Når jeg rejser rundt og udvælger ”mine” hideaways, har jeg altid en tjekliste med, hvor jeg noterer diverse fakta – f.eks. atmosfæren og beliggenheden for at give dig så mange relevante informationer som muligt. Men faktisk bliver jeg så grebet af stemningen på hotel Cavalonga, at jeg helt glemmer at skrive noter. I stedet er kameraet kommet frem - og det skal hurtigt vise sig, at billederne fortæller meget mere end noter på et stykke papir. Her er ganske enkelt vidunderligt, og jeg mindes besøget, som var det i går!

Det er en af efterårets varmeste dage, og termometeret fortæller, at det ligeså godt kunne være sommer, ikke desto mindre skriver vi oktober i kalenderen. Selv den lille salamanderfamilie, der ud fra årstiden at dømme burde være på vej i vinterhi, spæner stadig rundt og leger tagfat nede ved parkeringspladsen.
Ferien starter ved indkørslen
Når porten til Relais Parco Cavalonga åbner sine døre fra hovedvejen, åbner der sig samtidig et lille, nyt univers. Den lettere kuperede grusvej fra indkørslen ned til hotellet indikerer, at naturen er en væsentlig del af Cavalongas omgivelser. Den breder sig over intet mindre end 18 hektarer med bløde bakker og kig til Middelhavet, der syner i horisonten. Pladsmangel må siges at være et fremmedord på disse kanter. De mange niveauforskelle på matriklen er en del af charmen på Cavalonga, for på den måde opstår der naturlige ”gemmesteder”, hvor du ugenert kan lade kroppen geare ned. Der findes to poolområder, der ligger på hver sin side af hovedbygningen.
Godt nok er den italienske, udendørs landstil gennemført terrasse for terrasse, men indenfor overraskes jeg ligeledes positivt, hvor det første jeg møder er et stort smil. Receptionsområdet og restauranten hænger sammen og er alligevel adskilt på en gennemtænkt måde. Bordene er dækket med en løber, der igen er dekoreret med friske blomster. Stilen er lys, varm og imødekommende – ganske som personalet.
Det er Louisa, der har formiddagsvagten, og selvom hun er det sidst ankomne ’familiemedlem’ på Parco Cavalonga, mærker jeg det ikke, for hun er hurtigt blevet en del af teamet og de uskrevne værdier. Desuden taler Louisa et fremragende engelsk. Det viser sig, at hun har udenlandske gener i årene, men Sicilien er hendes hjem nu, det er helt sikkert.
Jeg sætter pris på, at de flade sko er mine følgesvende i dag, for høje hæle hører ikke til i det bakkede terræn. Vi passerer køkkenhaven med mange forskellige urter, nogle har jeg ikke engang hørt om, men de dufter dejligt. Det er en selvfølge at være så selvforsynende som muligt, og ud over de praktiske forhold giver det en stemning af noget hjemligt og rart.
Louisa sætter pludselig tempoet i vejret og hopper over et stengærde og ind på en græsplæne med frugttræer – "er det meningen at jeg skal løbe efter"? Hun stopper ved et granatæbletræ og plukker et par håndfulde, hvorefter hun atter går mig i møde. ”Dem skal du ha’ med på turen videre – de er fyldt med alt godt fra naturen, eller brug dem i salaten”.
Jeg glæder mig til at sætte tænderne i de solmodne frugter senere. Ja, faktisk glæder jeg mig bare til at komme hjem og skrive om Cavalonga, og så vil jeg gemme et granatæble til lejligheden og lægge det ved min side som et minde om et besøg, jeg sent vil glemme.
Godt at vide om Relais Parco Cavalonga
Cavalonga ligger fredfyldt og uforstyrret 12 km fra barokbyen, Ragusa, der har modtaget verdenskulturarvens svar på en Oscar. Ragusa står på UNESCO's fornemme liste og ligger blot 15 minutters kørsel væk. Det siger egentlig det hele, for Cavalonga har ingen nysgerrige blikke fra naboer, men omvendt ligger det inden for behagelig kørselsafstand til nogle af øens mest historiske seværdigheder og byer. Ragusa er blot en af de kulturelle sværvægtere på egnen.
Den nærmeste lufthavn er Catania, der ligger ca. 110 km fra Cavalonga, og du skal beregne ca. 2 timers kørsel, hvor du undervejs kan se landskabet skifte fra Etnas mørke muld til honningfarvet jord på den sydlige del af øen.
Restauranten på Relais Parco Cavalonga er åben mandag, onsdag, fredag og lørdag, og i august måned har den også åbent om torsdagen. Du kan få Wi-Fi ved fællesområderne såsom ved poolområdet, restauranten og terrassen. Det kan også lade sig gøre at få Wi-Fi på værelserne og i lejlighederne, men forbindelsen er ikke lige så god her. Eftersom Cavalogne ligger i et såkaldt ”digital divide” område, så signalet til telefonen kan ikke garanteres. Signalet påvirket også af vejret.
Lokalturistskat betales på stedet. Poolen er åben mellem maj og oktober alt afhængig af vejret.
Derfor kommer vi gerne igen
Der skal ikke meget til at lokke mig tilbage i ’folden’ på Cavalonga. Det lyder nok som en brugt kliché, men du får hele pakken, når du checker ind på via la Marmora nummer 218, og jeg ønsker dig en rigtig god ferie.
Læs mere om Relais Parco Cavalonga
Officiel kategori




Hideaways' kategori




Rejsetemaer
Hoteltype
Kort og afstande
- Santa Croce Camerina: ca. 11 km
- Barokbyen Ragusa: ca. 14 km
- Marina di Racusa: ca. 17 km
- Gyldent sand og pragtfuldt vand ved Punta Secca: ca. 17 km
- Barokbyen Modica: ca. 27 km
- Barokbyen Scicli: ca. 32 km
- Historisk vingesus i Siracusa: ca. 99 km
- Pulserende og livlige Catania: ca. 112 km
- Shopping på Sicilia Fashion Outlet: ca. 139 km
- Klippebyen med græsk-romerske aner, Taormina: ca. 164 km
- Besøg Etna, Siciliens stolte vartegn: ca. 166 km
- Catania Lufthavn: ca. 108 km (1h 30m)
- Trapani Lufthavn: ca. 276 km (4h 30m)
- Palermo Lufthavn: ca. 288 km (3h 50m)
Værelser
Hovedbygningen har 15 hotelværelser af forskellig karakter. Indretningen er elegant og afslappende. Værelserne er alle lyse, moderne, rummelige og har et elegant touch af den klassiske sicilianske stil blandet med en smule minimalisme. Det er en skam at alle værelser ikke har en balkon eller en terrasse, men sådan er det ofte med en gammel bygning.
Der er en masse charme i stedet, men alle værelserne kan desværre ikke møde alle de moderne behov man ville sætte pris på. Nogle af værelserne har nemlig ikke et udendørsområde. Det bliver dog kompenseret af de fine udeområder med flere fine altaner og terrasser i et yderst behageligt område. For ikke at nævne den udendørs pool der også er, hvor du kan sidde rundt om og nyde den dejlige sol.
Udover værelserne er der også 7 hyggelige og rummelige lejligheder (i stenhus) med 2 til 3 soveværelser (4-6 personer) og med mulighed for selvforplejning. Ekstrasenge kan være sovesofa. En del af lejlighederne er i to etager og/eller med hems. De har alle en udeplads såsom en lille gårdhave eller en terrasse (lejligheden (Tettoia) har en overdækket terrasse). OBS. Wi-Fi er ikke tilgængeligt i lejlighederne. Du skal aflægge et depositum ved ankomst på €300. El, gas og vand samt håndklæder og sengelinned er inkluderet. Lejlighederne skal efterlades rene, køkkenet skal ryddes op og skraldet skal tages ud ellers vil et gebyr på €50 blive opkrævet.
Faciliteter i lejlighederne:
- Satellit-TV
- A/C
- Tekøkken med opvaskemaskine
- Vaskemaskine
Faciliteter på værelserne:
- Wi-Fi
- A/C
- Satellit-TV
- Minibar
- Safetybox
- Børneseng på forespørgsel og uden ekstra omkostninger
Faciliteter
Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Relais Parco Cavalonga:
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for balkon/terrasse
- Parkering (evt. mod gebyr)
- Reception
- Hotelbar
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Strada Provinciale 60, km 3.200 Località Donnafugata
97100 Ragusa
Koordinater
Latitude: 36.8901
Longitude: 14.5911
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 84 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 45 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Nærmeste lufthavn: 110 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Reception
Andre hoteller Sicilien
- Masseria degli Ulivi
- Agriturismo Villa Dafne
- Boutique Resort Donna Carmela
- Alcantara Resort
- Relais Baglio Donna Franca
- Baglio Oneto Resort and Wines
- Agriturismo Casale Romano
- Eremo della Giubiliana
- Etna Hotel
- Agriturismo Il Borgo
- Relais Parco Cavalonga
- Parco degli Aromi
- Torre don Virgilio
- Il Parco degli Ulivi
- Hotel Feudo Vagliasindi
- Agriturismo Monaco di Mezzo
- Rundrejse på Siciliens østkyst - 8 dage
- Rundrejse for livsnydere på Siciliens østkyst - 8 dage
- Pantanelli di Vendicari
- Agriturismo Vecchia Masseria Charme & Relax
- Casa delle Monache
- Il Poggio Luxury Country Resort
- Hotel Alberi del Paradiso
- Villa Fitalia
- Relais Santa Anastasia
- Il Principe Hotel Catania
- Il Borgo degli Angeli
- Il Tanaceto
- Il Baglio della Luna
- Tenuta Madonnina Apartments
- Atelier Sul Mare-Museum Hotel
- Shalai Resort
- Belmond Villa Sant Andrea
- San Domenico Palace Hotel
- Villa Neri Resort & SPA
- Principe di Fitalia Wellness & SPA
- Hotel Le Calette
- VOI Grand Hotel Atlantis Bay
- The Ashbee Hotel
- Tenuta Edoné Agriturismo
- Villa Favorita Relais
- Kepos Etna Relais
- Baglio La Porta de San Gerardo
- Grand Hotel Minareto
- Villa del Lauro
- Villas Costa d'Orlando
- NH Collection Taormina
- San Carlo Suites
- Hotel Kalura
- Sicilia’s Art & Spa
- Caiammari Boutique Hotel & Spa
- Casina Grotta di Ferro
- Quattrocuori Room & Relax Spa
- Torre Dantona Country Hotel
- Villa Galati Resort