Det sidste stykke vej frem til Grand Hotel Angiolieri er smal, og jeg er lidt usikker på, om jeg nu virkelig er på rette vej – det varer lige til jeg ser toppene af palmerne, og lidt længere fremme også skiltet med navnet Grand Hotel Angiolieri efterfulgt af 5 flotte stjerner. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at dette hotel har en fantastisk beliggenhed. Majestætisk knejsende oppe på klippen med en eventyrlig udsigt ud over den smukke kyststrækning, vulkanen Vesuv og havet.

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Jeg har jo læst om hotellet og ved, at netop udsigten er en af årsagerne til, at så mange gæster kommer igen år efter år. En anden vigtig faktor er hotellets afslappede atmosfære. Desværre har jeg endnu ikke haft mulighed for at smage maden på hotellets gourmet-restaurant, L’Accanto, som i 2010 fik en af de eftertragtede Michelin-stjerner, men jeg er ikke i tvivl om, at den er god – ellers vanker der jo heller ingen Michelin-stjerner, eller hvad?

Til restauranten hører en stor terrasse, hvor du kan nyde den veltillavede mad, den lækre vin og den fantastiske udsigt ud over Napoli-bugten, Seiano og Vico Equense. Den samme udsigt, som jeg i hvert fald ikke kan blive træt af, er der også fra baren – og her kan du måske komme i tvivl om det er din drink eller udsigten, der beruser dig mest.

Et par dage ved poolen virker ganske tillokkende

Det dejlige pool-område er som skabt til afslapning. Slå dig ned i en liggestol under en skyggefuld parasol og snup en lille lur i sommervarmen efterfulgt af en kølende dukkert i infinity-poolen, hvor du får fornemmelsen af at svømme direkte ud i havet. Helt henne ved kanten af poolen står skulpturen, Pulcinella og peger ud over havet mod Vesuv, som om han ville sige: ”se hvor smukt her er”. I hotellets wellness-afdeling kan du få massage eller andre behandlinger – bare kontakt receptionen, som sørger for at reservere tid til dig.

Godt at vide om Grand Hotel Angiolieri

Hotellet har 24 timers service og kan hjælpe dig med stort set alt fra vask af tøj til udflugt med helikopter. Du kan som gæst benytte gratis shuttlebus til de nærmeste strande. Hvis du ikke ønsker at leje bil kan du komme til hotellet med det lokale tog Circumvesuviana, som går mellem Napoli og Sorrento. Stig om bord på Napolis hovedbanegård og hop af i Seiano, som ligger blot 10 minutters gang fra hotellet, der også tilbyder gratis shuttlebus (forhør dig i receptionen) til denne strækning.

Derfor kommer vi gerne tilbage

Den fantastiske beliggenhed og den dejlige atmosfære har stor betydning. Maden er også en væsentlig faktor – jeg holder af at spise godt på min ferie. Og så er der servicen – den er uovertruffen. Her skal du bare koble af og lade dig forkæle. Derudover er der i nærheden flere spændende udflugtsmål som Pompei, Capri, Sorrento og alle de små charmerende byer langs Amalfikysten.

Læs mere om Grand Hotel Angiolieri

Officiel kategori

Hideaways' kategori

9,4 Vores gæsters
bedømmelse
722 anmeldelser

Rejsetemaer

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand – 1,8 km
  • Nærmeste by Vico Equense – 2,3 km
  • Storbyliv i det mondæne Sorrento – 14 km
  • Ruinerne i Pompei – 19 km
  • Musikkens by, Krøyers maleriske Ravello – 48 km
  • Færgen til Capri fra Sorrento – 15 km
  • Fotogene og farverige Positano – 23,4 km
  • Napoli er dejlig, historisk og absolut et besøg værd – 40 km
  • Napoli lufthavn – 44 km
  • Roms lufthavn – 273 km

Værelser

Samtlige 36 værelser er indbydende indrettet med bl.a. det karakteristiske og smukke gulv, Vietri Majolica. Nogle af værelserne har skråvægge.

Værelsesfaciliteter

  • Aircondition
  • Fladskærms-TV
  • Minibar
  • Telefon
  • Safetybox
  • WiFi
  • Badeværelse med hårtørrer, badekåbe og slippers
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Grand Hotel Angiolieri:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Santa Maria Vecchia 2 Loc. Seiano
80066 Vico Equense

Koordinater

Latitude: 40.6586
Longitude: 14.4213

Sådan kan du rejse

På Grand Hotel Angiolieri har du følgende muligheder for at bestille din ferie: Bestil en samlet rejse  inkl. fly, ophold samt evt. billeje eller vælg ”kun hotel”, såfremt du selv ønsker at stå for transporten til Grand Hotel Angiolieri på Sorrento-halvøen. Nærmeste lufthavn er Napoli, der ligger ca. 1-1½ times kørsel fra Grand Hotel Angiolieri (alt efter de trafikale forhold). Du finder aktuelle priser ved at indtaste dine valgfrie rejsedatoer i søgemaskinen her på siden.

Foruden Napoli lufthavn, så kan du også vælge at flyve til enten Rom Fiumicino eller Rom Ciampino lufthavn, som størstedelen af Hideaways gæster vælger som ankomstlufthavn på deres ferie til Sorrento-halvøen. Årsagen er, at der hertil findes daglige og direkte flyforbindelser, som du kan læse mere om, når du søger din rejse. Transporttiden til Grand Hotel Angiolieri er ca. 3 timer igennem Lazio og Campaniens smukke landskaber. Det optimale er at vælge en formiddagsafgang på afrejsedagen og en eftermiddags- eller aftenafgang på hjemrejsen for at det passer med kørslen til og fra Grand Hotel Angiolieri ved Sorrento. Jeg anbefaler dig at have en lejebil til rådighed under dit ophold uanset om du flyver til Napoli eller Rom lufthavn.

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Læs mere

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Italien, Campania, Amalfikysten
  • Nærmeste lufthavn: 67 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Campania, Amalfikysten
  • Nærmeste lufthavn: 62 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Campania, Amalfikysten
  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi