Hotelanmeldelser af Relais Parco Cavalonga

Læs personlige anmeldelser af Relais Parco Cavalonga som ligger på Sicilien. Bedømmelserne er skrevet af gæster, der har rejst med Hideaways. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensurerede, så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Relais Parco Cavalonga. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

8,0

10,0

Første ferie på Sicilien

Vi havde flere gange talt om en tur til Sicilien, men hidtil var det aldrig blevet til noget. Min kone faldt sidst på efteråret over Hideaways hjemmeside, og konceptet tiltalte os særdeles. Allerede dagen efter at vi havde indsendt en noget famlende forespørgsel blev vi kontaktet, og så kan det nok være der kom skred i sagen. Virkelig god og kompetent behandling. Et forslag til turen havde vi på andendagen. De forskellige forslag blev nøje gennemgået og der blev valgt hoteller mv. Et par dage senere dukkede den endelige plan op samt prisen på grisen. Vi har sjælden været udsat for så fin service, og endnu bedre selve ferien var på samme niveau.
8,0

In the middle of nowhere

Denne destination er utrolig venlig, men der er ikke meget at skrive om den. Alting er i bedste stand, men der er intet uden om. Omgivelserne er tørre, støvet og utrolig udpint. Hvis ikke det var for Donna Fugati, var der intet. Men en turistfælde. Smukt sted. Smukt kloster. Og så må I anbefale turister der planlægger at ankomme sent om aftenen at tage et tidligere fly via Rom. At 2 ældre mennesker på +65 skal køre 2 timer på Sicilianske landeveje i bælgragende mørke og ankomme kl. 24:00 til bestemmelsesstedet, det er ikke optimalt.
6,0

Fantastisk beliggenhed

Fint hotel med meget flotte swimmingpools. Fik fornemmelsen af at det var hovedsageligt for par, men synes dog at der var rigtig mange børnefamilier...
6,0

hyggeligt men slidt

Min kæreste og jeg havde lige boet på Donna Carmela i nord og havde tårnhøje forventninger til næste hotelophold. Da begge hoteller var listet som favoritter, og første hotel var udsøgt, glæde vi os til 3 nye lækre dage. Vi ankom og blev indlogeret i et pænt og stort, men ikke særlig charmerende værelse uden altan. Vi ankom kl. 14 og besluttede at bruge resten af dagen på hotellet. Her er 2 pools (lækre) som ligger lidt væk fra hovedhuset hvor vi boede. Selve de 2 pools var lækre, men området hvori de ligger, er ved at være for slidt og gammelt. Der lå rengøringsslanger rund omkring, der var sat en hjemmelavet bar op hvor man kunne få en drink i et plastik krus (hvis man kunne finde hende der havde fået tjansen den dag) Den anden pool var mindre og her var der nærmest ikke til at være. Der var en del børn og ikke mange pladser. Generelt var stole og parasoller ved begge pools gamle, udslidte og ikke til at ligge på. Parasollerne var med huller, og vi fik i det hele taget indtryk af, at dette sted for 10 år siden havde været fantastisk! Der var ikke andet end pools udenfor og man kunne have ønsket sig nogle barer, eller bare lounge steder hvor man kunne sidde og hygge. Restauranten lå i receptionen, hvilket ikke var super lækkert, når det var frokost tid. Om aftenen spiste vi på deres restaurant 2 gange, og det var meget hyggeligt og godt. En fast menu, der smagte dejligt. Der var ikke nogle betjening efter kl. 22 og man kunne ikke bestille en drink, vin eller bare sidde og hygge. Så, alt i alt var vi ikke særlig begejstrede for dette sted, og havde nok også meget høje forventninger.
8,0

Dejligt sted på landet

Hotellet er meget velholdt og har masser af plads, 2 meget dejlige pools og meget store værelser. Morgenmaden er buffet med friskpresset juice fra egen grund. Hotellet giver en afslappet feriefølelse.
Anbefaling til kommende gæster
Hotellet ligger ret langt ude på landet - ca. 15 km fra Ragusa og lige så langt til stranden. Kør endelig til stranden - det er fint, når man er dernede. Ragusa Ibla er også fantastisk. Lidt tættere på er Donna Fugatta, et slot i nærheden, hvor man kan spise. Det er også et besøg værd.
10,0

Det bedste sted

Et rigtigt dejligt sted i meget naturskønne omgivelser og med et fantastisk personale og meget god betjening.
10,0

Super god beliggenhed i forhold til store oplevelser/seværdigheder

10,0

Skønt ophold med dejlig atmosfære og lækker mad!

Vi nød dette ophold i fulde drag! Beliggenhed og omgivelser var smukke. Hotellet lå lige til en hovedvej, så det var hurtigt og let at komme rundt, men var samtidig langt tilbagetrukket og omgivet af frugttræer og vild natur, så man ikke hørte en lyd til omverdenen. Atmosfæren var afslappet og nærmest familiær samtidig med at servicen var i top og hotel- og værelsesindretningen meget lækker. Vi var endda så heldige at møde ejerne, som var meget gæstfri og imødekommende ligesom resten af personalet. Der blev tilberedt en ny menu hver dag og det var virkelig velsmagende og godt tilberedt. Her fik vi noget af det bedste mad på hele ferien. Da vi ankom til hotellet blev vi hurtigt enige om at sløjfe nogle af alle vores ture, da der simpelthen var så dejligt at være på selve stedet. Vi vil give vores varmeste anbefalinger til dette sted.
10,0

Dejligt, dejligt!

Det rigtige sted, hvis du vil forkæle dig selv og kunne trække sig lidt tilbage. Sørg for at få et værelse med terrasse. God og professionel betjening samt fantastisk mad.

Hideaway's gæstebedømmelser

Bedømmelse 8,6 af 10
Baseret på 10 anmeldelser