Rejser til Vulcano

Vulcano er den sydligste af De Æoliske Øer og dermed den af de syv, som ligger nærmest Sicilien. Det er dog ikke på grund af den korte afstand, at øen, der blot er på størrelse med Anholt, får mange besøgende. Som navnet antyder er Vulcano ligesom de andre æoliske øer af vulkansk oprindelse, og et af øens fire vulkankratere er stadig aktivt. Muligheden for at komme tæt på et rygende vulkankrater samt ikke mindst muligheden for at slappe af i varme kilder og mudderbade, gør Vulcano til et interessant rejsemål for dig, som er på udkig efter en anderledes ferieoplevelse. 

Velkommen til Sicilien med Hideaways, vi er specialister i rejser til Vulcano og andre rejsemål på øen hvor du bor på håndplukekde hoteller på din rejse.

Selvforkælelse og naturoplevelser

Allerede når du går i land på Vulcano, fortæller en umiskendelig lugt af svolv dig, at du har enestående, fremmedartede naturoplevelser i vente. En vandretur op til Fossa del Vulcano, det aktive krater, tager omkring en time fra havnen (husk fornuftigt fodtøj). Selv hvis du ikke ligefrem vil danse på vulkaner hele natten, er synet af det svovldampende krater tryllebindende og alle anstregelserne værd.

Det er dog i lige så høj grad Vulcanos berømte spabade, der lokker besøgende til øen. Når først du har vænnet dig til svovllugten, som i starten godt kan kradse lidt i næsen, er det da også en yderst afstressende fornemmelse at lade sig nedsænke i og omslutte af det varme, mudret vand. Det vulkanske mudder er ikke blot behageligt varmt, men har efter sigende også en gavnlig effekt på blandt andet psoriasis og gigt. Mange besøgende vælger da også at smøre ansigt og resten af kroppen helt ind i mudder. Et lille tip: Tag noget badetøj på, som du ikke er ked af at måtte kassere bagefter. Nogle gange kan lugten af svovl nemlig blive hængende i tøjet!

Er det en ferie, hvor afslapning og velnære står øverst på listen for din ferie på Vulcano, skal du naturligvis også en tur på stranden. Ved Porto di Ponente, øens største landsby, og på den sydligste del af øen indbyder strande med mørkt, vulkansk sand og krystalklart vand til ren afslapning. Vil du være lidt mere aktiv i ferien, er der udover ruten op til Fossa del Vulcano også mange andre vandrestier på øen for eksempel på højsletten ved Vulcano Piano og i Valle dei Mostri (Monstrenes dal). Her danner eroderet lava et særpræget landskab af det, der med en smule fantasi ligner sære væsner eller sågar monstre.

Mudderpølene og de varme kilder har tiltrukket rejsende til øen helt siden oldtiden. Romerne kom her dog også for at høste træ og for metalsaltet alun og svovl. Der var minedrift på Vulcano helt frem til det sidste store udbrud i 1888, som varede i to år! Øen, der er opkaldt efter den romerske ildgud Volcanus, blev på grund af den vulkanske aktivitet først forholdvis sent beboet. Den lille ø har stadig kun omkring 500 faste beboere, som udover turisme lever af landbrug, blandet andet vin og oliven.

Porto di Ponente

De gode, lokale produkter kan du stifte nærmere bekendtskab med på øens restauranter og caféer, hvoraf hovedparten findes i Porto di Ponente. Du kan dog også finde traditionelle trattoriaer rundt om på øen, som byder på solide, klassiske middelhavsretter. Der ligger ligeledes flere familiedrevne vingårde på Vulcano, hvor du kan være heldig at blive inviteret indenfor til en prøvesmagning.

Båden fra Milazzo lægger til i Porto di Ponente, ligesom der herfra er forbindelse til de andre småøer. Selvom du til fods kan komme rundt til flere af de største attraktioner på Vulcano, der ligger nær havnen, er der i Porto di Ponente mulighed for at leje både cykler, scootere, ATV'ere og mini-jeeps. Er du her i flere dage, er det da også oplagt at benytte chancen for at tage på lidt længere udflugter til andre dele af øen. Sidst, men ikke mindst, kan det anbefales at tage med på en af de guidede bådture eller med kajak rundt langs ø, blandt andet til den smukke Grotta del Cavallo.

Læs mere om Vulcano

Rejsemål i Sicilien

Find rejsen til Sicilien her

Populært på Sicilien

Blue Bay Aparthotel
Italien, Sicilien, Cefalu
  • Nærmeste lufthavn: 101 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Villa Morena
Italien, Sicilien, Marsala
  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Afstand til havet: ca. 30 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Villa Zottopera
Italien, Sicilien, Chiaramonte Gulfi
  • Nærmeste lufthavn: 81 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér