbi Noto på Sicilien. Byens centrum kan nærmest sammenlignes med et levende museum og er hele rejsen værd. Book din rejse til Noto med Escapeaway i dag!

Det er ikke uden grund, at stort set alle guidebøger om Sicilien har et afsnit om Noto. Byen er verdensberømt for sine mange smukke bygninger i den svulstige barokstil, der opstod på øen i det 17. århundrede – det der i dag kaldes il barocco siciliano.

Det var et jordskælv i 1693, som betød, at Noto endte som en af Siciliens mest berømte byer. Jordskælvet ødelagde således næsten fuldstændig det oprindelige Noto, der i dag kaldes Noto Antica, og man besluttede efterfølgende at genopføre byen omkring ni kilometer derfra. Det er ikke for meget at kalde bymidten i "nye" Noto for en af de smukkeste og mest imponerende, du kan opleve på Sicilien. Den mest populære aktivitet blandt byens besøgende er da også blot at slentre rundt blandt de betagende barokpaladser og -kirker, hvis gyldne sandsten funkler smukt under den varme middelhavssol.

Med Escapeaway kan du nemt booke en problemfri og sikker rejse til Noto, med mulighed for afrejse fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Den smarte søgemaskine støvsuger hele tiden nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly til Catania lufthavn, og sætter dem sammen med vores udvalgte hoteller i Noto og på resten af Sicilien. Vi samler det hele i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken og få den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Læs også om rejser til Lido di Noto
>> Læs om udvalgte hoteller på Sicilien

Hoteller i Noto

Inspiration og fakta

Noto er en by med en lang historie, der strækker sig helt tilbage til jernalderen. Byen blev oprindeligt kaldt for Neas, og det var først efter maurernes erobring i 866, at den fik sit nuværende navn. Notos historie er dog ikke kun blevet formet af de forskellige folkeslag og kulturer, som har haft herredømmet over den, men i høj grad også af moder natur. Et stort jordskælv ødelagde i 1693 således det meste af byen. En skæbne som også overgik mange andre byer på det sydøstlige Sicilien. 

Allerede før det ødelæggende jordskælv var Noto en bemærkelsesværdig by, der havde et rigt kulturliv og tiltrak nogle af datidens mest fremtrædende personligheder. I dag hersker der også i den genopbyggede by en nærmest majestætisk atmosfære, som giver indtryk af en meget større by. Der er ganske vist ikke mange fysiske minder tilbage fra før 1693 i den genopbyggede by. Til gengæld er det svært ikke at blive imponeret over den næsten trodsige genopbygningsplan, man med hjælp fra Rom satte i værk og ikke mindst resultatet af den. 

Noto er sammen med syv andre barokbyer i Val di Noto optaget på UNESCO's liste over verdensarv. Du kan da også nemt bruge timevis på at udforske byens mange flotte barokbygninger såsom San Nicolò katedralen, der for få år siden måtte gennem endnu et genopbygning efter et mindre jordskælv. Men sæt også god tid af til at opleve den mindre kendte del af Noto, hvor der er færre overdådigt udmykkede bygninger, men også færre turister og derfor bedre mulighed for at opleve et mere autentisk siciliansk hverdagsliv. Her er også små sidegader, hvor du kan finde restauranter og barer, som er knap så turistede. 

Kan du ikke få nok barok? Noto er et godt udgangspunkt for også at besøge andre velbevarede barokbyer på det sydøstlige Sicilien. Det kan især anbefales at køre en tur til bjergbyen Ragusa (cirka 1 time), der er opdelt i to bydele, Ragusa Ibla og Ragusa Superiore, hvor førstnævnte har meget af den flotte barocco siciliano.

Du kan desuden nemt kombinere sin sightseeing i Noto og de andre barokbyer med afslapping ved det lune, azurblå hav. Du har således nogle af Siciliens bedste strande inden for kort køreafstand som for eksempel Spiaggia di Eloro (cirka 20 minutter).

Restauranter og shopping

Det sydøstlige Sicilien er kendt for sin gastrnomi, og i Noto er der da også en god blanding af fine restauranter, som nyfortolker klassikere, og mere simple trattoriaer med speciale i det traditionelle køkken. Det er oplagt at få fokosten på et trattoria og aftensmad på en af de anerkendte restauranter for at prøve begge typer, hvis du prioriterer de kulinariske oplevelser i ferien. Det største udvalg af spisesteder finder du i den gamle bymidte omkring hovedgaden Corso Vittorio Emanuele. Hvad enten det skal være en romantisk middag for to eller kvalitetstid med familien over en god pizza, finder du det her. Vil du slutte af med noget sødt eller har du bare brug for lidt afkøling i løbet af dagen, bør du lægge vejen forbi et af byens gelateriaer, der ifølge kendere byder på øens bedste is.

Udover byens mini-markeder, hvor du kan få de fleste daglige fornødenheder, kan du også handle på det ugentlige farmers market. Det finder du i La villa comunale hver fredag eftermiddag. Selv hvis du ikke skal stå i køkkenet, er det interessant at gå en tur rundt blandt boderne for at se de mange produkter fra lokalområdet. 

Transport

Flyver du til Catania Lufthavn, der er den mest benyttede lufthavn på Sicilien, er det muligt at komme videre til Noto med bus. Der er også adskillige daglige bus- og tog forbindelser mellem Noto, Siracusa og Ragusa, men generelt har den offentlige transport ikke det bedste ry på Sicilien. Der er da også flere fordele ved i stedet at leje en bil til ferien. En lejebil giver dig ikke blot mulighed for at udforske seværdighederne i Val di Noto i dit eget tempo, men også mere frihed til for eksempel at køre en tur til stranden. Som regel er det mest praktiske, at du bestiller billeje allerede hjemmefra med afhentning i lufthavnen.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Andre links

Hvad siger gæsterne i Noto?

8,3
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 7 anmeldelser