Lige inden min kollega, som også hedder Marie, og jeg når frem til Cefalú på vejen fra Messina, drejer vi forventningsfuldt ind landet. Vi har nemlig hørt at Relais Santa Anastasia er noget helt specielt. Efter ca. 20 minutters kørsel fornemmede jeg ud af øjenkrogen et tegn fra min co-driver, der sidder med GPS'en på skødet – du skal dreje her. Ups, det sving smuttede, så jeg tog endnu en af mange u-vendinger.

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Vejen til Relais Santa Anastasia er utrolig smuk med kig ud over vinmarker så langt øjet rækker, og det var 450 ha, viste det sig. Vi havde jo læst på lektien og vidste, at ”gården” producerer vin, men hold da op, de må have en kolossal vinkælder. Vejen føltes længere en den egentlig var, da vi på grund af små vandingskanaler der krydsede vejen, måtte køre i et ret adstadigt tempo. Men turen gennem det smukke landskab, der er så helt anderledes end det, du ser ved Siciliens kendte badebyer, var skøn.

Storslået lobby og gårdsplads som emmer af historie

De store porte åbnedes og efter bilen var parkeret, og udsigten over det smukke landskab endnu en gang var blevet beundret, gik vi op mod receptionen, som vi finder i den skønneste lobby. Her mærker vi virkelig, at vi nu er i en historisk bygning.

Inden vi begynder rundvisningen på Relais Santa Anastasia får vi forklaret at huset er et tidligere benediktinerkloster fra middelalderen opført en gang i 1100-tallet. Det er nu blevet smukt og nænsomt renoveret som det sig hør og bør, når den oprindelige atmosfære skal bibeholdes. Her er smukke rum med stenhvælvinger, store lysekroner, smukke spejle og omhyggeligt udvalgte møbler, så stemningen er helt perfekt.

Relais Santa Anastasia har en smuk gårdsplads med en lille charmerende kapel, som vi lige måtte kigge ind i. Det benyttes som bryllupskapel, og 2 skandinaviske par et da også blevet viet her – ikke underligt, for omgivelserne er perfekte til et romantisk bryllup.

Vi slentrede ud i haven, hvor vi fandt en dejlig pool, en jacuzzi og skøn solterrasse, hvorfra vi beundrede udsigten ud over havet og Eioli-øerne. Et vidunderlig sted at slå sig ned på en varm solskinsdag. Her er basis for nogle hyggelige spadsereture, de mere aktive kan tage en runde i fitness-rummet og Wellness-afdelingen tilbyder flere forskellige behandlinger.

Smagfuldt – også for smagsløgene

Mad og drikke er 2 vigtige ingredienser på en ferierejse, og du vil ikke blive skuffet på Relais Santa Anastasia, hvor du både spiser og drikker godt, og som et ekstra plus tænker man her biodynamisk!

Hotellet har 2 restauranter. La Corte dell'Abate er middagsrestauranten, som både byder på en skøn atmosfære og på dejlige retter fra det traditionelle, sicilianske køkken. I Passioni e Tentazioni indtager du din morgenmad, og denne restaurant er også i sommerhalvåret åben for en let frokost, dejlige salater og en sandwich. Da vi nu befinder os på en vingård, kan du være sikker på, at også udbuddet og kvaliteten af vinen er i top.

Godt at vide

Det er populært at holde blandt andet bryllupsfester på Relais Santa Anastasia, hvilket er nemt at forstå, når man tænker på det lille charmerende kapel på gårdspladsen. Bryllupsmiddagene vil ofte holdes i La Corte dell'Abate.

Vinkælderen er ikke åben hver dag, så har du ønske om at besøge den og også få en vinsmagning, skal du henvende dig i receptionen, der arrangerer det fornødne.

Derfor kommer vi gerne tilbage

De smukke grønne bakker fyldt med vinmarker og den eventyrlige udsigt. Jeg holder af steder, som emmer af historie, hvilket skaber en helt speciel atmosfære – de kan være svære at finde, men her er et af dem. En lækker middag med et godt glas vin er også et argument for at komme igen. Dejligt at kunne slappe af og lade bilen stå.

 

Læs mere om Relais Sant Anastasia

Officiel kategori

Hideaways' kategori

9,6 Vores gæsters
bedømmelse
695 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by med indkøb og restauranter, Castelbuono – 10 km
  • Siciliens ”hovedstad” Palermo – 82 km
  • Den byzantinsk-arabiske katedral og Lungomare-stranden i Cefalù – 13 km
  • Diana-templet – 13 km
  • Nærmeste golfklub, Le Madonie Golf Club – 31 km
  • Mazzaforno-stranden – 19,5 km
  • Salinelle Beach Club – 23,5 km
  • Enna med masser af outlet-shopping – 122 km
  • Den normanniske forsvarsborg ved Caccamo – 52 km
  • Palermo lufthavn – 114 km
  • Catania lufthavn – 190 km
  • Nebrodi nationalpark – 98 km
  • Madonie nationalpark – 47 km
  • Vulkanen Etna, Siciliens stolte vartegn – 238 km

Værelser

De 29 værelser har alle navn efter forskellge druesorter. En charmerende lille detalje, som virkelig kommer til sin ret på en vingård. Hideaways tilbyder classic-værelser (1-2 personer) med udsigt ud over haven.

Værelsesfaciliteter:

  • Aircondition
  • WiFi
  • Fladskærms-/satellit-TV
  • Safetybox
  • Badeværelse med hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Relais Sant Anastasia:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Contrada Sant Anastasia Castelbuono
90013 Palermo

Koordinater

Latitude: 37.9873
Longitude: 14.0924

Sådan kan du rejse

På Hotel Relais Santa Anastasia har du følgende muligheder for at bestille din ferie: Bestil inkl. fly, ophold samt evt. billeje eller vælg ”kun hotel”, såfremt du selv ønsker at stå for transporten til Sicilien. Jeg vil anbefale dig at flyve til Palermo lufthavn, der ligger ca. 1,5 times kørsel fra Hotel Relais Santa Anastasia. Du finder aktuelle priser ved at indtaste dine valgfrie rejsedatoer i søgemaskinen her på siden.

Foruden lufthavnen i Palermo, som ligger på den nordvestlige del af Sicilien, så findes der 3 andre internationale lufthavne på øen. Disse kan du naturligvis også flyve til, men vær opmærksom på, at afstandene er store og der f.eks. fra Catania lufthavn til Hotel Relais Santa Anastasia er ca. 2,5 timers kørsel. Bor du på Hotel Relais Santa Anastasia vil jeg anbefale dig, at du lejer en bil.

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Læs mere

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Italien, Campania, Amalfikysten
  • Nærmeste lufthavn: 62 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Malta, Malta
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Campania, Positano
  • Nærmeste lufthavn: 69 km
  • Afstand til havet: ca. 100 m
  • Pool