Rejser til Terrasini

Den smukke og traditionelle kystby Terrasini, der har omkring 11.000 indbyggere, ligger mellem bjergene og Castellammare-bugten kun ca. 30 kilometer vest for hovedbyen og regionshovedstaden Palermo på den nordvestlige side af Sicilien.

Byen, hvis befolkning primært arbejder inden for fiskeri og turisme, fremstår på trods af sin beskedne størrelse altid dejlig levende, ikke mindst om sommeren, hvor indbyggerantallet siges at blive tredoblet på grund af de mange besøgende, og hvor der samles rigtig mange lokale på byens centrale piazza (torv), som er byens mest populære mødested.

Egnet til badeferie og aktiv ferie

Som rejsemål egner Terrasini sig fint til en badeferie, for i området omkring byen finder du både gode sandstrande, såsom La Praiola og Maggagiari, og fine bademuligheder fra klipperne ved kysten. Hvis du er interesseret i vandsport, vil Terrasini også være et oplagt rejsemål, da der findes gode muligheder for surfing og dykning ved kysten ud for Terrasini. 

Hvis du vil supplere de mange strandture med fysiske aktiviteter på øens indland, er der også gode muligheder for det, eftersom de omkringliggende bakker indbyder til dejlige vandre- og cykelture. 

Indkøbsmuligheder

Terrasini har et godt udvalg af småbutikker, boder med frugt og grønt og en del traditionelle sicilianske restauranter, som serverer alt lige fra fiskeretter, pastaretter, pizza og sicilanske specialiteter. Hvis du ønsker et bredere udvalg af gastonomiske muligheder, er der en relativ kort tur ind til hovedbyen Palermo, der har en overflod af gode restauranter og cafeer.

Seværdigheder og udflugtsmuligheder

Med sin forholdsvis beskedne størrelse er det begrænset, hvad der findes af seværdigheder i selve Terrasini, men du finder dog nogle lokale attraktioner, såsom Terassinis regionale museum, tårnet Torre Alba og kirken Chiesa Madre E Parrocchiale Maria Ss. Delle Grazie. For at opleve områdets store seværdigheder anbefales det dog at leje en lejebil og at tage på dagsudflugter til følgende steder:

Palermo

Med sine næsten 700.000 indbyggere (og mere end 1,3 millioner i det metropole opland) er Palermo Siciliens største by og Italiens femtestørste by og desuden øens kulturelle, økonomiske og politiske centrum.

Byen er berømt for sin rige kultur, sin fantastiske gastronomi, sin smukke arkitektur, sin mere end 2700 år lange historie og sine mange gode restauranter, cafeer, museer, markeder, monumenter og gode muligheder for shopping af enhver slags. Palermo har også mange store kulturelle og historiske seværdigheder, såsom byens operahus, Teatro Massimo, byens berømte katedral og den smukke kirke San Giovanni degli Eremiti.

Se alle rejser til Palermo med Hideaways her.

Cefalù

Cefalù, der kun ligger omkring en halvanden times kørsel fra Terassini, er en af Siciliens smukkeste og mest ikoniske kystbyer, der ud over sin berømte bystrand lokker med sin gamle fæstning, sin domkirke opført af den normanniske konge Roger den Anden, sine smukke palmer og traditionelle caféer, og sin 270 meter høje klippe La Rocca, der på toppen huser Diana-templet fra omkring 400 f.Kr.

Se alle rejser til Cefalù med Hideaways her.

Marsala

Byen ligger skønt ved havet ca. en halvanden times kørsel fra Terassini og byder blandt andet på fine strande, den berømte hedvin af samme navn (som i de senere år har fået en renæssance), og en græsk-romersk arkæologisk park, som har flere smukke mosaikker.

 

 

 

Læs mere om Terrasini

Rejsemål i Sicilien

Find rejsen til Sicilien her

Populært på Sicilien

Italien, Sicilien, Siracusa
  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Afstand til havet: ca. 7 km
  • Pool
Italien, Sicilien, Catania
  • Nærmeste lufthavn: 87 km
  • Nærmeste golfklub: ca. 100 km
  • Pool
Italien, Sicilien, Modica
  • Nærmeste lufthavn: 122 km
  • Afstand til havet: ca. 400 m
  • Pool

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér